Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg tjente et par år på Skårupgård og hørte da, hvordan det spøgte der. Det var særlig i kjøkkenet og altid ved juletid. Vi lå i et kammer ved siden af og kunde da høre, hvordan det rumsterede der ude. Det første år var det, som noget slæbte omkring, og som nogle katte rev med deres kløer på brændekurven. Det andet år begyndte det med tummel på loftet og...
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Der var en Præst her, der hed Rasmus Møller, og samtidig var der en Præst i Astrup, der også hed Møller. Ham her kaldte da Folk Røde-Rask og den anden Sorte-Rask. De kom ofte sammen og særlig, når de havde annammet deres Tiende, der var forfalden ved Kyndelmisse. De rejste da ud til Horsens, og hos en Gjæstgiver Kjeldsen på Søndergade morede de dem ganske...
Der er en Præst fra Mesinge druknet der ude ved Dæmningen, en Gang han red til Sogne. Den Gang var Drigstrup Annex til Mesinge. Hesten kom udenfor det almindelige Vadested på Tårup Strand og kom i noget Bløde. Så faldt den, og Præsten kom af den og kunde ikke redde sig. Det var om Efteråret, så vidt jeg husker, og det skulde være gået for sig ovre ved...
I Abild boede der i det 18de Århundrede en Præst, hvis Kone var lam, idet hendes ene Fod var vanskabt. Når hun vilde i Byen, som oftest over til sin Søster, der boede i Nærheden, bar Tjenestekarlen hende på Byggen. Søsteren hed Fru Goerdes, og hendes Gravsten findes endnu på Abild Kirkegård, og Tjenestekarlen hed Hans Peter Hansen, det var Karsten Hansens...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
1800 selve juleaften slog lynet ned i fløjen på Søgårds ladebygning, og denne brændte tillige medforpagterboligen. Intet kunde reddes, ej en gang ejerens ligvogn, der stod i et skur på fjælegulv. Ammidsbøl udtalte særlig ønske om at få den frelst, for at hans lig kunde blive ført standsmæssig til hans families ligkapel i Pungkjobing kirke. Men endskjøndt...
Der var en natravn, der fioj nede i engene ved Dakbjærg. Det var særlig om hosten, når folkene var i marken sildig om aftenen, at de hørte den. Ja, de så den jo også. Den kunde slå ild med vingerne, så de kunde se den i mørke, og de var helt bange for den. Niels Pedersen, Hårby.
Der var en Kone i Siggård, som var meget stræng af sig. Da hun så var død og blev begravet, og de havde fået hende vel i Jorden, så Naboerne, der gik og høstede på Marken, en vældig stor, sort Hund komme løbende forbi dem oppe fra Kirkegården, og idet den kom forbi, kunde de mærke Liglugt. Der stod nogle Tjenestefolk uden for Gården ved Porten, og de så,...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
Der var en underjordisk Gang fra Dyrehavegård i Kolding Landsogn ind til Slotspladsen. Pigen, der malkede, hørte i Kjørhuset, at der gik Musik og Spektakel hver Aften og da særlig indtil Jul og i Forårstiden. Der var sådant Spektakel i Kjøkkenet, og det var, ligesom alle Redskaber der inde var i Bevægelse. Så hørte de også én kaste op, og den Lyd var så...
Mads Thomsen Bæk er fodt den 3. juni 1835 i Agerbækbus, Mejrup- sogn. Han var et lokket barn og kom meget tidlig til sin moders forældre, hvor han blev opfødt. Faderen derimod har han aldrig besøgt, han boede i Kjøbenhavn som arbejdsmand. Han var ude på heden at se til drengen, da denne var 7 år, og da gav han ham et æble. Det er det eneste, han nogen...
Jens Gudesen er født den 6. maj 1819 i Kielstrup, Ove sogn. Hans moder døde 1842. og hans fader længe før. Hun var omtrent 100 år gammel. Sine historier har han bort rundt omkring, også i krigens tid har han lært en del som soldat, men hverken fader eller moder har fortalt for ham. Særlig borte han en del, da han tjente på Kjællingbjærggård. Forøvrigt har...
Lige efter Treårs-Krigen, da Soldaterne var komne hjem, blev der holdt store Gilder med Spil og Drik og Mad rundt om i Byerne. Et Sted i Rønninge Sogn blev der da også afholdt Gilde. Ud på Natten blev Folk svirende og øre i Hovedet, og så var der en Karl imellem dem, der var en ryggesløs og ugudelig Krop, og da det stod allerhøjest, spottede han med...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som kom...
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
I den tredje dal (?), som nu kaldes Rismarken, i gamle dage Dameris, vistnok af de buske, som findes der i overflødighed, er en høj, som kaldes Østedhøj. Ved denne høj viste sig mange spøgelser i gamle dage, og man fortæller følgende historie om en kvinde Margrete Skjeldvigs. Da hun en gang vilde gå til gården Elmehinde for at låne et kvindesraykke til at...
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
