Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand havde været til kroes en efterårsaften og gik hjem efter. Så gik der et gammelt bæst æfor ved ham. Han råbte da til det: «Kan du ikke bie lidt, vi kunde følges ad?» Bæstet svarede naturligvis ikke, men det gik dog lidt mere sagte. «Da var det vel, du kunde give dig stunder, at du kunde være mig behjælpelig, a har meget at bære. Det er slemt...
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem således er der fortalt og troet hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
Ved Sønder-Knud i Understed er et voldsted, hvor der har ligget en borg. Her har boet en kong Knud, som skal have været en stor sørøver. Der har været sejlads fra Kattegattet op til borgen, og mens a tjente på den gård, hvortil ejendommen hører, grov vi et skibsanker op tæt neden for gården. Der skyder sig ligesom et lille næs ud fra de gamle havbakker...
På Harboøre brugte de, når de skulde nævne ejendomme, at anføre også hvem der før havde ejet dem, og det kunde blive en hel remse til sidst. Når der sagdes: Omm te Pe Larsen hanses, så var det Per Larsens ejendom. Når så Mads fik den efter ham, og Lars efter ham igjen, hed det: Omm te Lås te Måses te Pe Låsen hanses. Jakob Lykkesgård, Tørring.
Der er en høj lidt vesten for Kratgården i Ugilt, der kaldes Daniels høj. Her i den skal have boet en røver, som hed Daniel. Linderumgårds karle gik op og havde lidt selskab med ham, og så fandt de på en aften for løjer at bagbinde hverandre, og hvem der selv kunde rejse dem, når de var bundne, de var de villeste og de kraftigste. Karlene lod dem først...
I nordsiden af Tisted plantage har ligget en gård ved navn Bisgård, der nu er forsvunden. Man har længe efter kunnet finde en brønd inde imellem træerne ved en af de mørke gange i plantagen. Der i nærheden var det efter sigende ikke rådeligt at færdes ved aftenstid, ti da færdedes en hvidklædt jomfru der. Hun havde tjent på Bisgård og havde ombragt sit...
Jeg var en gang nær ved at have blevet slemt ræd, men det gik endda over igjen, som jeg nu skal fortælle. Jeg var kjørende til Stistrup mølle, og det blev noget sildig for mig, og temmelig mørkt var det. Nu faldt min vej forbi Fovlum kirke, og der uden til kirkegården vidste jeg, at der var en stor gravål, som efter folks sigende havde været en rakkerkule...
Vejen gjennem Skårupgårds Skov i Todbjærg Sogn er påfaldende bred. Grunden skal efter Sigende være den, at Bønderne nord fra her plejede at bede, når de kjørte til og fra Århus. De kunde holde her i to lange Rækker, og da der alligevel skulde være fri Færdsel, måtte Vejen blive temmelig bred på det Strøg.
Om Jørgen Skram til Tjele sagdes, at han ikke ønskede sig i Himmerig, når han måtte blive på Tjele som en tyr, men det kunde han ikke få lov til, men som hund fik han lov at blive på gården og have sit leje på hovedbygningens loft, hvor tjeneren til hver højtid bragte frisk halm. Eu murer satte en gang sin kalkspand i lejet, men dagen efter fandt han den...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt have...
Hr. Niels Bentson Curtx var en dygtig, men stræng og noget plat mand. Han prædikede efter gamle folks sigende, så skummet stod ham om munden, og han måtte ofte holde op for at puste og tørre sveden af. Under en pavse så han en gang ud af kirkevinduet og sagde: No trower æ, dæjnens kow wel te å bees. Nogle til løjer, at han under den næste pavse råbte:...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
Lidt over en mil syd for Slagelse på venstre side af vejen mellem Skjørping og Flakkebjærg, på Skjørping byes mark var for nogle år siden en høj, der nu næsten er udjævnet, og den kaldes Barnet. Som en bonde fra Flaláebjærget en aften kom ridende hjem ad fra Slagelse og kom nær til Barnet, så han hele højen stå på fire gloende pæle, og da han kom nærmere,...
Min fader Jens Rasmussen var hattemager og tog til marked med hatte. Så havde han været i Hobro og kjørte hjem ad. Der var flere på vognen. Han kjørte hestene, og ved siden af ham sad en kurvemager. Bag efter dem kjørte en anden vogn, som havde stort læs, og de, der var på den, kjørte sagte^men begge vogne kjørte ud fra Hobro på én tid. Noget hen på...
Marsk Slig havde jo to Døtre, den ene hed Maren og den anden Ingeborg. Efter Sigende søgte de Beskyttelse hos de frie Frisere, og Ingeborg blev der gift med en Bonde på Vesler-Åflod sydvest for Møgeltønder, det er den sidste Gård ind imod de frisiske Enemærker. Familienavnet er her Andersen, og Kvindenavnene Maren og Ingeborg kan i den Familie følges...
En Mand fra Hals vilde gjøre en Tur til Aså. Et af hans Børn var sygt, da han tog hjemme fra, men han tykte dog, det var ved at komme sig. Så blev han i Hov om Natten og gik næste Morgen videre. Han skulde over Vodskov Bro, og det var et helt øde Sted. Efter gamle Folks Sigende har her huseret en hovedløs Vædder fra ældgammel Tid, og den skal være der...
Da hovedlandevejen mellem Århus og Skanderborg blev anlagt, blev der i den banke, som landevejen gjenuemskjærer, lige under Skandenq) kirke, fundet en mængde ben, som sagdes at være menneskeben. Folk har sagt, at dot var her, slaget mellem Niels Ebbesen og grev Gert stod, og benene var af de faldne krigere. Mikkel Sørenseu.
