Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er en gård i Højslev, der kaldes Brudedal. Lige vesten for er et stort bjærg, som kaldes Stejlsbjærg, og der var bjærgmænd. Hullet, han gik ud af, og stien, han gik med ned til en dam ved østrekanten af bjærget tor at hente vand, er kjendt endnu, men nu er dammen opfyldt. Konen såes også tit at hente vand, og hun var en kristen brud fra Højslev....
Omtrent et bøsseskud i sydvest for Ørndrup er en kjæmpegrav. Nu traf det sig, at folkene i Ørndrup var samlede Inærheden af graven for at slå hø. Ligesom de sad allerbedst og spiste deres meldmad, var der en af pigerne, som råbte: "Se, se!" "Hvad skal vi se?" sagde de andre folk, "vi ser ingen ting." "Kunde Iikke se, at der kom en op af graven?" ...
Plantebedet var den åbne plads i Nordby, hvor tidligere hver havde sit bed til grønkalsplanter. Når der om foråret skulde såes, kom hver med en fjæl eller to, eller en pæl til at indhegne pladsen med. Når planterne var tjenlige til udplantning, blev det tillyst, hvad dag de måtte tages op, og før den bestemte dag måtte ingen tage sine planter. Dette blev...
For omtrent et halvt hundrede år siden boede der en smed i et hus på uster-Brønderslev mark, som kaldes Egholm-huset, og efter det kaldtes han Egholm-smeden. Han var en af de gamle kloge mænd og havde ord for at være den klogeste dér i sognet næst efter præsten. Han forstod også den kunst at smede søm, som var gode til et og andet. Mange henvendte sig til...
Tidligere har det været brug at berede et varsel leje på kirkehvælvingen hvert år, men nu bruges den skik ikke mere undtagen i Viby kirke. Der henlægger kirkeværgen Henning hver nytårsaften halm til varselet, og i denue halm findes der et leje, og strået slides fra nytår til nytår så småt som hakkelse. En væver, Niels fra Viby, har for et par år siden...
Jeg har ingen steder på et lige stort jordsmon set så mange kjæmpehøje, som der for tredsindstyve år siden fandtes i den sydlige side af min fodebyes mark, Trabjærg i Borbjcerg sogn. Rækken af disse går i sydvestlig retning fra Sevel sogneskjæl hen imod Mejrup kirke, og enkelte af dem havde særskilte navne som Storehøj, Klovnhøj, Salshøj o. s. v. Storehøj...
0 93. Herregårdene Krastrup og Vår i den nordlige del af Ålborg amt havde i gamle dage hver sin nisse. De levede i ufred med hinanden, og det blev aftalt, at en tvekamp imellem dem skulde jævne striden. Nissen fra Vår, der ansåes for den svageste, påkaldte staldkarlens hjælp, og da denne ytrede sin frygt for at være deltager i kampen, forklarede nissen...
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
E hawwr ska såes så tyk, te en ka spoe en kat i en. H. P. Ilanssen Nørre-niølle.
I Ammeshoj \ Vedersø måtte der aldrig blive gravet, for så vilde gården Abjcerg brænde. For en snes år siden ejedes den af en mand, der hed Niels Mølgård. Han lod sine karle jævne lidt ud af hojen, men samme dag henved aftenstid såes der en sort fugl flyve fra hojen og ned over Abjærg, og morgenen efter brændte gården. Maren Bonde.
I ugen, som den 15de maj er i. må der ikke såes enten hor- eller hampefro, da det menes at være forgjæves. J. R.
Mens moder tjente i Tværsted tæt ved klitterne, havde hendes husbond og nabo hver sin skude, som de sejlede med både til Xorge og Sverige. En gang, som de var borte og skulde hjem, siger den ene til den anden : «Skal vi kappes hjem ? «Nej.» Hendes husbond sejlede så, og de fik en god bor, ja mere, så de endog frygtede for ikke at kunne styre skibet. Ud...
Mellem Rodstenseje og Odder, lige ved vejen, ligger en en stor lergrav. En gang var herren på gården ude at kjøre med et stort følge, men kom bort fra vejen, og de druknede alle i graven. Siden den tid er der ofte bemærket spøgeri ved denne grav, i det nogle har set en kalv med et svanehoved, andre har set en ildskikkelse færdes der, og hestene for...
For mange år siden var der en sømand, som døde af kolera og blev begravet på Borgs knop. I lange tider derefter sås ved midnatstide et lys brænde der ude. Folk sagde, at det brændte, for det en mand var begravet der. Det blev fortalt i min barnetid, og meningen var da, at det lys var der, for det præsten ikke havde kastet jord på liget, og det tilmed var...
Om man end hører nattepløjerne råbe og drive på hestene, slå på plovkilerne, eller man hører de knirkende hjul, er det dog ej let at undgå dem, ti de kan gjøre folk, som kommer i deres nærhed, sådan, at de hverken kan høre eller se, og får de endelig fat på én, hører der lykke til at komme fra ham igjen, før hanen galer. Sætter man sine træsko, før man...
Hr. Andreas Peter Spangenberg var præst i Nørrehå 180011. Efter ældre folks beretning var han meget ligegyldig for embedet og prækede undertiden ikke 5 á 6 søndage i træk, men såes de samme dage, uagtet han havde foregivet sygdom, at vande sine kreaturer. Han kjøbte flere jordlodder og drev handel med læder, hamp o. s. v. Han blev til sidst noget...
For mange år tilbage blev der tit talt om, at der om aftenen såes en hvid kvinde gå frem og tilbage på vejen fra Alslev kirkegård og til præstegården. De fleste troede det og holdt ikke af at gå den vej, når det var mørkt. Men så var det en aften, at der kom en kone fra Vibæk og vilde til Toftnæs. Hun troede nu slet ikke på det gjengangeri, og da det var...
Alslev Vard
De to norderste mænd i Vester-Torup de sad alle tider i træde med hinanden. Den norderste af dem skyldte den sønderste for, at han havde flyt skjellet imellem dem. Den sønderste sagde dertil: "Det er mosæl løgn". Den ene mand havde en søn, den anden en datter, og de blev gift sammen, så begge gårde kom under ét. Da var begge de gamle mænd endnu levende,...
