Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
En aften gik en fader og søn ud ad den såkaldte mellemallé eller kjæltringalléen. Det var under krigen 1848--50, og sønnen var soldat, men han var netop hjemme i den tid. Det var et ravende mørke, så man næsten ikke kunde se en hånd for sig. Nu hørte sønnen en vogn komme kjørende, og den var, efter lyden at domme, meget svært læsset, sådan skar det i...
Det blev altid omtalt af de gamle, at det var farligt at komme gjennem Voldby Holt ved nattetid. En post skal en gang være bleven overfalden der inde, og Viborg kuskene var bange for at komme der igjennem. Inde på Rojen imellemNorring og Haldum ad Randersvejen frygtede folk alle tider for at færdes om natten, særlig handelsfolk. Skoven der kaldes Norring...
Ved den såkaldte Ærbo-smedens ved Trunderup dong sees enduu en jordbauke, som for ikke få år siden skal have været et stående jordhus, der var beboet af en mand og en kone, som skal have været i familie med de samtidige herskaber på Lykkesholm, og som da havde givet dem den lod, hvorpå de græssede deres kreaturer, og som aldrig blev pløjet. Siden, da de...
I nærheden af det såkaldte Sønderkjær i det vestlige Himmerland havde folk i lange tider hørt en gjenganger gå og klage i ynkelige toner. Flere havde tiltalt den, men intet forståeligt svar fået. En modig mand tog sig for en aften at indlede en samtale med spøgelset. Efter en stund at have hørt på klagelyden råbte manden: "Guds fred!" - "Ja, det er godt,...
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
For nogle år siden boede på marken imellem Freltofte og Lumby, Nørre-Lyndelse sogn, en mand, der hed Rasmus Andersen. Han gav sig i mange år ud for at være en levende Kristen og var en af de såkaldte lægprædikanter. Men han druknede sig til sidst selv. Da en tid efter en mand kom ridende fra Lyndelse, begyndte hans hest ved det sted at fnyse og spidse...
Til 5. Agerdyrkningen-. Dersom beboerne vårret formuende til at tage ret mere hede under ploven, som hver mand har stor overflødighed af, så kunde han unægtelig forbedre pin avl, allerhelst dersom han kan finde denne såkaldte jordmarv eller lim til al gjode med, ti hvad gjode han ellers har, kan alt anvendes på do sædvanlige indtægter. S. Omme....
Ved indkjorselen til Herringe præstegård står nogle lindetræer, hvortil knytter sig følgende sagn. En gang var man der i sognet særdeles plaget med rotter, de fandtes i sådant tal, at de var ved at øde alt både på mark og i huse, og det var umuligt ved de sædvanlige midler at få bugt med dem. Da kom der en dag en mand til bys, som fortalte, at han var i...
Mod mareridt er det allervigtigste at skrive på senge lågen tre såkaldte marekors. Hvert kors dannes ved at skrive en streg ud i ét, således at den danner 5 spidsvinkler, og det hele kors har form som en femoddet stjærne. a. L.
I Ramsherreds-gadc løber den såkaldte Ramsherreds-hest om natten på tre ben, og i Ladegårds-gade løber Ladegårds-soen. Kr. Eriksen.
Der ligger et kjær, som kaldes Dragskjær. i det sydostlige hjørne af Vistoft sogn, og et parti deraf kaldes Vandkjæret. Øst for er Snogbakken. Sagnet siger, at der skal have været en kirke, og folk har den sige: Den Dragskjærs præst i Vandkjær boede, hr. Tern, hvilket også vendes om til: Den Vandkjær præst i Dragskjær .... Sandsynligvis har her været et...
Den såkaldte Firhøj i Karlslunde sogn stod på fire røde pæle hver juleaften. Byens karle blev da enige om, at en af dem skulde ride ud til højen, og han fik den raskeste hest at ride på. Der var både musik og dands, og en trold kom ud med et stort sølvbæger i hånden. Karlen kastede vinen bort, men en dryp faldt på hestens lænd og sved både hud og hår...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store træer...
Min faders moder var nede at besøge hendes broder i Vangkjær i Torslev. Han handlede noget og havde i Ålborg fået nogle kartofler. Der fik hun en halv snes stykker ved ham og fik med sig hjem og satte dem. Det var jo så nykomment med deher kartofler. Det var ved året 1800. Jokum Kristensen, Sæsing.
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Ved julen holdes blandt de mere velhavende aftenselskaber, hvortil ikkun den nærmeste familie og gjærne sognets skolelærer indbydes. Anretningen er da omtrent som ved et barselgilde, og tiden fordrives med et eller andet morskabsspil. Ungdommen har de såkaldte julestuer med dands såvel som med adskillige lege f. oks. at slagte øksne, drofte mølleposer, få...
En Fynbo havde læst i en gammel fynsk bog, at i Sjælland var ct bjærg, som hed Knlsbjærg, og der udi en jærnport, og hvem der kunde nå at komme igjennem den, kunde få rigdom nok, ti der inden for var meget sølv og guld. Underligt var det, at den samme mand kom til at være nabo til Kulsbjærg, nemlig på den såkaldte "Skov", men meddeleren tror ikke, han fik...
Den såkaldte Hals Præst hed Milcael Møller og var fra Nørre-Bindslev. Han var så klog, at han kunde se ind i et og, der var med føl, enten det var et mårføl eller et hesteføl, og hvad lød det havde. Han sagde det således hos Peder Brogård i Jetsmark, og det passede godt nok, da tiden kom. Han kom ind ad Alstrup våbenhus en søndag, og da sad der to piger...
Da jorden ved ryttergodsets salg blev tilbudt bonderne i Tovstrup, vovede kun tre gårdmænd at kjobe, nemlig Jens Lavrsen, Niels Moller og Peder Sørensen. Ikkun den forstes skjode er endnu til stede, de tvende sidstes er bortkomne. Hele Tovstrup by kunde den gang have været kjøbt for lidt over 3000 rdl. en mærkelig forandring i tidens gang og da havde...
Umiddelbart ved Limfjordens søndre side ligger den såkaldte ørb&kdal. Her forulempedes ofte i gamle dage de natlige vejfarende af et væsen, som man kaldte Kappcrollik-kjdlingen. Da en sildig aftenstund en mand ved navn Jens Brøndum kjørte gjennem dalen, blev han meget forundret ved, at hestene ikke var til at drive af stedet. Han står da af vognen, og...
