Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
Ellen Kirstine Kristensen Bech er født den 3. februar 1831 i Nørre-Stenderup, Øster-Lindet sogn. Da hendes fader døde, var hun i sit fjerde år, og moderen sad nu der med 7 små børn. Det kneb svært for hende, men hun fik dem da født op. Nu er alle hendes søskende døde så nær som en broder. Hun sidder og spinder for folk og hjælper sig tålelig igjennem. At...
Min Svigermoder har fortalt mig en Historie om en Mand og en Kone, der boede i Adsbøl og havde flere små Børn. Han havde aldrig været god ved hende og Børnene, og så gik hun hen og døde, men han levede i flere År efter. Så døde han også, og Børnene var da vogsede så meget til, at et Par af Døtrene var blevne vogsen og tjente i en Nabogård, men der var...
Der var 5 høje på min faders mark der hjemme i Bislev, de kaldtes Korshbje, og der var narrestreger ved dem. Vi søskende kjørte og samlede sten der på marken, og så falder det mig i munden, lige som vi var ved en af højene, at sige: "Hvad er klokken?* Min søster Mine svarte lige straks : "Deu er 10," og lige med det samme var det for os at tykke, som en...
En gang boede der en fisker ude på Vejro. Her var han ganske ene uden at komme til andre mennesker, og det var vist nok, fordi han i hjemmet havde begået en slem forbrydelse. Han levede af at fiske og skyde ude på havet, og tidlig og sent færdedes han omkring Vejrø i sin lille båd. En aften, da han således var på havet i smukt måneskinsvejr, så han en...
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
En Markedsdag var mine Søskende til Marked, men jeg måtte ikke komme med, for jeg havde jo ingen Penge. Det blev Snevejr, og jeg vilde ud at have fat i Slæden. Da jeg kom om bag ved Huset, hvor Slæden hang, lå der på Jorden og ovenpå den nyfaldne Sne en lille Pung med omtrent 2 Mark i. Jeg løb ind til min Moder med den, og hun sagde, at det var en Pung,...
Om Gården Børret på Ovrø er der bleven spået, at den skal forgå ved Ild. Ved det første Øgsehug, de gjorde, da Gården blev bygget, gav det nemlig Ild fra sig. Den er også nu brændt for 2 År siden. Datteren på Gården og hendes andre Søskende var som Børn meget bange for Ild, da de havde hørt om den Spådom. Men da de blev ældre, så glemte de det efterhånden...
Min kone var født på Livø, hendes fader var skovfoged der. En af hendes ældre søskende var en dag gået ud i skoven, og så gik hun vild. Endelig kommer hun til en grøft eller rende, som hun ikke kunde komme over, og hun giver sig til at græde. Da kommer der en lille bitte mand med en rød lue på og bar hende over. Hun kommer hjem og fortæller det, og...
N. J. Termansens Moder og Søskende var født ovre på Eskelund Mark. Imen hend og hend Søskende var små Børn, gjorde deres Forældre Hove til Estrupgård, og da drog de fra Børnene tidlig om Morgenen og lod dem ligge i Sengen. Så var det en Morgen, Forældrene også var draget af, da blev de vågne, og det ene, Termansens Moster, så en lille Mand komme op i et...
I mit Hjem blev der næsten aldrig talt om Varsler, men der er dog et Varsel, som har gjort stærkt Indtryk på mig. I 1890 døde flere af Halssyge i Ådum Sogn, og to af mine Søskende døde på Tårum Sygehus. Jeg var også livsfarlig syg. Da mine Søskende var begravede, sagde vor Nabokone, som var et meget sandfærdigt Menneske, at det sikkert også vilde blive...
Horne
Peder Sillesthoved var min Morbroder. Da a en Gang var nede ved ham, kom der en Karl på 18 År ridende og gav ham en Femdalerseddel, for det han havde kureret ham, og så sagde han: »Vi kunde jo have sendt den, men min Moder tykte, du skulde se mig.« Nu var han helt rask, men da han kom første Gang, var han så fuld af Kjærtier over hele Ansigtet, og hans...
Det var en Hellig-tre-Kongers Aften, min Fader og Moder var kjørende ud i Heden efter et Læs Tørv, og a var ene hjemme ved mine Søskende. Den ene af dem var en bitte Broder på et År, og den anden havde en dårlig Fod og lå i Sengen. Så fik a min lille Broder til at sove, og da det var blevet sent, og mine Forældre ikke var komne hjem, så gik a ud at malke...
Anders Rasmussen er født den 3. maj 1828 i Linderup, Ugilt sogn. Faderen var Nordmand, hed Rasmus Andreas Olesen og født i Bergen. Moderen hed Ane Kristensdatter og var fodt i det samme hus, som sønnen Anders siden fødtes i. De var 8 søskende der hjemme og kom ud at tjene om sommeren som høvrer, så snart de var store nok til det, og var så hjemme om...
På Kolding Kirkegård findes et Gravminde over en, der hed Ravn. Det består af et opstående Jærnkors, og nede ved Foden af det er ligesom en Jærnkasse, det står i, men ved Siderne af denne sidste er som noget Tralværk med Åbninger ind i den. Når Børn gik forbi dette Gravminde, havde de altid en lille bitte Sten i Hånden at putte ind i Kassen, for det...
Der boede to søskende i Dokkedal, en broder og en søster. Søsteren var noget nøje og samlede og gjemte mange ting hen. Hun bliver syg cg døer uden at få noget sagt, der lå hende på sinde. Etter begravelsen kunde man se hende næsten hver aften komme fra kirkegården i Mov og skride hjem til Dokkedal. Flere så hende følges med vognen, når de kjørte om...
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de andre...
En søn og to døtre af slægten Juel blev fortrængt fra Mejlgård af en slægtning (farbroder?) Da de skulde rejse og tog afsked med hinanden, plantede drengen en cg og søstrene hver en bøg og satte hinanden stævne der, når de kom tilbage igjen. Men det skete ikke. Egen holder sig frisk endnu, og den ene bøg, men den anden er ved at rådne væk. De kaldes de...
Der var tre Søskende, der blev fordrevne fra Mejlgård. Der var Uenighed mellem deres Forældre, og hvis de ikke var taget væk, vilde de være blevne taget af med Livet. Inden de rejste, plantede Drengen en Eg, og Pigerne hver en Bøg og svor på, at så længe de Træer groede, skulde deres Stamme ikke dø ud. Derfra rejste de så hver sin Vej. Disse tre Træer...
