Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min bedstefader, som var født 1735, fortalte, at i hans ungdom, kom han en gang over E11 u m banke r, da der nylig havde været klapjagt i Dravitskov nær derved, og så der 14 ulve hængende i en til dette øjemed oprejst galge. i B o r r i g har folk fortalt om en følhoppe, der forsvarede sit føl mod en ulv o. s. v. Peder Andersen på Aspe, hvis datter lever...
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
Bønderne viste stor tjenstagtighed mod hverandre overfor brændevinsspederne. Ridende bud fløj gjennem byerne med råbet: Br. er ude! og så fik enhver travlt med på alle mulige og umulige steder at forvare deres redskaber, og udslætte spor af brændingen. Nar de fandt et kobberlag og pibe, blev det strags passet på grubekjedlen, og passede det, lagde de...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller kreaturbesætningen....
Ved Nyrup by tæt ved stranden ligger det såkaldte MyreJcjærshus (Myrdekjærshus) og Myrekjærsdyssen, som skal have deres navn af, at dronning Margrete skal på den mark, hvor de ligger, have holdt et blodigt slag med de Svenske. Nu og da skal hestesko og geværlåse blive oppløjede på dette sted. v. ]>oye.
Mens kirken i Højslev blev bygget, boede der en trold i de såkaldte Brudedále nord for Højslev, der brod det ned om natten, som folkene i deres ansigts sved havde opfort om dagen. Der blev da sat vagt ved kirken, og da trolden den nat kom igjen for at fortsætte sit ødelæggelsesværk, spurgte man ham om grunden til hans fremfærd. Han svarede, at kirken var...
For mange år siden skal der være bleven en mand begravet på Hvejsel kirkegård, om hvem der sagdes, at han gik igjen og rumsterede med nogle pinde i kjælderen i hjemmet. Den såkaldte hvide smed blev nok hentet, men kunde intet gjøre. Folk sagde, at han kom op af et lille hul, der var i graven på kirkegården. En aften gik nogle unge folk ind på kirkegården...
På den 21/i mil lange strækning klitland mellem Bjærghuse og Fjaltring ligger der nu en mængde huse, der beboes af hskere; men for 30 år siden var der ingen. Det er de store sluse- og digearbejder og den bedre sikkerhed mod vandflod på grund af Thorsmindeslusens anlæg og havets udelukkelse fra fjorden, der har hidført bebyggelsen. Men for ca. 200 år eller...
Godsejeren overlod bonden enkelte agre af sin egen såkaldet tiendefri jord og muligen forsømte ikke selv at tage igjen mere af bondens, men heraf fulgte, at bonden angav lidet til tiende og foregav at have hostet det meste, for ikke at sige alt på den såkaldte tiendefri jord. Man fortæller derfor, at i hine forvirringens tider måtte præsten lade sig nøjo...
I den såkaldte Pavegyde i Lunde sogn bar der al tid været et og andet, sorn ikke bar været rigtig fat. Således har man set en overnaturlig so gå med en flok grise ude ved skovleddet, lige for vi når Skovsgårdens grund. Nogle har set en mandsskikkelse gå og spøge der. Somme har ment, at det var en mand fra Pavegården, som ligger der ved vejen, og hvorefter...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
I Kjæmpegraven eller den såkaldte Langedejs osten for Holtet i Serritslev skal ligge to kjæmper "begravede, og de ligger med fødderne vendt mod hinanden, så den enes hoved lå ved den østre ende, og den andens ved den vestre. I midten af højen var en lavning, det var altså føddernes plads. Der fortælles også, at denne høj en gang skal have været tingSted....
