Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Svenskerne foer her nede og vilde tage, hvor de kom. I en gård i Solbjærff var der ingen folk, da de kom, og konen var alene hjemme, for de andre var gåede til kirke. Så kommer en Svensker ind og vilde lære hende til at finde alle deres gode sager og deres solvtøj, og han gjorde sig myndig. Hun skulde også lukke.ham en stor jærubeslagen ork op, men det...
Der er taget sten fra Peder Ravns høj på jævn jord. Forend lys aften kom der en lille én, der havde en sabel på den ene side. Så kjørte Peder Ravn stenene der hen og har senere ikke fejlet noget. Jelling. En ejer, P. R., har vel bortført sten, men advaret ved en bjærgmand, har han ført dem tilbage og gik da fri for straf.
En herremand, der boede på Bjørnsholm, var en gang i Viborg. Så var han inde hos en geværhandler og vilde have sig et godt våben. Som han nu stod der og smed imellem dem, kommer der én ind og siger, hvad han vilde give ham for at tage en god hirschfænger ud, som han kunde værge sig med, ihvor han kom. Ja, de kommer til rette, og han får én. Om aftenen, da...
I Tyrskind, en 4 gårde i Bræsten sogn, blev der 3 Kosakker, da de andre drog af, og de gjorde dem en hule ind i en banke, som kaldes Runkenbjærg, og de røvede og stjal og opholdt dem der en lang tid. Beboerne der omkring var så kjede af dem, som de kunde være; de vidste nok, hvor de boede, men der var ingen, der turde komme til dem, for de brugte skarpt,...
Roverne i Skatskov havde spændt kjæder ud. En mand gik fra Ålborg til Viborg, og da han kom i skoven, kom han til at age med en mand. Det var en af roverne, men det vidste han ikke. Da de nu kom til Viborg, vilde han kjøbe sig en sabel for at hugge kjæderne over, om de skulde hindre ham på tilbagevejen. Roveren var ham nu meget behjælpelig med at søge en...
Knud Kjællingbjærg var stodderkonge her. Han var en tid ridende og havde en gammel afbrugt sabel med sig. En dag kom han til Bertel Madsens gård i Sønderby. Da kom der et kvindfolk halende ud af gården med en sæk på nakken og galopperede sonderpå ad udmarken. Kongen bag efter med morgenstjærnen, hentede ind på hende tid efter anden og nåede hende omsider...
Imellem Varde og Øllevad ligger nogle høje og hulveje, hvor der i gammel tid har været rovere, og stedet kaldes endnu Røverkjælder. Herremanden fra Endrupholm kom en aften ridende der forbi. De havde snor over vejen og klokker, der ringede nede i hulen, så de kunde høre, han kom, og de sprang ud og vilde gribe ham, men fik kun fat i hestens hale. Da...
En gammel Gjenbokone, der døde omtrent 1832, har fortalt mig som Barn, at Huset her var aldeles tomt for hvad som helst, da Svenskerne kom herind i 1658 og 59. Da de kom, var der kun en gammel Kone hjemme, alle de andre Beboere var flygtede ud i Skoven. De forlangte nu at få Brød, men hun sagde, at der var ikke noget. Den ene af dem truede hende så ved at...
Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan tiet kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet folgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede...
Kejseren af Rusland og Kong Frederik af Danmark lå i Ufred med hinanden, og så blev det bestemt, at de skulde gå til Holms med hinanden. Kejseren var en stor mandig Karl, men Frederik var lille og uanselig. Så snakkede de sammen, lige før de skulde til at slås, og Kejseren sagde: »Hvad vil du, Frederik, dine Bugser rister.« Dertil svarede Frederik: »Min...
Da Svenskerne huserede her på Fyen, kom de ind et Sted, hvor Konen var flygtet bort og havde ikke haft Tid til at medtage sit lille Barn, der lå og smilede nok så fornøjet ad de indbrydende Svenskere. En af dem blev derover så opbragt, at han gik hen til Vuggen og jog sin Sabel gjennem Barnet. J. P. Olesen, Herrested.
Om oberst Fineckes død på Dallund 1729 fortælles, at et par store hundeskikkelser kom løbende og rev døren op ind til ham på hans kammer og kastede ham så. længe imod væggen, til han døde. Han havde nok ventet, at det sådan skulde komme, og sat sin tjener Anders Magnus på vagt uden for døren med dragen sabel, men han faldt i søvn, og de foer så forbi ham....
Det hedder sig også fra Svenskekrigens tid, at en svensk soldat sporløst forsvandt. Senere har folk gjættet på, at han skal være forsvunden på følgende måde. I Morud skov står den dag i dag en ældgammel egestamme, som er hul inden i. Da den ene side af den faldt ud, så man kunde se hulheden, fandt man der inde en benrad og en sabel, og man gjættede straks...
En dag, da Vorherre og st. Peder fulgtes ad, siger Vorherre: «Hvordan går det til i verden? «Det går underligt til,» siger st. Peder, «for den uskyldige kommer til at lide for den skyldige. I det samme kom de forbi et bjærg, hvor der var et kildevæld neden for. «Nu skal du sætte dig her på bjærget, siger Vorherre. Så kom der en rytter ridende, og han...
En fornuftig og agtet gårdmand i Rbjle havde en gang mødt troldfolket. Det var en nat i krigsåret 1848, at han var i ægt med en gammel oberst. Da de nærmede sig de berygtede Dandsehøje på Bubbeyàrds mark mellem Odense og Middelfart, satte obersten sig hen på det forreste sæde ved kusken. Det var bælmorkt, og bonden mærkede, at obersten trak sin sabel, som...
Pestkulen på Rødding kirkegård er i den sydostre side. En pige i Håsum var den eneste overlevende, og kun ringede med kirkeklokken og fandt da omsider et karlmenneske. Der er en kuude endnu på kirkegården, hvor kulen har været. En soldat fra Mors blev jordet lige midt i den. Han havde drukket sig fuld og holdt ikke af så at komme til hans overordnede i...
Min fader var husar i tre år. De lå indkvarterede mellem bønderne på Sjælland. Han red ordonnants en aften og ser så et sted for ved sig, der kommer én på vejen. Før han vidste af, standsede hesten, og det stod for ved den. Han gav den af sporerne, men den blev stående og rystede. Så trækker han sabelen og holder den fremad ud over hovedet på spøgelset og...
Der har stået et Hus her ude vester på i Heden efter Sallingsund. Folkene grov en bitte Kj ælder, som de vilde have at have noget i, og der fandt de en Sabel og en stor Benrad. En Julemorgen hørte de en Røst, der sagde noget, og det lød ligesom: »Her er en stor Familie (for Folkene havde mange Børn), men vi andre kan også være her.« Det var tit, der blev...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter at...
Ved Brændegård ved en Hulvej efter Trolleborg, y2 Fjerdingvej derfra, har stået en meget stor hul Eg. Inde i den er fundet en Hjelm, Gevær og Sabel, og der fortælles, at en Soldat skal have søgt Skjul i det Træ og så være sunken ned i Hullet og ikke kunnet komme op ved egen Hjælp. Der har han altså stået og omkommen. Der var meget Skov i den Egn, og inde...
