Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I min første ungdom blev en seddel funden i en stervbo og læst i skifteretten. Den døde besvor ormene at ikke æde af bendes kjød, forend efter en vis tid, som jeg for forargelses skyld vil ikke nævne. j. b.
I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
Diabolus eruat tibi oculos et foramina tercoribus empleat. Ved at bære en seddel, hvorpå disse ord stod, blev en kone kureret for øjensvaghed. H. 13.
Klokke-Peter fra Døstrup fortæller om en skov, der kaldtes Skat-Skov, og der var fundet en seddel i en gammel borgmur, og på den stod skrevet, at der skulde findes en skat nogle få alen fra den kløftede eg. Han og flere var gåede efter at finde den og grave den op, men de fandt intet. joh. jensen, vollerup.
Et sted var de sådan plagede af mus. Så kommer der en Nordmand en gang, og ham kl.rger konen sig til, om han vidste ikke råd for dem. Jo, han kunde skrive for dem. Ja, da vilde hun grumme gjærne have ham til det, og så skrev han en lille seddel og gav hende. Men hun måtte ikke åbne den forend om et år. Da året var omme, og hun ikke kunde mærke, der var...
Der er en by, der hedder Kristrup, og på den sti, der går fra byen og ind til Randers, var der en pige, der gik så stærkt igjen, at ingen kunde passere stien om aftenen for den dødning. Så var der et kartegilde i Kristrup, og der var mange piger til stede, for resten også mange karle, for de gik jo efter pigerne. Så kom de til at snakke om, hvem der kunde...
Peder Jensen i Dons havde det så stærkt med næseblod, og hver gang næsen blødte, skulde de over til Almind degn, han hed Kristeu Broudum og kunde stille blod og løbske heste og var i det hele klog. Han skrev en seddel, hvorpå stod: Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Kristus drog over Jordans flod. I navn..... Men så lærte de hnm kunsten af, og...
Der har været falskmøntnere i Hage, Hammer sogn. De var 12 i komplot, men den tolvte var en jomfru Busk, og hun kunde udsy stemplet sådan, at de kunde slå det i sedlerne, og de var lige så godt lavet som de ægte sedler, gik for sig i gården, som Niels Møller nu kar, og der var et grumme stort skab, hvor de kunde sidde inde og arbejde. Det skab sad i muren...
Den karl, der ønsker at vide, hvem han skal giftes med, tager hellig tre kongers aften tre sedler ogskriverpå hver af dem et navn. Det skal være navnene på de tre piger, vedkommende synes bedst om. Sedlerne lægges så under hans hovedpude, og han sover på dem om natten. Nu trækker han én af dem ud om morgenen, når han vågner, og på den seddel ser ban så,...
Der var en Maler på Fyen, der hed Boje, han var både Røver og Morder, og så lavede han falske Femdalersedler. Som Maler var han dygtig, og flere Steder lavede han smukke Blomsterprydelser i Folks Huse langs Loft og på Vægge, men omsider fik Politiet fat i ham. Han var i Kompagni med Anders Pranger, og de gik eller kjørte omkring og stjal både hist og her....
Hellig tre kongers aften skal man skrive de hellige tre kongers navne på en seddel og lægge under sit bøjre øre og så skal det blive åbenbaret i drømme, hvad man skal hændes det år igjennem. j. B.
I Vejle-egnen brugte man for en 40 år siden følgende raiddel mod at skanke sig. Man skrev på en seddel, som man bandt om ankelen, følgende ord, som man skrev således : Abacadabra abacadabr abacadab abacada abacad abaca abac aba ab a. Således tages et bogstav bort hver gang, og det hele sættes i pyramide. Karlby v. Grenå. Marie Buhl.
Der er født et barn i en kjælder på Lønborggård, og det var der én, der red med ved nattetid over til Oalgebjærg i Hemmet. En seddel var fæstet på barnets bryst, hvorpå stod, at de skulde antage sig det. Det hed Ingeborg. Manden på Lønborggård hed Jermiin, og det var sagtens hans barn. Frøken Mejnert, Lønborg.
En gammel kone i Havrum døde og gik igjen. De havde flere børn, og der iblandt én, som ikke var rigtig klog og heller ikke kunde rigtig tale. De andre børn skulde ikke have nogen arv, før deres fader døde, men hende havde hun bestemt der skulde have noget mere. Hun havde, mens hun var levende, lavet sengklæder til børnene ligesom andre folk, og så havde...
På en gård i Vole var man meget ilde plaget af rotter. En dag kom en stakkelsmand til den gård, og han skrev noget op på en seddel, gik så op på loftet og satte seddelen ved en lægte. Så havde man ingen rotter i den gård mere. S. P. Jensen.
Peder Lime var lærer i Rud, Sagsild sogn. Han havde forst gået om og tigget, var så bleven kusk hos en præst og blev endelig skolelærer. Han gik meget med bart hoved og skjorteærmer og vanter på. Han sad i meget små kår, og havde en stor borneflok at forsørge. Det var i den tid, de havde de gale penge. Når han havde penge, kjøbte han boger, om de end led...
Odder
Jens Krænsen i Lodskovvad havde også Ord for at kunne stille løbske Heste. En Gang kom han og hans Kone kj ørende fra Skagen, og han havde en Brodersøn der hjemme ved sig, som han havde sagt til, hvad der skulde siges til Bæsterne, og han havde fået det skrevet op, men havde ikke fået det lært uden ad. Da vælt Manden, og Bæsterne blev forkyvst og løb...
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
Når folk havde deres ungkreaturer nede på engene ved Vejle å, hændtes det, at et eller andet kreatur fik en lang ophovnet stribe op ad benene, hvoraf de led meget, og når den bredte sig. kunde kreaturet dø af det. Dette kaldtes eddervol (edderslag). Det begyndte ved et led, og når man strøg på det, så skråsede huden. Man kunde godt spise kjødet af sådant...
I Tilsted by boede en mand, de kaldte Gale-Eskild. Han kom til præsten og skulde have en seddel, for han vilde have sin søn gift. Det var præsten ikke rigtig inde på, og hans tid var heller ikke rigtig til det. Så anmodede han Eskild om at gå i byen lidt. for at han kunde overveje sagen. Da Eskild kom igjen, havde præsten slået sin bindehund los. og den...
