Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Tørring ved Lemvig havde de en pastor Fog, der var meget original og dygtig til at bande. Jeg har selv hørt det, og han sagde gjærne: Fanden støvle mig. Der var biskole i mine forældres hjem, og så var han der en gang til eksamen. Efter overhoringen var han så inde at se til mine forældre, og min moder var ude i kjokkenet for at lave en tår kaffe, og...
Den Gård i Grynderup, hvortil Klokkeagrene hørte, ejedes i sin Tid af en Mand, der hed Peder Hummel. Han gik til Hove om Dagen og skulde passe det, men hans Kone havde Færgefarten over til Nykjøbing, og den passede hun. Desuden ejede han også en lille Gård ved Siden af, som sædvanlig ikke var beboet. En Aften kom en fremmed Mand dertil og vilde gjærne...
Der har været ellepiger i lunden ved Gjesing niolle. Jorgen Podemand så to én aften, han som sædvanlig gik fra gården til sit hjem i Torslev. De var at se som de pæneste piger, og kom ad en vej, der kryssede hans, tæt forbi barn, og så vendte de ham ryggen og slog et skogger op ad ham. De var hule i ryggen, og da han så det, så «kan et nå-c vææ, a fek...
Her nede i Hendrup er en bondegård, der ligger på marken et skjønt stykke sonden for byen. Så havde de en skytte i Krastrup, han var ude på jagt, og kommer ud i noget kjær tæt ved den gård og har fire store hunde med sig. Som han kommer der til, så rejser de en hare, og hundene løber efter den næsten den hele dag, men kunde ikke tage den, og til sidst...
Min Oldefader og min Oldemoder de boede på Meldbjærg inde i Ry Skov. Den Gang, de kom der, var der så meget, der spøgte der omkring ved; men hvad det egentlig var, det ved a ikke. Min Fader har fortalt mig meget om det, og han havde det jo efter de gamle. Den første Nat, de var der, da måtte de ligge på Gulvet i deres Sengklæder, for de havde ikke fået...
På Jens Larsens Mark i Jersi nær ved Troldkj ællingstenen lå Låddenhøj. Inde i den boede Låddenhøjstrold, som for det meste lå i Krig med Navrbjærgkjællingen. En Sti førte fra Låddenhøj til Navrbjærg, og midt på denne var en Busk, hvorved Tvekampen sædvanlig holdtes. Gamle Folk påstår at have hørt Hundeglam og dump Støj fra dette Sted, samt set, hvorledes...
Hr. Peder Pedersen Aboe, Vellev, var i nogle år tilsidst ganske blind. . . Var begavet med så stor en hukommelse, at når hans børn nogle gange læste de sædvanlige kollekter, epistler og evangelier tillige med kirkebønner for ham, ihvor lange de end vare, kunde så efter alle deres tilståelser, som have kjendt ham, messe og læse dem så vel, som han ikke...
Oppe i Grynderup skal der have været mange bjærgfolk, og til sine tider skal de have været meget slemme til at tage mennesker ind i deres høje og beholde dem der en tid. Piger beholdt de somme tider i flere år, men karlfolk slap for det meste snarere ud. Nogle var der så længe, at de var unge, da de blev tagne ind, og gamle, når de kom ud. De kunde både...
Ved Bygærdsstrand havde mænd og koner sædvanlig kort efter nytår, undertiden før, et gilde, de kaldte mændgilde. De dandsede til den lyse dag, blev beværtede og fik puns, og derefter plejede de at gå fra det ene sted til det andet og blive beværtede. Det tog næsten hele den næste dag. Så vilde de jo gjærne have nogen afveksling på maden og forlangte tit,...
Da min ældste broder var hjemme, tjente også vor fætter hos os, de to var omtrent lige gamle øg var et par levende fyre. De lå sammen i én seng ude i karlekammeret. En aften havde vor fætter været i by og blev lidt sildig borte. Min broder gik i seng til sædvanlig tid, men da han havde været der lidt, hørte han sin kammerat komme gående ind ad skjæreloen...
