Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
45 datasets found
Danish Keywords: samsø Place of Narration: Herskind
Glemmer rivesvenden et neg på marken om høsten, Når han river efter, kaldes dette en horennge, og der siges da, at han går og horer. Høstfolkene hk forben hver et fjerdingkar børfro sået, hvor de arbejdede om høsten. Kartoflerne optages også af høstfolkene og deres børn. og de får hvor niende skjæppe. Samsø. Mikkel Sørensen.
Gården Bisgård i Besser sogn skal efter folks fortælling have været bolig for en bisp i gamle dage. Da den blev nedlagt som bispegård, boede der en bisp der, som hed Kragh, han var svagelig, og nogle bildte ham da ind, at denne gårds beliggenhed ikke var god for ham, hvorfor de fik ham til at flytte til Besser. Der blev fire bøndergårdes jorder lagte...
Der var en gang to karle i Østerby på Samsø, som begge boldt af én pige, og for så at blive ene om pigen slog den ene karl den anden ihjel og begravede ham i en stendysse på Alstrup mark. Der skal han endnu stå med en skjæppe guldpenge i den ene hånd og en skjæppe sølvpenge i den anden. M. S.
I Besser kirke boer der en nisse. Over kirken har han sk leje i et bundt klude, men om søndagen og andre tider, når der ringes med kirkeklokken, skjuler han sig i en hbj lidt derfra. Han kan undertiden udføre ét eller andet lille skjælmsstykke, som gjærne går ud over én eller anden, der har fornærmet ham. En aften, da klokkeren kom for at ringe...
Alle anliggender af almindelig interesse for en by bliver endnu bekjendtgjort ved bystævne på Samsø, og enhver by har en budfoged, hvis pligt det er at bekjendtgjøre alt nyt, f. eks. møder, auktioner o. lign. I nogle byer går han fra dør til dør, men i andre f. eks. i Brundby har han en tromme at slå på, når en sag af interesse for alle byens beboere skal...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne og...
En gammel bonde i Tranebjærg var en flittig kirkegænger. Det er almindelig skik på Samsø, at tjenestefolkene i en gård skifter til at have fri hveranden sondag, således at karlen og den ene pige bliver hjemme en søndag for at gjøre syssel, og drengen og den anden pige den næste sondag. Hver sondag morgen efter frokost spurgte manden: “Hvem er det så, der...
En aften, da en mand kom forbi Store-Vårbjærg på Taftebjærg mark, så han, at en hel mængde småpuslinger dandsede omkring højens top. Han gik ganske sagte nærmere for bedre at se på deres lystighed, og nu så han også en del store kister fulde af skinnende guld- og sølvpenge. Lågene var lukkede op, for at pengene kunde blive luftede ud i måneskinnet. Han...
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider de...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
De gamle sagde altid: Gudsfred! og så blev delsvaret: Tak! Samsø. ,
Herskind
Lovordagen før påske kaldes spræng-lowwda, fordi man da skal stræbe at være færdig med alt arbejde inden påske. Der brygges altid den dag. Samsø. Mikkel Sørensen.
På den vestlige side af Besser kirke omtrent en alen fra jorden er indmuret en tavle til minde om Christen Overgård. Han boede på Sejrø, og derfra gjorde han med sit eget skib og med mænd, som var ham tro, jagt på de engelske koffardiskibe i farvandet mellem Samsø, Refsnæs og Sejrø under den engelske krig i begyndelsen af dette århundrede og gjorde dem...
En svensk konge havde en datter, der hed Ingeborg. En Nordmand, der hed Hjalmar, og en Dansker, der hed Anganfyr friede til hende. Hjalmar fik ja af Ingeborg, og Angantyr udfordrede nu Hjalmar til en tvekamp, idet han sagde: »Midt i Danmark, på Samsø, skal du møde mig, og der skal vi afgjøre, hvem af os der skal være Ingeborgs fæstemand 1« De mødtes altså...
Bisgård ved Østerby har tidligere tilhørt bisperne i Århus, og nogle af dem har også boet på Bisgård. Derfra har den fået navnet Bisgård (Bispegård udtales på Samsø Bøsgor.) En bisp, som boede på gården, havde besovet en pige, som tjente der. Hjortholm i Stavns fjord høite den gang ligesom nu til Bisgård, og brugtes også den gang til at græsse stude på om...
På Samsø har det før været skik, at en barselkvindo havde en særskilt hvid kappe at tage på ved barselfærd. Om en kvinde, som snart vil føde, siges endnu almindelig der, at hun vil snart slå hende luu inimo stowvvdåren. Mikkel S.
Da Kalundborg kirke blev bygget, kom der en mand til bygmesteren og tilbød ham, at han vilde fuldføre kirken for intet, hvis bygmesteren kunde sige, hvad hans navn var; men kunde han ikke det, så skulde han tilhøre ham. Skjøndt han arbejdede ene, udførte han dog langt mere end alle bygmesterens arbejdsfolk . . . "Ti nu stille, lille barn! I morgen kommer...
123 9. I bakken Dyret på Onsbjcery mark skal der være en stor skat nedgravet. En gang vilde to mænd fra Onsbjærg prøve på at opgrave skatten, men da de havde gravet noget, horte de ligesom et fårs brægen og et skrald som af et kistelåg, der bliver slået hårdt i. De skyndte sig at løbe hjem, og siden den tid har ingen prøvet pá at opgrave skatten. Samsø....
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...