Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Samsø har det før været skik, at en barselkvindo havde en særskilt hvid kappe at tage på ved barselfærd. Om en kvinde, som snart vil føde, siges endnu almindelig der, at hun vil snart slå hende luu inimo stowvvdåren. Mikkel S.
Herskind
En Dag, da Solen skinnede klart, havde de Underjordiske i Bishoj deres Penge ude at vejres. En Mand kom gående forbi Højen og så, at der lå en hel Del Kul der. Han samlede et Stykke op og tog det med sig hjem, hvor det viste sig at være en 24 Skilling. De Underjordiske havde altså brugt det Fif at omdanne deres Penge til Kul, så Folk ikke skulde tage dem....
Da Kalundborg kirke blev bygget, kom der en mand til bygmesteren og tilbød ham, at han vilde fuldføre kirken for intet, hvis bygmesteren kunde sige, hvad hans navn var; men kunde han ikke det, så skulde han tilhøre ham. Skjøndt han arbejdede ene, udførte han dog langt mere end alle bygmesterens arbejdsfolk . . . "Ti nu stille, lille barn! I morgen kommer...
Søfolk bolder ikke af at have lig ombord, da de sa får storm. Man må ikke fløjte, hår man er til søs, for derved kalder man på stormen, som da også kommer. N. P. Olsen, Selsingg&rde, Samsø.
I min oldemoders tid loserede en Jøde et sted i Besser, når han var på Samsø, og så slog de ham ihjel og begrov ham ude i et gulv i udhuset. Han havde så meget bånd og kram at handle med. Folkene kom nok i forhør, men forsvor sig. Karl og pige blev underkjøbt til det, og hun blev så gul og svandt helt hen; han hed Niels Alstrup. Konen blev frugtsommelig...
Blandt resterne fra fællesskabets tid er også måden, hvorpå vejene bliver vedligeholdte på Samsø. Vejene er inddelte således, at hver mand har tre stykker af byens veje og i forhold til hartkorn at vedligeholde, ét til hvert år. Stykkerne findes på forskjellige steder, og hvert/ tredje år bliver der fra havet kjørt et lag småsten og grus derpå. Hver mands...
I Besser kirke i Onsbjærg sogn er ophængt to klokker, med hvilke papisterne på reformationens tid på overtroisk måde plejede at indvie sædemarkerne. samsø.
Besser
123 9. I bakken Dyret på Onsbjcery mark skal der være en stor skat nedgravet. En gang vilde to mænd fra Onsbjærg prøve på at opgrave skatten, men da de havde gravet noget, horte de ligesom et fårs brægen og et skrald som af et kistelåg, der bliver slået hårdt i. De skyndte sig at løbe hjem, og siden den tid har ingen prøvet pá at opgrave skatten. Samsø....
I kaptejnens gård i Vadstrup var der også nisser, som hver aften fik deres gode fad grød med smor i sat hén i rullestuen, hvorfor også alt lykkedes der i gårde. En aften havde pigen for at gjække nis lagt smorret neden under grøden, men om morgenen, da folkene kom ud i stalden, så de én af de bedste køer ligge der med knækket hals. Der var en bestemt hest...
For mange år siden levede der en præst i Tranbjerg på Samsø, der blev kaldt Mester Mads. En gang skulde han til Tranbjærg kirke og kaste jord på et lig, men da det ikke var godt vejr, vilde han kjøre derhen og bad derfor karlen om at spænde for. Mester Mads kom op at kjøre, og det gik meget godt, indtil de kom omtrent halvvejen, da hestene pludselig blev...
Majmåneds Smør er godt for Øjne og Sår; det skal tages i Nytænd og ikke fra Trædrup eller Tagdryp, men frit ude. Frederik Poulsen, Samsø.
De lokale Sagn peger alle hen på, at Angantyr og hans Brødre skal være begravede i Højene nordvest for Bisgård. De kaldes endnu Røverbakkerne. Lærer Sørensen, Onsbjærg. Onsbjærg S., Samsø.
Anders Jørgensen Sams er født i Rostved den 8. januar 1820. Hans fader Jørgon Andersen var fra Ørby på Samsø og altså en født Samsinger, deraf tilnavnet Sams, men moderen Muren Lavstsdatter, var fra Rostved. Faderen fik sin kones forældres hus og boede der, så længe han levede. Moderen døde forst, nu er det over 50 år siden, og faderen 4 år efter. Han var...
Rostved
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
Henrik Gyllings Datter i den søndre Krogsgård var synsk og kunde se Ligskarer. De Folk, hun kjendte i en sådan Ligskare, de levede ikke Året om. Efter Jens Madsen. Andreas Pedersen, Samsø.
Dirki han skulde sejle til Samsø med en Piges Tøj, og så forliste han. Ved den Tid, han forliste, da hører man noget, der jamrer sig ude i Stranden. Det er uden for Nordskov eller Fynshoved. Min Fader, der tjente på Langø, sagde, at de der kunde stå uden for Porten og høre Klagemålet. En Mand var ude at sejle og var bleven for silde på Færde. Så kom der...
Et gammelt sagn fortæller, at Visborg først hed Samborg, fordi flere vikinger der samledes for at gjøre tog i fællesskab, og deraf fik Samsø navn. Siden blev borgen omdøbt til Visborg og da særlig af datidens kjøbmænd, fordi deres skibe var temmelig sikre på at blive plyndrede, når de passerede farvandetmellem Samsø og Fyen. På Fyenshoved lå nemlig en...
Æ ivi udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
På en ejendomsgård, nu tilhørende husmand Niels Fisker i Kolby, stod i gamle dage en bondegård, bvis ejer var meget rig, idet ban foruden sin gård ejede flere skibe i søen og møller på bakken. Men hans stolthed var især et par dejlige beste, som ban endog gik ud og beundrede om natten. Tillige var ban meget overmodig og kunde om søndagen stå uden for...
