Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Mols var en husmand, der hed Niels, han havde ej alene selv mange høns, og solgte æggene af dem i Æbeltoft, men kjøbte også op rundt omkring. Disse æg smuglede han ind i hans høje hat. Det var toldbetjentene imidlertid bleven opmærksomme på, og da han en dag kommer som sædvanlig, går der jo én hen og spørger ham ad, om han havde noget, der skulde...
Moer Knutz fortæller, at da hendes fader, den gamle Sechusen, var degn i Stenbjærg, forstod mango, ja, de fleste børn ingen tysk. Sådan skete det en gang, at en dreng ved navn Niklåj altid læste galt, når han fik en tysk bog i hånden. En dag, da han som sædvanlig læste fejl, sagde degnen til ham: Dat stejt dår nich, Niklåj. Dat stejt dår nich, læser...
På en gård i Ostermcerker (Ostermarie) sogn kom en lille dreng og tog imod hestene, og al tid, når folkene kom ud på loen om aftenen, var hækkene eller krybberne fulde af sæd. Bonden var ilde til mode derover og bad præsten om at befri sig for den lille dreng. En gang bonden var kjørende bort, tog præsten sin bog under armen og gik ned på gården, og om...
Om roverne i Lundbjærg skov fortælles også følgende: En gang der var bryllup i Værura, og dandsen gik allerbedst om aftenen, da kom der nogle fremmede karle ind, som ingen kjendte. Men da det var gilde, så blev de modtaget med sædvanlig gjæstfrihed. De blandede sig mellem gjæsterne, dandsede og drak med dem. I løbet af natten blev munterheden stadig...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Jeg havde en ko, som var bleven halt. Så siger en mand til mig: »Gå hen til Knud Ostergård, han kan stryge det i lave. Men tov ikke med det, for lige så mange dage det varer, inden han kommer til det, lige så længe vil det vare, inden koen kommer sig.« Jeg ventede dog i fire dage, inden jeg sendte bud efter manden. Han kom og strøg på det, og jeg lagde...
Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
Åby ved Åbybro
Den østlige fløj af hovedbygningen på Kjærgård har været et stokværk højere, men det blev revet ned af Bolwig. Det hele var muret op i skjelkalk, og man kunde ikke få muren ned på sædvanlig måde. Mureren sad uden på den i et lille trug og spaltede da en rad sten ud af muren, idet han hug dem itu med mejsler, dannede således et spor og kållede derefter...
Der var en gammel kone, der endte hendes dage i Tostrup fattighus, men boede før i ét af de huse her ude i heden, de nu kalder Sverig, fordi der har boet nogle Svenskere der. Hun hed Ann Bilidt og gik omkring og tiggede og bad om en almisse. Så kom hun til Hørup i Bjerregrav en eftermiddag, da der den samme dag var eksamen i skolen. Den gang havde vi en...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
På Hannssminde, eu stor gård i Følle, havde de kun vand af en forbiløbende bæk, og det var kun dårligt. Da viste gårdejer Knud Jensen i Rønde vand ved en pilegren på sædvanlig måde. Det var så belejlig som muligt lige uden for kjøkkendøren, og der blev gravet på dette sted. Han havde sagt, at der skulde være omtrent 10 alen til det, og brønden blev på 11....
Der var en Karl, der tjente i Nørholm, og til ham kom der én om Natten og kaldte på ham og siger, han skal følge med ham, der var en Kjedel med nogle Penge i begravet ved den sydøst Hjørnestolpe på Laden ved Restrup. Der var nemlig et Stykke af Laden brækket fra, den havde forhen gået længere sønder, så Hjørnestolpen havde stået noget inde i Ladevæggen....
I Funder Nørhede ligger Bjærghøj. Medens Kristen Pedersen var lille og passede sin faders kreaturer, sad han offe oppe på højen og spillede kort sammen med nogle andre børn. De havde flere gange hørt nogle inde i højen rumstere med en kiste, hvis låg de gjentagne gange horte blive slået i. En dag sad de som sædvanlig oppe på højen med deres tidsfordriv i...
På en gård i nærheden af Kalvo skinnede der for en del år tilbage hver aften et lille lys på væggen i stalden. Ingen kunde slukke det eller begribe, hvad det var; men folk talte om, at der nok en gang måtte være begået en forbrydelse på dette sted. Endelig fik man præsten til at gå ned og se på det. Han gik med folkene en aften ind i stalden, og de så...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: Ææ, falill, de kan æ et...
En præst i Harridslev, der hed Rafn, solgte korn til fattige folk, og han plejede altid at sige, når han målte den første skjæppe op: "Den regner vi ikke." Så kom der en mand og vilde have korn hos ham. Da han nu havde sagt det sædvanlige: "Den regner jeg ikke," svarede manden: "Det skal fåer rigtig have tak for," og så gik han med den. Da han senere kom...
En mand i Fjends herved havde en kjøn ung hest. som herremanden gjærne vilde have. Da han skyldte ham flere fusende på gården, tilbod han, at han vilde eftergive ham gjælden, hvis ban måtte få hesten. Men bonden vilde ikke, for det var i den gale pengetid, da hesten var flere tusende værd, og han skyldte ham kun et par tusend. Så kom atter den gode tid,...
I Savstrup, Oddense. var en kone, der sagde til hendes pige, da hun skulde ud at malke en ko, som lige havde kjælvet, om hun nu forstod at si den mælk op. Jo, det forstod hun nok, for hun havde tjent på en gård i tretten år, før hun kom der. Så går hun og kommer tilbage. A tykte, du kom så hastig fra det, sagde-konen, hvordan gjorde du det? Ja, hun...