Jeg tjente i den storste gård i Skinnnerup. En morgen, da jeg var ved at moge i stalden tillige meu den ældste son, så vi degnen, Tilsted, komme gående i hans daglige klæder og noget skrutrygget som sædvanlig ind ad den søndre dor op langs ad grævningen. Som vi nu stod og talte om, hvad han vilde, sagde Haus: «Nu vil a ikke kjøre, inden han kommer her...
Der var en gang en præst, som fæstede sig en avlskarl, for han forstod sig ikke selv på markarbejdet, og det lod karlen til at have så meget god forstand på. Men somme tider gik præsten dog ud i marken og så på, hvad karlen fik udrettet. I hvor dum han nu var på avlsvæsenet, tykte han dog undertiden, det ikke gik, som det skulde, og når han så spurgte om...
Der havde boet en Møller i Over-Mølle ved Harritslevgård, som på en eller anden Måde var kommen ulykkelig af Dage og var så bleven begravet på Skovby Kirkegård. Men han havde ingen Ro i sin Grav, og Beboerne der i Skovby klagede så over det til Præsten i Bogense, for Byen der hørte under Bogense. De sagde, at de havde ingen Ro om Natten, for Mølleren...
De marmorbilleder, der står i Hunderup kirkes mur, er lavede i Florenz. De lå først i kirkegulvet i koret lige foran alteret over en åben begravelse; men da folk anså dem for anstødelige, blev de smidt ned i begravelsen og slået i stykker. Nu er de atter efter ministeriers befaling satte sammen og indsatte i kirkemuren. p. chr. pedersen, frøsicgård. Da...
Om Kristen Spåmand, i Ty fortælles, at han var en stor slagsbroder, der kunde sætte sig i respekt i kroer og værtshuse, som han jævnlig besøgte, og det må da vel have været efter hans affære med heksene i Hørdum, der jo fik ham forført til et vildt levnet. Gode kræfter havde han til enhver tid, men når det kneb for ham, drak han af en lille flaske med en...
På den store Fjelkhige bakkes vestside, ligger nogle meget store sten. Om disse går følgende sagn. Det var ved juletid, og den fejredes på sædvanlig vis nede i Fjelkinge. Julebukken gik fra gård til gård og sang sine salmer og drejede julestjernen. Han fik da i sinde at gå 251 til den næste by nord på, og da han kommer forbi Fjelkinge bakke, ser han oven...
En herremand på Lundgård havde en tjenestekarl, som var noget fjottet og unem til at fatte, hvorfor han tit fik både hug og hårdere straffe. Så døde karlen. Men fra den tid holdt herremanden ikke af at færdes ene, hverken ude eller hjemme, ti det kom ham bestandig for, at den døde karl så fulgte ham, hvor han gik og stod. Folkene på gården så også tit...
Strags østen for Foldingbro og nord for Landevejen ligger en Høj, om hvilken der blandt Almuen hersker de sædvanlige overtroiske Begreber om, at der ikke går rigtigt til. Således fortælles der af Studedriverne, som hyppig med deres Kreaturer kampere der om Natten, at Studene aldrig vil ligge i Nærheden af den, men blive urolige og tage på med Brøl, så at...
Der levede for nogle år siden i Harris en herredsfoged [Himmark?) Om ham fortaltes almindelig, at han kunde sees to steder på én gang. Han opholdt sig på Træjborg og kom kun af og til hjem til sin bolig i Harris. Ofte kunde man der høre ham komme ridende i skarpt trav og holde for døren, springe af og gå med korte, faste skridt gjennem den lange forstue,...
Eu dag, som Brigaderen stod oppe på galleriet og så ud over gården, kom en fattig stodder ind ad porten. Han pudsede sine hunde på ham efter sædvanlig skik. Da begyndte stodderen på sit norsk: »Åå, du var ikke så hard i det, da vi to trak i plov sammen.c Så snart Halling hørte det, kaldte han på hundene, og Nordmanden blev indladt, var hos ham resten af...
