Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Der var en heks nede i Avlum, hun WeàHanne og forheksede sådan nogle dejlige grise i Brigskjær. Hun kom ind og så dem og sagde; »Sikke nogle dejlige grise, I der har.« Så blev de sådan, at de sprang op ad vægge og stolper og blev helt tåbelige. De havde en søn, der aldrig kunde være hjemme, så såre han kom på deres egne agre, blev han syg, men så såre han...
Det er såre nyttelig at bære om sin hals en amulet, og roses den for den fornemste amulet, som præpareres af kvægsølv, og bliver den tilred, som efter følger. Tag en hasselnød, den største . . . hul kjærnen deraf med en nål, fyld så den tomme nøddeskal igjen med kvægsølv, luk så hullet tæt til med grøn voks, indsy det udi silke og bær den om din hals, så...
Grev Bosenkrants her på Restrup vilde have forgivet kongen. Herreinæudene var nemlig forsamlede for at lægge råd op imod ham, og det blev da bestemt, at han skulde forgives. Så skulde de drage stak om, hvem der skulde gjøre det, og loddet faldt på greven. Giften blev blandet i en kop kaffe, og den satte han til kongen. Men så var tjeneren elier hofnarren...
Der var to kvindfolk, den ene var gift, og de sad begge til leje i Nørbeg. Kvinderne var søstre, og manden gik og tiggede. Så kom han hjem med poserne fulde lige til juleaften, af hvad folk vilde give ham, brød og kjød og sager, og så tommer deher to kvindfolk poserne af og jager ham ud. Det var nuselve juleaften, og så går han hen og hænger sig. Den gang...
Sofie Amalie Lindenoiv var en datterdatter af Kristian IV. og blev gift med friherre Klavs Då til Dåsholm, som blev ombygget og efter hende fik navnet Lindenborg. Dette ægteskab blev ikke lykkeligt, ti fruen var af en meget slet og udsvævende karakter, og hun lagde sig efter fremmede mandfolk, navnlig en kapellan i Blendstrup, og Klavs Då var måske i...
Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han dårlig,...
Den gamle pastor Åboe i Kragelund havde lige godt tro til de kloge folk. Lige så såre et kreatur blev sygt for ham, sendte han bud efter en klog kone, der boede omme i byen, og hun kunde læse over det og signe. En præst i Gjødvad var ikke sådan sindet, for en dag, han ikke var hjemme, og en ko blev syg, sendte folkene bud efter en klog kone, og koen kom...
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
Mur-Rasmus i Mejlby skulde en gang over til Rugso til en begravelse. Han gik tidlig om morgenen for dag, og fulgte stien, der går over til Lindbjærg ad. Da han kom på deu bakke, der skråner ned til Bækkiæen (bækkens ende, dér, hvor Linde mølle bæk begynder), da kom der én imod ham og bød «god-morgen». Han bod god-morgen igjen, men det var det, han ikke...
I det allerøsterste hus i Atrup havde de et barn, der var forbyt. De beholdt det, men det blev ved at være vanvittig altid; han var vanfør på hænder og fodder og havde krampe, så det kunde formelig hugge ham over ende. Han kunde heller ingen ting sige. Han gik omkring imellem folk, og de kaldte ham den tåbelige Mikkel. Når han kom ind et sted, lagde han...
Lars Tovdal, der sad i et hus henne ved Ulstrup kro, var nede ved Maren Håning, og der gjorde han nar ad hende. Så sagde huu, at han skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad hende. Så blev han tagen ned og lå på hans seng i flere år, indtil hun var død. Aldrig så såre var det sket, så rejste Lars sig og levede i flere år efter som en gammel mand....
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
I Mariager landsogn brændte de blus Voldborg aften, norden for fjorden derimod st. Hans aften. To store drenge råbte ud, hvordan gadelammene skulde fordeles. Han skal hold' tønder og knold' header, og det skal aldrig forgå. Hvor er hun, hvor er hun?'< Så skulde de jo finde hende, for hun havde gjemt sig. Drengene så efter at få dem parret, der ikke...
Nogle fra Spanggård var i Bygumgård til begravelse, da én af familien var død. Så skulde de have nogle arvesager byt, og det kunde de ikke komme til rette om, og konen fra Spanggård blev så fornærmet over dether, at hun vilde endelig hjem om natten. Folkene vilde ikke, at de skulde have taget af sted, for det var så mørkt, de kunde ikke se at kjøre. Men...
Der har også været et lys at se på Nbrre-Havbros skalde, en hedebrink, især imod højtid, og a har gået efter det, men så såre a gjorde det, var det forbi. Folk har bildt mig ind, at der var noget kast ned i gamle dage, og det har ikke kunnet fundenes Igjen. povl thomsen oc ole ræk, havbro.
I har vel hørt tale om den bitte Las Kaisen. som boede her i Åby og var en rigtig skjælmsmester. En aften gik en karl til Havgærd med en måtte tobak, han havde kjøbt sig. Hvad Las Kaisen har at gjøre, han hyller et låddent skind over sig og sætter bag efter ham. Da han nu var kommen lige i hælene på karlen, så sagde han: Bak, bak! Karlen vendte sig...
En kone her oppe i Læborg sogn, der hed Ellen, var sa udmærket til at samle smør, og så såre hun fik en kjærning, så rendte hun hen til høkeren med den. Men så blev hun klog på, te hun fik altid et par skilling mindre end hend nabokoner. Det blev hun fornærmet over, og så vilde hun bave at vide, hvordan det kunde være. Ja, det kom på, sagde hokeren, te...
