Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
155 datasets found
Danish Keywords: samsø
Da Kjøbenhavn blev bombarderet af Engelskmanden, kunde man her på Samsø høre kanoutordenen, ligesom man også tydelig hørte kanonaden ved Frederits den sjette juli i den første slesvigske krig. A. P.
da-etk-ds_04_0_00277
Der ligger tre store Sten i en ret Linje, den ene i Rettestrup Banker (Vejlø S.), den anden på Nestelsø Mark og den tredje tæt ved Nestelsø Kirke. Dem har en Troldkvinde, der stod på Samsø og var bleven vred på Nestelsø Kirke, kastet efter den i sit Hårbånd. Den sidste kom nærmest og ligger tæt op til Kirkegårdsdiget. En stor Sten, der ligger i Vejlø Sogn...
De gamle sagde altid: Gudsfred! og så blev delsvaret: Tak! Samsø. ,
Herskind
Når et barn bliver løvet eller først toet, så skal der i vandet lægges en ring af arveguld, så bliver barnet rigt.
da-etk-jat_03_0_00754
År 1804 brændte største Delen af Torup, nemlig 4 Gårde og 7 Huse. En Mand, der en Nat færdedes ad Vejen fra Østerby til Torup, omtrent et År før Ulykken skete, så' Varslet derfor, idet det for ham så' ud, som kun alle Skorstenene i Byen stod tilbage, sådan som det ser ud efter en Ildebrand. Han fortalte dette til andre og forudsagde således Ildebranden....
I Begyndelsen af dette Århundrede boede en Præst her i Byen, og han havde Avling som andre Præster. Så havde de et Føl, som Præsten holdt meget af, og hans Karl gjorde også. Men til alt Uheld hængte Føllet sig i sin Bås, og da det fandtes dødt, sagde Præsten til Karlen, at han var Skyld i det. Denne blev derover så ærgerlig, at han gik hen og hængte sig i...
Da den ny salmebog skulde indføres i kirkerne, fik pastor Heegård i Nordby på Samsø så vel som andre præster ordre til at kundgjøre det fra prækestolen, og han sagde da: “Næste søndag begynder vi altså at synge de nye salmer”. Om løverdagen var der gadestævne, men der var præsten ikke med, og man vedlog der, hvad man vilde gjøre. Om søndagen altså var der...
Lovordagen før påske kaldes spræng-lowwda, fordi man da skal stræbe at være færdig med alt arbejde inden påske. Der brygges altid den dag. Samsø. Mikkel Sørensen.
En Nisse fra Tanderap var en Gang gået til Onsbjærg for at stjæle Havre og havde også fået et godt Læs på Ryggen. På Hjemvejen, da han kommer på Jens Buers Toft, møder han en Nisse fra Onsbjærg, som havde været i Tanderup i samme Ærende, og de møder hinanden på Vejen og kommer i Skjænderi, og til sidst kom de i Slagsmål og ødelagde herved hinandens...
Alle pebersvende bliver til horsegjoge, og pebermøerne til viber, når de doer. Når man lægger mærke dertil, vil man kunne hore, at viben siger: «Hvorfor vild du eet! hvorfor vild du eet ?» Horsegjøgen svarer da og siger: <Fordi a turd eet, fordi a turd eet.» N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
Selsinggårde Samsø
På den vestlige side af Besser kirke omtrent en alen fra jorden er indmuret en tavle til minde om Christen Overgård. Han boede på Sejrø, og derfra gjorde han med sit eget skib og med mænd, som var ham tro, jagt på de engelske koffardiskibe i farvandet mellem Samsø, Refsnæs og Sejrø under den engelske krig i begyndelsen af dette århundrede og gjorde dem...
På Ørby Mark ud mod Havet ligger en Gravhøj, og oven på Hojen findes fem store Sten satte op med én som Overligger. På den øverste Side af denne Sten er der fem Mærker som af en uhyre Menneskehånd, og der fortælles, at en Kjæmpe på Refsnæs har kastet den herover. Opt. af Mikkel Sørensen. Trancbjærg S., Samsø.
De Torup Bønder plejede om Sommeren at ride deres Heste til Græs ovre i Lunden ved Østerby om Aftenen. En Aften kom en af de Underjordiske i Bishøj til en af Karlene, som red Hestene over, og sagde, at hvis han vilde lade Leddet stå åbent tre Nætter i Træk, så vilde han give ham en ny femskaftet Nattrøje. Karlen lovede dette og lod også Leddet stå åbent...
I Ole Jørgen Nielsens Ungdom såes et Liglam hyppig om Natten ved Morten Eliassens Gavl i Ørby. Andreas Pedersen, Samsø.
Kirkens Tømmer skal være hugget i Mejlskoven, og derefter skal det være tilhugget på Tømmerballe nordvest for Kirken, for der havde man først tænkt på at bygge den. Nordby S., Samsø. S. P. Degn, Nordby.
En svensk konge havde en datter, der hed Ingeborg. En Nordmand, der hed Hjalmar, og en Dansker, der hed Anganfyr friede til hende. Hjalmar fik ja af Ingeborg, og Angantyr udfordrede nu Hjalmar til en tvekamp, idet han sagde: »Midt i Danmark, på Samsø, skal du møde mig, og der skal vi afgjøre, hvem af os der skal være Ingeborgs fæstemand 1« De mødtes altså...
Kvinderne skulde også til hove. De skulde læsse og sprede mog, skyde torv ud, rejse og stakke dem. De skulde skage og rense kornet, læsse hø og binde op efter mejerne. Ane Bilde, Karlby.
På Samsø boede en viking ved navn Espen. En gang kom han til Jylland, og i et slag, som han leverede her, faldt han. Da hans enke fik underretning herom, lod hun sine skatte nedgrave i en høj, som ligger på Tanderup husmandslodder i nærheden af havet, og højen har derefter fået navnet Espens høj. Ovenpå højen lå ind til for et par år siden en kampesten,...
Under Vestborg ruiner inde i banken boer der en gammel so. Hver Voldborg aften (30te april) går hun ind gjennem Kolby fulgt af sine tolv grise; ved smededoreu standser hun og kiger over doren ind i smedien, derpå går hun videre med grisene til Jannes hbj, som ligger mellem Hårmark og Pilemark på venstre side af landevejen, hvor der også bor en so. Her...
Bisgård ved Østerby har tidligere tilhørt bisperne i Århus, og nogle af dem har også boet på Bisgård. Derfra har den fået navnet Bisgård (Bispegård udtales på Samsø Bøsgor.) En bisp, som boede på gården, havde besovet en pige, som tjente der. Hjortholm i Stavns fjord høite den gang ligesom nu til Bisgård, og brugtes også den gang til at græsse stude på om...