Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min broder og forældre fortalte, at Mikkel Nielsens folk i Havbro har grangivelig set, at Kristen Povlsens enkes gård brændte, og set det to nætter, og de foer op af deres senge og ud i gården; men da de kom ud, var der ingen ting at se. Det kunde de ikke forstå, for de så tydelig, at der var ild i den ostre længe. Det er også pålideligt, for det er...
Løgsted Himmerland
På Hindsholm tjente i en gård for mange år siden en mand, der hed Lars Jensen. Han havde fået omgang med en ellepige, og da han til sidst ikke kunde slippe hende, måtte præsten til at skille ham af med hende. Samme Lars Jensen formentes at stå i pagt med en ond ånd; han kunde nemlig gjøre adskillige overnaturlige ting. Således kunde han, når de hostede,...
Osten for Vejen præstegård såes der i mange år en hvid hest uden hoved. hans jokum lavritsen, vejen.
Vejen
På Petersminde ved Kalundborg går der en jomfru om natten. På slotstrappen gik også en jomfru ved midnatstide; men skipper Kappel sagde så en gang, at han nok skulde få hende til at vige, og skød på hende med en sølvknap. Hun såes heller aldrig mere, men skipper Kappel blev syg og døde kort efter. jg. hansen.
Værslev ved Kalundborg
Når egen er grøn, og bogen er grå, da skal bonden lobe og sa. Bøgen er grå, lige for den springer ud. Ved den tid om forårel skal der altså såes tyndt. Vole.
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
På herregården Kalvø boede en gang en forpagter, der druknede ved slotspladsen; men da han havde begået mange uretfærdigheder mod bønderne, kunde han ingen ro få i graven, men såes om natten i de værelser, han havde beboet, i skikkelse af en sort hund, som man aldrig kunde fange. Den gi. præst i Torsager i forening med ham i Todbjærg mødte derfor en aften...
I nærheden af Christiansfeld ligger herregården LilleDrenderup, der ejedes af Hr. Adelbrandt. Han friede tileu pige fra en nærliggende herregård, men fik nej og besluttede at hævne sig. En søndag red han op til kirken og ventede, indtil pigen og hendes moder kom gående ud, greb hende så og bandt hendes lange hår til hestens hale, hvorpå han red hjem og...
Der var et sted på gården Balces mark, hvor der tit såes lys brænde om natten. En hæls, der tjente i Dake, tog sig en gang for at gå efter lyset, men sådant skal ske med ufravendte øjne, ellers bliver lyset borte. Der må derfor ingen dale eller andre fordybninger være imellem, så man skal tabe lyset af sigte. Men alt det vidste Thomas godt. Han gik efter...
Præsten V. Birkedal kom en gang til herregården Liselund på Møen. Huset var fyldt af fremmede, og hvis han vilde overnatte, skulde han ligge i det blå kammer, hvorom gik det sagn, at det spøgte der, fordi der i gammel tid var begået en misgjerning. Han vilde hellere blive end tage ind til Stege, og der blev da gjort i stand til ham. Han kom nu ind i...
En karl fra Brunmose ved Pindstrup tjente i en gård sammen med en anden karl. De holdt begge af én pige, og derover kom der tit trætte imellem dem. En dag, da de begge var ude i marken at skjære torv, kom de op at skjændes og så slås, og den ene tager sin torvespade og hugger den anden i hovedet, så han døer på stedet. Da morderen nu opdager, at han er...
Tårup ved Avning
Hele Elmelunde by brændte en gang for mange år siden. Men nogle dage for ulykken såes et ildlyn løbe hen over alle de bygninger, der brændte. Kirsten Andersdatter ved Th. Jensen, Norre-Aby.
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
Som soldat hørte jeg fortælle af mange troværdige folk, at et stykke uden for Helsingør boede en mand, hvis kone var ham slem, meu en gang fik han prygl af en stok, uden at der såes nogen, der førte den, og dette gjentoges, så tit han kom ind i huset, undtagen når der var andre folk hos ham. Der måtte holdes vagt hos ham, men det hjalp kun lidt, de...
I Fiskgård i Sir har der for mange Herreus år siden boet en mand, de kaldte Ole Murer. I hans tid var der bjærgfolk under den til gården hørende have, og tit i lyse sommeraftener såes småpuslingerne at tumle sig mellem buskene. Så skete det, at Oles kone fødte et barn, og det tog bjærgfolkene og lagde så et andet sølle væsen i steden. Det var en hel ynk...
Mens jeg gik i skole, fortalte en dreng, Anders Enghave, mig, at der en nat såes et lys i en af salene på Gyldensten, og et kjøretøj holde for døren. Det var, som om greven vilde tage ud, og så boede han der endda slet ikke på den tid. En kone i Stensby, som havde tjent der, siger, at så snart det blev mørkt, var der noget, som spøgte der i hver en krog....
En mand i Lindet skov så flere gange gjennem vinduet en ildebrand på et bestemt sted. Første gang troede han, det var en virkelig ildebrand, men siden brød han sig ikke videre om det, da han nok kunde forstå, det var en forbrand. Det såes flere gange i løbet af en halv snes år. En morgen kom hans nabo imidlertid derind og fortalte, at eu gård i Boost var...
Hvad som bliver sået udi nyet, det vokser op i vejrel som kål og andre urter, men hvad som såes udi neden, det vokser i roden, som roer, rødder, log etc.
Ovre i Grindsted boede der en mand, som var så klog, at ban kunde sige folk der i egnen, hvor når de skulde så deres boghvede hvert år, for at det skulde blive godt kjærnesat. Det fik præsten da også at vide, og da han ikke kunde lide manden, spurgte han en dag, han mødte ham på vejen, hejt hånlig om, hvornår de skulde så deres boghvede i år. Å, det...
E tarre ska såes sa tønt, te et tao ka fo lam emæl e spire.
da-etk-jat_01_0_00131
