Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der blev bagt (og bliver endnu) en hel del brod og kager til jul: Bugbrød, hvedebrød, æggekage, urtbrod o. s. v. Urtbrød blev lagt i urt af juleøllet og bagt i store, flade kager, omtrent to tommer tykke, æggekage blev lagt i æg og flode og var af samme tykkelse som urtbrod, og begge slags var så store, at de netop kunde gå gjennem ovnsmundingen. Da brød...
I Hedenskabets Tid var der en forfærdelig stærk Kjæmpe her på Nordby Land, og der var lige sådan en forfærdelig Kjæmpe på Helles. De to Kjæmper besøgte hinanden, og han på Samsø havde en grumme smuk Datter. Endelig fik den anden Lyst til Pigen og fik Lovning på hende af Faderen. Men i det samme Godlag Danske Sagn. III. 2 var Datteren ude at rejse, og der...
Her i Brundby lever en gammel fattig Husmand, kaldet Styrmanden. Han er født 1798 og er en af de yngste af 14 Børn. »De store Folk har altid så mange Kunster,« siger han, og da Moderen var høj frugtsommelig, gik hun i Kirke, blev der overfalden af Fødselsveer og fødte ham da her foran Alteret i Tranbjærg Kirke, efter at Menigheden på Grund heraf havde...
De kjørte med en Frue over Nordby Hede, og da rendte Bæsterne løbsk. Så sagde hun, at hun vilde give så og så meget til Bygningen af en Kirke her oppe for at komme godt fra det. Hestene standsede, og så byggede hun Kirken. Mette Printz, Nordby. Nordby S., Samsø.
En Karl havde mange Vorter på sine Hænder, så havde han sådan en pæn ny Kjæp, og den skar han en Skure i for hver Vorte, han havde. Så lagde han Kjæppen på en Vej, og kort efter svandt Vorterne hen. En anden blev sine Vorter kvit ved at stikke hver Vorte til Blods med en Nål, som han aftørrede på et Tørklæde. Dette lagde han på en Vej, og så svandt...
I gamle dage var det ikke rart at strande på en fremmed kyst, idet kystens beboere hyppig fik skyld for at ville hjælpe de skibbrudne over i et andet liv. Især havde beboerne nede ved Tremølle ved Gjerrild bugt et slet ry på sig, og et almindeligt mundheld her på Samsø for et halvt hundrede år siden var: Du skulde ned til Tremølle og slå folk ihjel....
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg og...
Der har ligget en stor Borg på Samsø, som hed Brattingsborg. Her boede en ung Røverhøvding, som var Anfører for en hel Del vilde og rå Karle, der hærgede rundt omkring på Jyllands og Fyens og Sjællands Kyster. En Dag, da de lå ved Jyllands Kyst, gik Høvdingen alene op i Landet og opdagede en Mils Vej fra Stranden en stor Borg, som han fik Lyst til at...
Nytårsnat kjører Marsk Stig i en vogn forspændt med 6 haner fra Hjortholm gjennem Onsbjærg og Pilemark, bag om byen, ad forten til Tranbjærg, og så til Permelille, hvor han mødes med de berygtede Visborg svin, der herfra tjener ham som forløbere til Visborg, hvor hans natlige fart standser for det år. Fortalt af Jens Søren Kornmåler, Pilemark. A....
Stenene til Kirken skal være brændt i Vester-Made sønden for Mårup. Der er endnu Lergrave der henne, hvor de henter Ler til at Stryge Lersten af. Knud Kornmåler, Nordby. Nordby S., Samsø.
Borrebjærg kaldes en høj i Nordby sogn, og i denne boer der en højmand, som hedder Borre; han er nu meget skikkelig i forhold til andre højfolk, kun når han bliver grovt fornærmet, er han ikke god at komme nær. I Taftebjcerg boede en smed, som havde prøvet sin lykke blandt kvindfolk vidt og bredt omkring, han havde været })á friertog mer end én gang, men...
I juleugen må man ikke nævne rotter eller mus ved deres rette navn, da man ellers vil få mange af dem det følgende år. De benævnes »de store« og »de små.« Fanden må man aldrig sige ved hans rette navn, da man ellers kalder ham til sig. Man må derimod kalde ham »den lille mand.« Samsø. Mikkel Sørensen.
Der var en mand der ude fra hede-egnen, Skarrild eller Felding, der kom ind til en kjøbmand i Kingkjobing. Hvad koster kjødet på torvet i dag? siger kjøbmanden. Kjød, det véd a sku ikke, vi har ikke kjød. Om søndagen har vi nogle kjødben, vi sidder og knupper på, og om søgnedagene kan vi ikke få stunder. Lærer Alkærsig, Mellerup.
Efter at Samsø tinghus, beliggende på Pilemark Østermark på et stykke jord, kaldet Søndermarken, lige osten for vejen fra Permelille til Tranbjærg, i året 1741 var afbrændt, indrettede grevskabet på toppen af Granhøj i Brundby en lille firkantet bindingsværksbygning til arresthus. Denne bygning kaldtes senere det røde hus, og bakken, hvorpå den stod,...
Ud for Krogsgård på Samsø, (eu by af to gårde, som nu er nedlagt og jorden lagt under herregården Brattingsborg) er der en grund, som strækker sig ud i havet og kaldes Lnshagen. Folk mener eller, at det burde være Lyshageu, fra det gamle ord Hus (o: lys) og at den har fået dette navn, fordi der forhen brændte lys på den for skibe, og skibe har også...
