Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et gammelt sagn fortæller, at Visborg forst hed Samborg, fordi flere vikinger samledes der for at gjøre tog i fællesskab, og deraf fik Samsø navn. Siden blev borgen omdøbt til Visborg af datidens kjøbmænd, fordi deres skibe var temmelig sikre på at blive plyndrede, når de passerede farvandet mellem Samsø og Fyen. På Fyenshoved lå nemlig en anden...
I et hus på Endelave var sonnen en vinteratten gået uden for, og da han kom ind igjen, siger han til sin bedstemoder, der sad i stuen: «Det er da underligt, at vor naboes ko går uden for i aften.» «Ja, det er vist ikke rigtig,» siger bedstemoder, «tag tællekniven dér, og stik den op over doren.» Sonnen gjorde, som bedstemoderen sagde, og kort efter...
Alle pebersvende bliver til horsegjoge, og pebermøerne til viber, når de doer. Når man lægger mærke dertil, vil man kunne hore, at viben siger: «Hvorfor vild du eet! hvorfor vild du eet ?» Horsegjøgen svarer da og siger: <Fordi a turd eet, fordi a turd eet.» N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
På Samsø boede en viking ved navn Espen. En gang kom han til Jylland, og i et slag, som han leverede her, faldt han. Da hans enke fik underretning herom, lod hun sine skatte nedgrave i en høj, som ligger på Tanderup husmandslodder i nærheden af havet, og højen har derefter fået navnet Espens høj. Ovenpå højen lå ind til for et par år siden en kampesten,...
Søfolk bolder ikke af at have lig ombord, da de sa får storm. Man må ikke fløjte, hår man er til søs, for derved kalder man på stormen, som da også kommer. N. P. Olsen, Selsingg&rde, Samsø.
I kaptejnens gård i Vadstrup var der også nisser, som hver aften fik deres gode fad grød med smor i sat hén i rullestuen, hvorfor også alt lykkedes der i gårde. En aften havde pigen for at gjække nis lagt smorret neden under grøden, men om morgenen, da folkene kom ud i stalden, så de én af de bedste køer ligge der med knækket hals. Der var en bestemt hest...
I tidligere tider, da Onsbjærg og Besser sogne udgjorde ét pastorat, lå præstegården i Østerby. I århundredets begyndelse, da vi havde krig med England, lå der soldater flere steder på Samsø, også i Østerby og Langøre. Præsten for Onsbjærg og Besser tog en gang imellem ud til Langore, og han havde da en mand til at kjøre for sig, der tillige skulde lede...
I gamle dase så man undertiden om natten Store- Vor bjærg stå på fire gloende pæle, og ildsluer brænde under det. Når en dristig nattevandrer nærmede sig, forsvandt det hele syn; men hvis det kunde lykkes nogen at kaste en salmebog ind under bjærget, kan det ikke synke, men må blive stående på pælene. Samsø. Fortalt af Jens Johan, Alstrup. N. P. Olsen.
En dag havde de underjordiske deres penge ude at vejres, da solen skinnede så klart. En mand kom forbi og så, der lå noget på højen, som lignede små stumper kul. Han tog et stykke med sig, og da han kom hjem, så han, at det var en sølv-fireogtyveskilling. De underjordiske havde altså brugt det fif at skabe deres penge om til kulstumper, for at menneskene...
Langs diget ved Gammelskov på Bisgård mark i tsbjærg sogn går en sti, der tidligere ikke var god at færdes på om natten, da adskillige vandrende der er bleven ledsagede af en stor, sort hund, som imidlertid forsvandt igjen uden at tilfoje dem nogen overlast. N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
I provst Hammers tid var der nisser i Kolby præstegård. Karlene så ham tit sidde grinende under bryntaget (tagskjægget), især når en ko kjælvede, eller lignende var på færde. Den ene af karlens stod stedse på en god fod med nis, der nok skulde fodre de heste om natten, som han brugte. En anden karl kunde nis slet ikke lide, hvorfor denne også blev smidt...
I gamle dage såes i visse nætter, Bandsebjcerget på Brundby mark, Tranebjerg sogn, stå på fire pæle og i ildsluer; man kunde da se nisser og underjordiske dandse der under. Samsø. N. P. Olsen.
Selsinggårde Samsø
Der var to mænd fra Endelave, som skulde ud at fiske. Forend de gik ud, blev de enige om, at den af dem, som kom først i land, skulde veute efter den anden. I mørkningen kom den ene af fiskerne i land, og han ser da på strandbredden et stykke fra sig én sidde og slå ild med sit fyrtøj, og i den tanke, at det er hans kammerat, som er ved at tænde sin pibe,...
Jens Tuu og Soren Præst kom sejlende i en bad fra Århus. Da de kom mellem Timo og Nordbylandet, siger Jens Tun: «Ser du, hvad der er dér forude.» Soren Præst ser da i den angivne retning og opdager en skikkelse, hvis overkrop lignede en skjon kvinde med langt hår og store bryster. Overkroppen ragede op over vandet. Underkroppen, som var i vandet, lignede...
En mand på Endelave gik en dag ved aftentide ud til en mose for at skyde ænder. Da han kom derud, så han også en del ænder, som han skød på; men dette lod ikke til at forurolige dem i mindste måde, de vedblev helt rolig at flyde omkring på vandet, og med det samme kom der en forbavsende mængde ænder flyvende fra alle kanter og satte sig i mosen. Manden...
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg og...
