Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En selvmorders sjæl farer oppe i luften i selskab med Fanden og de andre onde ånder, indtil den tid kommer, da han virkelig skulde have død. lærer søe, gudum.
Mens Pastor Jørgensen i Trige var et ungt Menneske, boede han sammen med en anden Student hos en Rektor, det var altså, mens han endnu gik på Latinskolen. Deres Værelse lå sådan, at de skulde gå gjennem Rektorens Soveværelse for at komme derind, og udenfor var der en Stue, som de havde til fælles Afbenyttelse. Jørgensen sad der en Aften i Mørke og ventede...
Der ligger en Høj ude på Båstrup Hede, der kaldes Tinghoj, og her har Salling Sysselting i gamle Dage været. Siden blev Herredstinget holdt her. Der er mange bleven henrettede der, blandt andre en Kone fra Hvidbjærg, der hed Ane Dyngård. Hun havde en stor Gårdmand til nærmeste Nabo, og en Aften, han kom ind i hans Stald, da sad der en Kone og malkede af...
Det var en gang de Søgårds folk var ude at strø møg, så kom forvalteren ud til dem, han var så meget gal, og hvordan det gik og ikke gik, han tog en greb og vilde slå en af karlene for skallen med, men karlen holdt sin for, så forvalterens greb fløj tilbage og slog ham i hovedet, så han døde af det. De store holder jo hovederne sammen, og karlen blev sat...
Nissen eller pugen fik jo al tid smor i sin søde boghvedegrød, og dersom det ikke glemtes af husmoderen, så bragte han huset lykke og velsignelse i al verdslig henseende. _ Men smorret spiste han ikke, nej, det gjemte han for deri at stege deres sjæle, som han havde stået i forbindelse med i denne verden. A. L. 80 B. Nisser.
Man må også tænke på sine efterkommere. Nej, så min sjæl skal man ikke, for jeg véd ej, hvad vore efterkommere har gjort for os. H. Br.
Gangsted ved Horsens
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
På Dejbjærglund boede en herremand, som havde megen omgang med Fanden. Han væddede en gang med den Onde om, at F. ikke kunde indhegne Dejbjærglunds mark i samme tid, som herremandens kapellan kuude messe. Væddemålet gjaldt herremandens sjæl. Om sondagen begyndte kappellanen at messe, og det gik uhyre rask, for det havde herrerånden befalet ham, men imens...
Dæ pløww en man hænn we Roestrop høww, å da han kam te ænen o ageren, da lå dær e owwnswærk å war i støÆrer. Så wa di we å båg hjæmm, å så troww han, de wa djæt \t owwnswærk, å så håd han no scem i hans lomm å slåw e sawel mæ. Så pløwe han jo ijæn en ommgåwg, å dæn gå?2g han kam te ænen ijæn, så lå dær en skållkåg. Så wist han et, hwa han sku gjør we dæn,...
Der var en herre på Palsgård, og så hans ridefoged og så en anden én, de var slemme ved bønderne, hvorfor de spøgte imellem kirken og gården ved Langkjærslåge. Præsten i Assens skulde mane dem, men det vilde ikke gå. Spøgelserne slog bogen fra ham to gange, og skete det tredje gang, skulde Djævelen have hans sjæl. Men præstens broder, der var præst i...
Per Hjulmand mente, at menneskets sjæl kunde forlade legemet i skikkelse af en mus eller sådant et dyr. Det kaldte han for en mare, og den foer på mennesker eller heste, redte dem ilde til, og filtrede hestens manke. En anden skulde slå en spand vand over hovedet, så stod den i menneskeskikkelse og jamrede sig og havde ofte mange mil at gå hjem. (Se :...
Fra Nordstrand i Han herred sejlede folk i ældre tider til Norge med småskuder, de kunde sætte på land. De havde korn og flæsk med derover, og der var en livlig handelsforbindelse. Adskillige Nordmænd havde også nedsat sig i Han herred. En af disse nordstrandsskippere var en gang kommen til Norge og lå i en havn og solgte sin last af mel, gryn og flæsk....
På en hispevisitats i Børglum spurgte bispen en pige, om hun kunde læse et salmevers for ham, hun måtte selv vælge et passende vers. Hun så da bispen fast ind i øjnene og sagde: Lyset er i verden kommet, véd du også, at du tror? Har du nogen tid fornummet, at din Jesus i dig bor? Har hans nådes strålekraft i din sjæl sin virkning haft? Kan du i dit...
Slanter-Lavst havde en karl, der havde dron sig. Imens han lå lig, gik han ind og spurgte ham efter, hvor hans sjæl var. Han satte sig op på hans røv og sagde, at den svævede. Ja, så kunde han lægge sig igjen. maren knudsdatter, uglbølle.
En mand havde haft tre koner. Så gjorde han et grav vers over dem, der lød således: "Gud glæde din sjæl, Rimpehæl! bedre var burresat end bar side." e. t. k.
Andre læser således: Jeg går til sengs med tolv Guds engle: To til hånd og to til fod, to til hvert mit ledemod, to til sovns og to til vågen, to føre min sjæl til Himmerig, amen! J. B.
Kristian Murer i Agerskov, Nørre-Snede sogn, troede, at sjælen går i andre skikkelser efter døden, og han sagde, at dersom dot kunde træffe sig, han blev til et dyr, så vilde han ønske, han kunde blive til en stud, og så komme til Anders Agerskov at være, for han var så god ved hans stude. De fik en ny indgang til kirkegården i Bryrup. Så sagde han, han...
En gammel bødker var meget overtroisk, og han har fortalt en hel del af den slags. Jeg vil nu selv lade manden fortælle et træk heraf. «A hår en gå??g wat uud å lid om og, de war om muenen tiile, å de wa let tooget i væjret. Da a kam dær ud i hæjjsthawwen, dier so a trej suet og, mæn de war it wår. No tendt a: Dæær ka do^Fan-ulek kom åp å rii, å a ga mæ...
Knappenål' å knyww ka kjærlighed fædryww, Sojnool å skie ka kjærlighed fårmie, sojnool å sæm drywe kjærlighed frem. Jeppe Jeusen.
Husbonden forlangte, at hver mand på godset skulde kjøre en halv favn træ til Hobro, og det nægtede Skjel-Jens. Han havde rigtig nok et par store, stærke bæster, men det var kjællingen, der fik ham til det, for hun var noget gal i det. Så kom forvalteren en dag, de var ved at bage, og smed dem ud og alle deres sager og børnenes klæder med. De havde atten...
