Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der kom én kjørende WV^Tisted og havde noget bag i vognen, som han vilde have ind. Men uden for byen havde han fået en gammel kjælling op at age, der havde en gammel rygkurv på hendes ryg. Nu kjører han lige så stille og ser sig om til alle sider, men da han ingen betjent ser, så vil han kjøre til. I det samme kommer betjenten, men hvad ser han ! Lige...
Gamle skomager Svartz i Stenstrup, som nu er dod for mange år siden, har fortalt, at da han i sin tid gjorde strandvagt, var det en dag, bedst som han gik der, at han mærkede, det gav et sært sæt eller ryk i hans ene side, men han vidste jo ikke, hvad det havde at betyde, for senere, da han var kommen hjem, ti da blev det først opklaret, at i det samme...
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
En mand fra Randers kjøbte en gård i Nørre-Hald, og jeg fulgte så med ham dertil. I den gård var der noget skidteri, og det ytrede sig på forskjellige måder. Men om end skjøndt jeg ikke så noget, var jeg dog sikker på, at det var der alligevel. I vognporten kunde det lyde, som en vogn fuldt belæsset med sten blev aflæsset, idet de tog haverne af, og...
Astrup Himmerland
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Der var fire murere, som arbejdede i en kirke ovre på Sjælland. Ude på kirkegården var et kapel, hvori lå et lig; det var én, som de kaldte for den rødskjæggede forvalter. Han havde nemlig været så slem efter at snyde folk, den gang han levede. Forvalteren lå og gabede så meget forskrækkeligt, og så sagde de her murere til en dreng, at de vilde give ham...
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
Der var en kræmmer, d< r en nat logerede på et sted, hvor der var en smuk pige, som han straks fik lyst til, sådan da for en gangs skyld. Da han derfor havde vasket sig, tog han fat på hendes forklæde og tørrede sig på det, og så havde han straks magt over hende, så hun vilde bestemt det samme som han. Et øjeblik efter at han var rejst af, blev hun...
Der var en Gård i Nielstrup, hvor der sad en Pæl op af Gulvet omtrent midt i Stuen. Manden der i Gården var meget omhyggelig for, når han fik nye Tjenestefolk, at sige til dem, at de endelig ikke måtte rykke i den Pæl eller rykke den op. Så havde han imidlertid fået en ny Tjenestepige, og hende havde han givet den samme Besked, hun måtte nu på ingen Måde...
"Du har al tid været stiv, Bæget, men nu skal du F. ryww mæ ud," sagde manden, da hendes ligkiste skulde føres ud af døren, og han måtte give den et ryk i det samme for at få den ud, da pladsen var vel snæver. Hun hed Birret, men han kunde ikke sige det ret. E. T. K.
Kontrollørerne, der rejste efter brændevinstøj, de kom endelig også til Hammersliøj. Der var to unge fyre, den ene hed Ole Skomager, og den anden Potte-Niels, og de vilde spille dem et puds. Så får de hver en stor sæk og en øgpude i hver ende af den og sa over nakken med den, det skulde jo se ud, som det var to kræmmere. De stikker i rend ned efter...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
Frisenborg har en Gang stået et andet Sted ude på Marken, og kaldtes den Gang Jernit. Der findes i Hammel Kirke en gammel Ligsten, hvorpå er udhugget Hr. Valdemar Parsberg til Jernit i Legemsstørrelse. Der findes også endnu en Dam på Marken, som kaldes Jernit Dam. I den sidder en Pæl, og når man går hen og tager ved den, så er der en Røst der nede, som...
På Baggesvogn boede en Junker for mange År siden, og han var ikke en af de bedste og gjorde mange lede Kunster. Da han så døde, kunde han ikke få Ro til at være i hans Grav på Bindslev Kirkegård, og hver Aften knap efter Solnedgang kom han tilbage til Gården og havde da en Masse Hunde og Sager af alle Slags med sig. På Gården foer han ind af én Dør og ud...
Grev Torben rejste efter Petersborg. Længe før han kom dertil, måtte han indkvartere sig i en Kro, for det var så mørkt, og Vejen var ham ubekjendt. Til Værten afleverede han sine Penge og spurgte, om han kunde bevare dem til i Morgen. »De skal være lige så sikre, som de lå i Abrahams Skjød, de skal ligge under min egen Hovedpude i Nat.« Greven fik så et...
En mand pløjede ved en høj, der ligger i den østre side af Søby mark ved Rogind skjel. Det var på Jens Skrædders mark. Så ser han en ovnsrage o. s. v. I min bedstefaders, Jens Skrædders, tid kunde de aldrig holde bæsterne tøjret ved den høj. En gang pindede de dem og fæstede dem så svært godt; men om morgenen var de hvide af skum. At pinde bæsterne er at...
Gjenfærdet i Sønder-Omne. Som præsten sidder en aften i sit kammer, viser den døde kone sig for ham og siger, at hvis han ikke får sagen i rigtighed inden tre solemærker, skal det gå ham galt. Præsten skynder sig da til Vejle dagen efter, men enten han nu ikke traf fogden hjemme, eller der var for stor uorden i sagerne, nok er det, han havde ikke større...
Da Præsten var kommen for at berette Else Hallundbæk, sagde hun, om han ikke kunde tage sig på at love hende, at det lille Sted, hun boede i, ikke skulde komme til Gården igjen efter hendes Død. Det gik han også ind på, men holdt det ikke. Hun søgte ham nu, og drev ham ind i en Ovn, hvor de den samme Dag havde baget og sat Brødene ind i Herrens Navn. Så...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at være...
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
