Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Mejer i Marehæk var en meget klog mand, det var vidt bekjendt. En gang kom der endogså folk fra Lolland til bam og klagede, at der var stjålet et stykke lærred fra dem. »Hvorfor fortæller I mig det?« spurgte ban. Ja, de mente jo, at han måske kuude hjælpe dem til at få det igjen. »Ja, nu kan I bare rejse hjem i Guds Navn«, svarede han, og det...
De er komne ned gjennem Månnes hule og har set Dakbjærg stå på åre gloende pæle, og bjærgfolkene har svunget dem derunder for fuld musik, og en bitte mand med en stor rød lue på sad og kikkede i toppen af højen. At der har været noget der, er sikkert nok, for en gang var de ude at hverre hø i Alken sådan ved middagstid, og det var i nærheden af højen. Så...
Min Moder fortalte: A har ikke set Spøgelser uden én Gang. Vi boede jo tæt ved Kirken, og så var det en Nytårsaften sådan lige i Mørkningen, da mig og min Broder Jens Kristian vi løb og legede der uden for, og da ser vi, der kommer en sort Mand svævende hen imod os, da vi nu lober der på Vejen, som førte hen forbi Kirkestetten, og vi kunde jo stå på Vejen...
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger og...
En kone, der gik fra Gamstrup til Roslev, så en lygtemand hoppe ude i kjæret. Det blev hun meget benavet over. Men da hun kom til Kolhals i Poslev, hvor vejen gik mellem to haver med gårde ved, troede hun sig sikker og udbrød lettet: «Nu kan du kysse niig i min r..!» Det skulde hun dog ikke have sagt, ti nu stod han pludselig ved siden af hende på diget....
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
En gammel Husmand, der er død for en 30 à 40 År siden, havde 3 Nisser, der var ham til stor Nytte. De bar andres Korn hjem i hans Lade o. s. v. og gjorde ham til en efter Forholdene meget rig Mand. Sikkert er det, at han al Tid både Vinter og Sommer havde en Tyve (o: lille Bunke) Torn liggende uden for sin Port. Man mente, at der var noget ved de Torn. En...
Gamle Haus Smed var ualmindelig sikker til at skyde. Derfor kunde man være sikker på at træffe ham, iført sin gamle hvidtrøje og lådden møts og en gammel rusten bøsse hængende over skulderen, ved enhver fugle- eller skiveskydning i omegnen. Han holdt meget af en snaps og kunde blive usikker både på hænder og ben, men når han blev hjulpen frem til anlæget,...
På Enden af en gammel Kirkestol, der er stillet op i Hvejsel Kirkes Våbenhus, findes indskåret: 1634 hafr Nels Nielson i Bialeøf som nv er oc hafver vert kirkevere i 19 år ladt set dese skmel. Det sidste Ord er sikkert forkortet, fordi der ikke kunde stå mere. Bogstaverne er tarveligt skårne, og Pladsens Fordeling er også meget dårlig. Hvejsel S., Nørvang H.
Et gammelt sagn fortæller, at Visborg forst hed Samborg, fordi flere vikinger samledes der for at gjøre tog i fællesskab, og deraf fik Samsø navn. Siden blev borgen omdøbt til Visborg af datidens kjøbmænd, fordi deres skibe var temmelig sikre på at blive plyndrede, når de passerede farvandet mellem Samsø og Fyen. På Fyenshoved lå nemlig en anden...
Da min bedstefader døde, kjøbte min bedstemoder to pund hørfrø og gik avet om huset og såede det. Når der ikke viser sig noget den tredje nat, efter at en død er begravet, er de sikre på, at den døde bliver i graven. lærer engbergs kone.
Urmager Sørensen fra Magleby på Stevns fortæller, at han en aften gik med sin broder fra Holtug til Magleby, og da kom der pludselig en mandsperson og fulgte med dem, ligesom de kom forbi Gjørslev. Den fremmede havde en stor hund med sig, og de havde selv en lille hund med, der blev bange og løb ind imellem benene på dem. Da de kom til et led lige forbi...
Jens Gudesen er født den 6. maj 1819 i Kielstrup, Ove sogn. Hans moder døde 1842. og hans fader længe før. Hun var omtrent 100 år gammel. Sine historier har han bort rundt omkring, også i krigens tid har han lært en del som soldat, men hverken fader eller moder har fortalt for ham. Særlig borte han en del, da han tjente på Kjællingbjærggård. Forøvrigt har...
Krampe. Tag åleskind enten tørret, saltet eller frisk og læg ved partern affectam. Skal være et sikkert råd. Af et gi. håndskrift. Kapitain Henrik Lindrot.
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt have...
Byen Ristinge på Langeland var i gamle dage hjemsogt af en lindorm. Ved Ristinge klint gik den i land af Sondenstvand og gik op i markerne og slugte både heste og kvæg. Der var spået en mand i samme by, at lindormen vilde volde hans død, og for at undgå den gik han til sos og opholdt sig al tid på havet på rejser til fremmede lande. Lindormen blev...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Vi havde en nabo, der hed Jens Stavtrup, en gammelagtig mand, der var så rædsom overtroisk, og hans sønner var lige sådan. Han fortalte, at der skulde gå en hovedlos so i et krat, som de kaldte Ojessingvad, der lå et stykke derfra. Nede på mine forældres mark der lå en stor sten, og under den vilde han påstå, at der varen mand, derhed Lavst Glød, han...
På den østlige Side af Ovrø ovre imod Horns Herred, er der en Bakke nede på Stranden, som kaldes Børret, og den Gård, som Bakken hører til, kaldes Børen, så Ejeren hedder Manden i Bør. Den Bakke turde de aldrig pløje op, for der boede nogle Underjordiske i den. På Gården opholdt sig en gammel Søster til Manden, og hun var svagelig og kunde ikke tjene...
