Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Per Skipper i Boost var bleven gift med en kone nede fra Eingkjobing-egn. Han var der flere gange at besøge familien, mens de var forlovede. Der kunde han så rende ned en dag, men da skulde han også rigtig sætte i rend sådan af og til omtrent et stykke som fra Koost til Honning. Hun hed Ane Marie Gret, og så havde de en daglejer, ved navn Sivert, ham...
En gårdmand i Lønborg gik en sildig efterårsaften hjem fra fisken og havde en stor borren skaller på nakken. Oppe på marken hører han noget, der ringler, og tror strags, det er landmåleren, han véd, der går igjen. Ræd blev han, men nu havde han hørt, at det var godt at sige: Sæt pind på! og så siger han det, men det blev ved at ringle. Han siger det nok...
A kan fortælle dig en nyhed, men det er ikke af det bedste. Hvad da? Din søn er druknet. Da var det min sæl herlig. Også et udtryk for sorg eller smærte. Jens Mark, Vogslev.
Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den ån. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de,...
Når fiskerne om morgenen udroer, og dem møder en sælhund, så holdes det for ulykkeligt, og de går ikke videre, men kommer sælhunden efter båden, så holdes det for lykkeligt, og de går ud i dybet. J. B.
1811 blev en soldat rettet her ude på Onsbjærg mark, han hed Jens Fuksen og havde dræbt en pige i Alstrup. Der ligger et par småhøje ude på Vestermarken ad Sæl vig til, og på den nærmest stranden var det han blev henrettet. Karle og piger var tilsagt at mode og skulde overvære det. Et par gamle kvinder har fortalt mig, at de havde seet det, den ene var...
Da jeg var en stor Dreng, spurgte jeg min Bedstefader om, hvorfor jeg aldrig så noget, da han dog havde set så meget. Han svarede: Det kommer min Sæl af, te du troer aldrig på det. Han blev en grumme gammel Mand, op imod de 100 År. Det Navn, Anders Bejler, som Folk kaldte ham med, kunde han ikke godt lide. Hjerk S., Harre H. J. p. Wammen, Karup.
En kone siger til datteren, at hun skal gå op til præstekonen med nogle blommer som en foræring. Men blommerne var nu skikkelig hårde, og så siger præstekonen, da hun får set til dem: Det er jo meget godt; men de er så hårde, de er vist ikke rigtig modne. Ja, når madammen vil lægge dem i sengehalmen i otte dage, så skal de blive så bløde som skidt,...
En gammel degn i Bjotderup havde for skik at gá op og ned ad kirkegulvet, mens han sang, ogsamtidig kunde han godt besørge et og andet ærende. En dag kommer han ud forenmand, standser i sangen og lader menigheden synge strofen til ende, mens han spørger: »Kan du hente mig et læs tørv?» Manden spørger: »Hvor?« men just i det samme skal degnen begynde på en...
Jens Hansen arbejdede en gang nede i Branderup mølle, og der havde do samtidig en skrædder at sy. Ham skulde Jens Hansen sove ved om natten, og det var han kjed af. Den første aften, lav de havde været i seng en lidt, så står Jens Hansen op og går from og tilbage ad guivet med hans store økse i lianden, den stod nemlig der inde i kammeret. Så giver han...
En mand i Dover sogn kunde vise igjen, sagde man. Så var der en ung mand fra Boes, de havde stjålet noget flæsk fra, og han går da der over og vil have ham til at vise flæsket igjen. De fortæller, at de havde fesenteret efter flæsket, men ikke fundet noget. Ja, det er vel sildig, du kommer, siger den kloge mand, det var en Sællænder, jeg kunde ellers...
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
Samme Niels Kat havde en vogsen datter, der var forlovet med Niels Skot, hun hed Abelone, og jeg kjendte hende godt. En dag kom Niels Kat ind i Rekker mølle i Honning, der boede mine forældre. Så siger min moder: Hvor er Abelone og Niels Skot i denne tid? jeg synes ikke, jeg har set dem så længe. Da svarer Niels: Det véd a Fanden af. det er jo noget...
Rugkjælling kaldes den, der ved rugens binding bliver sidst færdig. Han skal tage skindet af fåremælken mikkelmos-aften, da hostgildet holdes. Det var jo ikke ilde, få det var man ikke bange for. Men bygkjællingen skulde ved samme lejlighed sidde ved døren, og havre kjællingen skulde hænge i skorstenen, mens de andre holdt gilde, han blev jo kun hængt ved...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
