Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Oster-Tørslev var for lang tid tilbage en præst, som hed Hensemann, han var meget klog. Den gang hørte Dalbyovrc som anneks til Tørslev. En søndag, som han kjørte på vejen fra Dalbyovre, sagde han til sin karl: »Nu sidder pigen oppe i våbenhuset og tapper godtøl til sin kjæreste, der skal hun min sandten blive siddende, til jeg kommer hjem.» Det måtte...
Min Bedstefader var Huskapellan på Frisenborg hos Grev Vedel-Flis og var af ham lovet Befordring på Grevskabet. Så blev Embedet i Gjern-Skandcrup ledigt, og Greven sagde da til ham: »Vil De have det Embede, Hr. Assens?« »Jo, jeg takker, Deres Excellence.« »Men der er den Ting ved det, Hr. Assens, at der er en Datter, og hende kommer De til at gifte...
En gammel mand, som de sagde kunde hekse, han kom til sin nabo en gang og vilde have tre ærtekjærner. Men manden sagde: »A vil hellere give ham et helt fjerdingkar.« »Dem vil a min sandten ikke have, a vil ikke have uden tre ærtekjærner.« Nå, så fik han dem da. Så nogle dage efter fik naboen en hest, som blev tosset i hovedet, han vilde alle tider ned i...
En sondag, da degnen vil gå op til Lerup kirke, går han ind i præstegården og siger: Hvis der nu kun kommer et par folk, så kan jeg vel komme tilbage og sige Dem det, for så er det vel ikke værd, De går derop. Det var nemlig ruskvejr den dag. Men præsten siger: Når der kommer folk, så holder vi min sandten tjeneste. Naja, degnen går, men der kommer...
2Ø3. Den gamle Majlund havde Cyprianus, a har læst i den. Den begyndte således: »Hvad gjorde det Moses, at han læste alle de ægyptiske videnskabskunster, når han kun gjorde godt dermed? Gådu hen oggjør ligeså.« Etpar blade havde han klistretsammen. »Dem må du min sandten ikke læse«, sagde han til mig. Det var den hårdeste karl, a tror der er i hele...
Min Moders Faster hed Mette Olesdatter, og hun var bleven besovet en Gang, men blev derefter gift med en Enkemand og kom om til Horne at bo. De havde en gammel Kone ved dem og skulde forsørge, det var hende, de havde kjøbt Huset af, og hun var sådan en underlig en. Hun havde en vogsen Søn, der gik ved hende. Så blev der Kreaturer syge for dem. Tid efter...
Skov på Volstrup havde en hel del Tyskere, der var flygtede herop under napoleonstiden. Iblandt andre varder en, som hed Dejerlef. Han var født i Schwaben, og de andre Tyskere vilde nok kalde ham den gulbenede Schwaber. Det kom nok af, at Tyskerne gjør nar af Schwaberne og fortæller om dem, at de en gang skulde læsse æg, og så trådte de dem sammen med...
Der boede en mand i Over-Hørup ude i heden. Han havde en enlig ko, og da han blev enkemand, trak han koen ind i stuen til sig om vinteren. "Vi kan min sandten have en god varme af heude,v sagde han. Hans kone var et godt svin. Når de om efteråret havde mændene der oppe at pløje til rug, vilde de jo gjore et lille gilde, og så tog de deres nødsdør til...
Pastor Strcjberg, der skal have været præst i SønderBrobg (Svendborg amt) i begyndelsen af dette århundrede, var en klog mand på mange ting, men man siger, at han for resten førte et liderligt levnet. Det var en gang, lige i begyndelsen af århundredet, at jordemoderen der i sognet blev skudt af en karl for kjæresteries skyld, og blandt andre, som ved den...
Kværndrup Fyen
Kammerjunker Kàs på Nedergård havde i sin tid været officer. Han var til tider helt tåbelig. Han kunde ikke tåle brændevin, og når han fik to snapse, så var han tåbelig og kunde blive ved at rase en hel måned. Til sidst blev han sat under administration, da han var bleven helt sindssyg, og så blev der sat en karl til at passe ham, men han gjorde ellers...
Pastor Lund i Levring var meget snøvl og sagde ikke et sandt Ord, når Løgn kunde slå til. Der blev sagt, at han havde 15 Fornavne. Degnen Korsholm havde ondt ved at få ham i Kirken. For det meste var der en 3,4 i Kirke, og så var der ikke Tale om, at der blev Tjeneste. Men når der var en halv Snes, så skulde han jo af Sted. En Dag råber han, idet Degnen...
Der var en gård i Hosby ved Palsgård, hvor bonden og hans to karle døde næsten på samme tid. Da de nu var begravede, og alt dette her var forbi, så kom konen en gang op til præsten og beklagede sig over, at der var noget galt nede i gården, for når hun om aftenen gik ud i døren, så var det, som hele den nedre del af gården stod i lys lue. Men når hun så...
Præsten i Lerup var vant til, at hans degn ved altergangen hældte vin i bægeret og lagde brød på disken. Så kom der en ny degn, og han vidste ikke af den skik at sige. Han satte blot sagerne op ved siden af hinanden på alteret. Da præsten havde læst af alterbogen og lige havde begyndt på at messe indstiftelsesordene, opdagede han, at både kalk og disk var...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. Sig kuns frem, barn, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
Baltser her i Karlby gik anderledes klædt end alle andre bymænd, han gik i knæbukser og blå hoser og havde en blå kjole, når han gik til alteis, og var da et helt særsyu her. A tjente ham som bitte pige og var godt lidt af ham, og derfor kunde a godt sige ét og andet til ham : »A har hørt, Baltser, ro er frimurer», sagde a. Han svarede: »Re kan min...
På Højbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge melgrød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergrøden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et menneske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
