Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel mand, Søren Søndergård, var i Nibe at kjobe sild. Da han kjørte hjem gjennem Mollehulen, sagde en til ham: "Du kan vel sagt sige til Ati, at Wati er død." Han kom hjem, og ilav kvindfolkene nu stod og gjorde sild rene ude i bryggerset, kom manden ud til dem og fortalte o. s. v. Da kom der en ud oaf ovn s munden og græd og vred hænderne og sagde:...
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, Guj nåi de arme hestdreng', de er så langt fra by, tidlig op og sild' i seng, Fanden sku vær' N. N.s dreng. À, gid de nu var awten, å måren Mortensdaw, så baj æ min løn fåtjent, å så kund' æ rejs* af. Å så tæ'r æ min pekpak, min siksak, min flykkjæpf? å æ nak, å så sæj æ gonat te ålld bysens pak. -- måske:...
T Hjelm plejer man altid, når en ko liar kjælvet, straks at give den en spegesild med hovedet ud ad. Det er, for at den snart skal lobe igjen. Har man ingen sild ved hånden, løber man hele byen rundt for at få én. Lemlcinark. E. Trier.
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Der var en kone i Elling, som forstod sig på at holde hus. Til davre fik folkene hver morgen en vindtørret (eller roget) sild, som de ikke måtte bryde benene itu på. Én af karlene fattede mistanke og stak forsigtig en knappenål ind i benene, hvorved han blev fuldt overbevist, da han vedblev at få den fisk med nålen i rygraden. En løverdag morgen brød han...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
Bynavnet Sillestrup skrives på to måder, enten med "11" eller med "Id". Efter den sidste skrivemåde skulde man jo tro, at byen havde sit navn efter sild, som om her havde været drevet sildefiskeri i gamle dage. Dette synes dog ikke meget rimeligt. Byen ligger rigtignok nær ved Bøtø nor, ja, denne ende af noret har endog fået navn efter byen og hedder...
Husbonden forlangte, at hver mand på godset skulde kjøre en halv favn træ til Hobro, og det nægtede Skjel-Jens. Han havde rigtig nok et par store, stærke bæster, men det var kjællingen, der fik ham til det, for hun var noget gal i det. Så kom forvalteren en dag, de var ved at bage, og smed dem ud og alle deres sager og børnenes klæder med. De havde atten...
Jeg tik forst plads som lærer i Finderup. De havde en fordrukken lærer, der hed Knap, og så fik 6 familier i Agerskov mig dertil, for deres børn lærte ikke noget. Jens Agerskov havde nemlig spurgt min fader, om han ikke havde en knægt, der kunde komme ud og læse for dem. Jeg kom så til at gå på omgang der og fik 4 rigsdaler i løn, og hver søndag flyttede...
En gårdmand i Abij fortæller: Her ved den nørre side af kakelen sad en dværg, der hed Åt. Manden var en gang på Gjul efter sild og kom på hjemvejen forbi en høj. Han horte da et råb om, at han skulde hilse Åt, te Wåt var dod. Siden han kom hjem, fortæller han, at der kom en bitte bitte én til ham der ude ved højen og sagde, at han skulde hilse Åt, te Wåt...
Der var en gi. frue på Ulstrup her et bitte korn norden til, hun havde sildegarn i fjorden, og så fik hun så mange sild, at de Kunde få dem for en skilling olen. Men det vilde hun ikke sælge dem for, så vilde hun hellere kjøre dem i hendes fold, som hun havde hendes kreaturer, og det gjorde hun også. Men den gang de kom ud og skulde røgte, efter at hun...
Specifikation på de femten slags fisk, som Erik Krist. Skipper i Sonder-Bork fangede en nat i fjorden i en ruse, er: 1. En laks, 2. Et par ørreder, 3. Nogle buggere eller små ørreder, 4. Nogle små torsk, 5. Hvillinger, 6. Hornfisk, 7. Ål, 8. Nogle ålekvabber, 9. Flynder, 10. Hundetunger eller de såkaldede butter, 11. En stor, 12. En sælhund, 13. Helt, 14....
Der var en kone her på Fyen, som gav sine folk så mange sild til foden. Da det nu lakkede mod den tid, da sildene var ved at slippe op, så skulde der jo spares, så at folkene, som før havde fået hver en hel sild, fik kun en halv hver. Tjenestekarlen, som holdt meget af sild, var ikke vel nøjet med det. Hans madmoder, som mærkede det, går hen til ham en...
Vi spiste melgrød om aftenen og ollebrød med melgrød i om morgenen. Somme tider fik vi en spegesild til. Rasmus Nielsen m. fl., Yinkel.
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
Mælken af en saltet Sild, afvasket i Vand, tagen hver Morgen en Time før man drikker Kaffe, er god for Svindsot.
Sildeben (ryggen af silden) må man knække, ellers kan troldene sætte falsk kjød på dem igjen, men den slags sild er der ingen næring i. Erslev. H. Th. Nybo.
Skibene har sejlet op til Skibsby imellem St. Olaj og Bjærgby, hvor der endnu er en Lavning. De lagde ind ved Kjærsgård og et Kjær, der hører her til Gården og hedder Sildkjær; det har været Vand, og der fangede de Sild. Hjørring Sankt Olai S. Hans Kristian Larsen, Østergård, Skibsby.
