Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand inde i Bjerre herred, der skulde kysse den blå jomfru, han hed Lyhne. Han havde en stor gård og havde gjort kanaljestreger, det var nærmest falsk gjæld. Apparatet blev stillet op, men så trådte han op på det andet trin, og da spændte hun armene og øjnene på ham. I det han nu stod på brædtet, og hun skulde have været ved at slå hovedet af...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Henne ved Balle Præstegård i Havehegnet stod der en stor Ask. Den måtte der ikke blive hugget Grene af, ej heller måtte den blive hugget om, for så skulde Præstegården brænde. Træet stod ud til deres Malkeplads, og da der hængte nogle store Grene ud og var dem til Ulejlighed, hug en Karl nogle af Grenene af, og så kom der også Ild op, men den blev dog...
Min bedstefaders svigerfader var snedker og lavede selvfølgelig også ligkister. En aften kom min bedstefader hjem og så, at doren til huggehuset stod åben. Ha.t gik da hen og lukkede den. Lidt efter havde han fået dynen over sig. «Har du hørt våårstavn i huggehuset ?» siger hans kone. «Nej.» <Da er min fader der ude at lave en ligkiste.* «Havde jeg...
En mand kom i proces om en skov. Tog jord ude i sin have og savede et stykke af et æbletræ og lagde i sin kaskjet. Aflagde nu ed: at det jord, han stod på, var hans, og det træ, han stod under o. s. v. Gik igjen og kom hen til vinduerne om natten og råbte: Gyde, Gyde! giv arveskoven tilbage." Men konen vilde ikke: "Det er bedre, at én lider under det, end...
I ældre tider havde småfolk pottekakkelovne. De kaldtes pottekakler og var opsatte af kakkelpotter. Fattige folk kunde ikke evne at anskaffe sig ret mange potter eller vedligeholde dem, da der tit gik én i stykker, ja, de hjalp sig endog undertiden blot med fire, medens så siderne og ovret var murede op af teglsten og ler. Hvis disse teglsten var brændte,...
På Hjortholm, hvor Marsk Stig siges at have boet, findes endnu vel bevarede voldgrave af en borg, som kaldtes Hjortholmhus. Der fortælles, af Marsk Stig havde et drikkebord af en svær egeplanke. Langs kanterne var den besat med en række tænder; ti hvis en mand under et drikkelag mistede en tand, var det hans pligt at drive den ind i bordpladen. Efter...
Kristen Degn var så klog til at føre hans sager for retten, at herredsfogden bød ham 300 daler for at flytte af jurisdiktionen. Han indrettede også hans sager derefter og flyttede. Så kom han og forlangte hans 300 daler, og herredsfogden måtte ud med dem. Han vilde have sit hus brændt af og gik så til legestue, men havde fået det godt nok stilt an der...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store træer...
To Mænd fra Røntved i Ugill gik en Gang hen i Linderumgårds Skov for at stjæle et Elletræ. Den ene af Mændene havde sagt til sin Pige, at hun skulde komme med Heste og Vogn og holde på en Bakke, som lå i Nærheden af Skoven. Imens de nu allerbedst savede, hørte de Ladefogden skjælde Pigen ud, der holdt på Bakken. Herover blev Mændene forskrækkede og...
Et hus i Arden stod tomt, da konen, som beboede det, lå syg ovre i Doense. Da hun kom tilbage, var alt det indvendige stjålet af Storardenerne. Hun klagede sin nød, men der blev intet gjort i stand, tværtimod, de blev ved at stjæle, og til sidst var der kun en lille dynge ler. En gård i Helstrup blev også stjålen. Der var tykke egebjælker i husene, og...
Mens jeg boede i Storarden, var jeg en dag ude i et krat i nærheden af byen. Opsynsmanden ved krattet var med, og idet vi gik forbi en egestub, gjorde ban den bemærkning, at det træ, der havde stået, det var stjålet, og da jeg nu vilde have at vide, hvoraf man kunde se det, sagde han, at det kunde ses af stubben. Der var nemlig hugget af den rundt...
I gammel tid havde bønderne kun dårligt redskabstøj og måtte hjælpe sig. som de bedst kunde. Hvis vognhjulcne havde beslag, var det kun med lose stumper af skinner. I en gård i Koldt var de ved at kjøre korn ind om køsteD. Så brækkede en fælg i det ene hjul. Ja<-, siger manden til høstfolk ^ne, nu er det snart meldmadsdag, nu kan I gå ind og spise...
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
Jens Olesen i Kare fortæller: Vorgamle præst det var nu liej-.ii cm ville].. præst. Nar han kom her ued til byen, kom han altid ind i smedien til mig, og så skulde a altid tænde hans pibe ved ot stykke gloende jærn, det hovede han så godt. Når han kom her ued til gilderne, så sad vi altid omkring ham, og han fortalte for os. Men som det menneske kunde...
En 3. 4 mænd lagde i lag med at kjøre over til Kjærs skor at stjæle om natten. De skulde jo først være sikre på, at skovfogden ikke kom; men for det meste var han underkjøbt. Så gjaldt det jo om at få nogle træer savet om, som de kunde håndtere, de måtte altså ikke være for store, og de savede dygtig højt over roden for at komme nemt fra det. Det hændte...
Her har de også savet ild. Der har været en stolpe her i Tørring i Anders Jørgensens gård, som har været brugt til det. En gang de var ved at save ild, kunde de ikke få ild på nogen måde. Så gik de omkring i byen og fesenterede, og så fandt de ild et sted, og den blev slukket. Anders Kristensen, Tørring.
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
I Svenskekrigen 165859, da Jylland var oversvømmet af Svenskerne, kom Polakkerne og jog dem ud, og disse sidste fandt nu sådant Behag i at være her, at de forstak sig i Kuler i Skovene og levede ligefrem af Røveri. Der var en hel Trop af dem, der havde søgt Tilhold i Vejle Nordreskov i den Dal, der efter dem er bleven kaldt Polakkerdalen. På samme Tid...
Der har været en kirke i Tudvad, og den kaldte de æ øde kirke. Den stod og faldt ned, og så stjal de bjælkerne af den. Der har været tømmer her i nabolaget af den kirke. En stald i Ovstrup blev også bygget af det, og det var rigtig gammel eg. Nogle sagde, at de stjal den, andre, at de kjøbte den. Det var forfærdelig store bjælker, og da salsen blev...
