Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
155 datasets found
Danish Keywords: samsø
Tor en 40 år siden blev st. Povls dag betragtet som en helligdag på Samsø. Der blev ikke arbejdet, og om aftenen havde de unge dands, hvor pigerne måtte beværte karlene. — Samme dag forsamledes bymændene et sted for at bestemme byens vedtægter for det kommende år. Her blev der gjærno drukket dygtigt, og gildet endte ofte med slagsmål, hvortil Samsingerne...
Langs diget ved Gammelskov på Bisgård mark i tsbjærg sogn går en sti, der tidligere ikke var god at færdes på om natten, da adskillige vandrende der er bleven ledsagede af en stor, sort hund, som imidlertid forsvandt igjen uden at tilfoje dem nogen overlast. N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
En gammel skrædder, Alfast, ved Besser kirke, var bydemand i sognet, og han var altid ude om at spille folk et puds, når det kunde lade sig gjøre. En gang var der bryllup et sted i sognet, og der havde de til spillemand en mand, som var bekjendt for at være lidt nærig af sig. Det var, før lamper kom i brug, og det var Alfasts bestilling blandt andet at...
Søndas vejr te mæja, er ugens vejr te fræja. A. Pedersen, Samsø.
da-etk-jat_01_0_00324
I Byen Nordby hænger en Klokke i et stort muret Tårn, og med den ringes der hver Morgen og Aften (der ringes nemlig ikke med Kirkeklokken), ved Bryllupper og Begravelser, og når noget skal kundgjøres ved Gadestævne. Ved Begravelser ringes der et Par Gange, før Liget føres ud, dernæst så snart det føres ud af Huset og så længe, til det kommer udenfor Byen....
En Gang var Samsø slemt plaget af Rotter, og Folkene kunde snart ikke bjærge dem for dem. De prøvede mange Råd, men lige meget hjalp det, indtil de endelig fik fat i en Mand, som påtog sig at udrydde dem. Han havde en Fløjte, som havde en sådan Magt, at når han blæste i den, kom alle Rotterne til ham. Men før han påtog sig at bortdrive dem, vilde han have...
da-etk-dsnr_02_e_00060
Mester Mads i Besser var meget godt hjemme i de sorte kunster. Han havde en broder i Jylland, som også var præst, og ligeledes gav sig af med at mane. En gang havde denne broder givet sig i kast med et spøgelse, som var ham for mægtig, og dette mærkede nu Mads, som vidste alt, og vilde derfor ile broderen til hjælp, for ved forenede kræfter at få bugt med...
En mand fra Nordby på Samsø fortæller følgende: Da jeg var ti år gammel, stod jeg sammen med nogle andre drenge uden for et hus og så, en sort sky hævede sig op over horizonten, og denne sky så ud som et ligfølge, hvor en mand kjorte foran med ligkisten, og de andre efter, sidst kom to prikker som to små drenge. En af drengene, som var konfirmeret, sagde,...
Når vi har mange stjærner små, søndenvind med regn da snart vi få. Samsø. Mikkel Sørensen.
Besser kirke skulde først have stået lige uden for byen ved præstegården. Alt materiale var allerede skaffet på pladsen, og man havde begyndt at opføre muren, men . . . flyttet op på den bakke, hvor den nu står, ved vejen mellem Besser, Langemark og Torup. Således blev man ved at flytte den tre gange, men lige så ofte blev den flyttet om igjen om natten....
I følge en kopibog, grevskabet Samsø vedkommende fra den tid, brændte tinghuset i første halvdel af Avgust 1741 formedelst en kones skjødesløshed med ild, idet hun var gået fra ilden i tinghuset ned i en mose at røgte torv. a. ped.
Vesten for Pilemark lige under klinten nede ved stranden er et vandhul, de kalder den hellige kilde, og den skal have sin oprindelse fra "den hellige mand"; således kaldes den første, der kom her over på Samsø og prækede kristendommen. Han tog først til Pilemark, der lå lige for og jo var en af de største byer, og her begyndte han at undervise. Han havde...
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
Anders Jensen i Sødover, han havde været med i Napoleons Krige. Han var en pålidelig Mand og fortalte en Gang noget for mig, a kan huske det lige så bestemt, som han fortalte det. Han lå indkvarteret på Samsø tillige med nogle flere af de danske Tropper, og så var der en ældre Mand, der skulde jordes. Nu vilde Soldaterne hen og høre Talen, og de stod...
Egsgård mark Ringive
Tæt osten for byen Pilemark på Samsø ligger en høj bakke, som kaldes Tovbjærg, hvor der har boet troldfolk. I Pilemark boede en mand, der hed Kræmmer-Jens. Hans kone havde fået et barn, men eu dag, hun så på barnet, syntes hun ikke, det var hendes eget, og hun kom i tanker om, at troldfolkene i Tovbjærg vist havde forbyttet det. Hun sagde det til...
I provst Hammers tid var der nisser i Kolby præstegård. Karlene så ham tit sidde grinende under bryntaget (tagskjægget), især når en ko kjælvede, eller lignende var på færde. Den ene af karlens stod stedse på en god fod med nis, der nok skulde fodre de heste om natten, som han brugte. En anden karl kunde nis slet ikke lide, hvorfor denne også blev smidt...
Selsinggårde Samsø
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Vesten for landevejen fra Ørby til Brunåby, lige norden for bakken ved Ørby, findes et vandsted, kaldet Hellehul (Hellighul), som skal være gravet i den engelske krig af den øverstkommanderende på Samsø, der boede i stabskvarteret i Ørby (en halvgård i byens nordre ende), og være anlagt til fiskepark. I årene 70 er der gravet torv der, da fiskeparken...
Befolkningen her på Nord-Samsø skal mest stamme fra Hollænderne, der havde nedsat sig her. Greve-Søren, Nordby.