Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Klode mølle ligger i Kragelund sogn i en langdal, omgiven af tørre ufrugtbare banker, som til dels er bedækkede med lyng. Der løber ikke nogen å eller bæk igjenuem dalen, men møllen havde sin vandkraft fra en stor so, som lå en mils vej øst derfra, men som nu er udtørret. Egnen der omkring er tyndt befolket, men var det endnu mere i ældre tider, og det...
Et Stykke Vej fra Menstrup ligger en lille Høj, som kaldes Lodhøj. Der har boet Ellefolk i den i gamle Dage. En Gang hentede en Mand Jordemoder til sin Kone, og da han var kommen lidt forbi Lodhoj, så de en Elletrunte komme rullende bag efter Vognen. Jordemoderen råbte til Manden: »Kjør hurtig til!« Han kjørte nu så rask, han kunde, og da han nåede...
De sagde, at den gamle fru Juul på Tårupgård kom kjøreude i hendes skejs med fire for op for storstue - døren ved na'tetid, ret te det rullede, efter at hun var død. Hendes mand var sådan en rar mand, men hun havde taget regjeringen helt fra ham, så han måtte ingen ting. Han var kammerråd. Hun skjænkede et hospital til Kvols. Der var nok gale papirer...
En frugtsommelig kvinde må ikke springe ned af et dige således, at der ruller sten ned efter hende; hvis der gjør det, skal hun kaste dem op igjen, ellers får barnet krampe. Mols. K. Døssing.
Inde i borggården på Lykkesholm hører man somme tider en vogn komme rullende, og man kan høre kusken smække med pisken. Det er vel grunden til, at en port der ind til aldrig kan være lukket, og det er vel det samme, man har set i skoven eller haven udenfor gården. p- 1.
Hjulmand Rasmus Kristensen skulde en Efterårsaften for nogle År siden ned til en Mand, der boede et Stykke derfra. Han vilde da gå over en Løkke, da han var så godt kjendt i den, at han var vis på aldrig at kunne tage fejl. Hans gi. Fader rådede ham fra at gå derover, og da hans Kone også blev ved at råde ham fra det, blev han vred og sagde: »Om så den...
Gamle Peder Jensen kom en aften imod en ligskare mellem Ørritslev og Tvhigstrup. Han kunde ikke høre vognhjulene rulle. Da han ikke vilde gå af vejen, gav kusken, som kjorte ligvognen, ham et smæk, så han faldt over ende og blev liggende, indtil skaren var forbi. L. E. L.
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
En gammel mand i Tvede, der kaldtes Skat-Povl, tjente som ungkarl for kusk hos min faders formands formand, han hed pastor Høyer. Så blev præsten syg, og der skulde våges ved ham om natten. Hans kone kunde ikke, og så skulde Povl sidde der hos ham. Om aftenen, da han skal derind, siger konen tiJ ham : »Når du har nu siddet noget, så kommer der én og...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Man sagde, at der gik en grå vædder og spøgte i Magleby præstegård, og en gang provstens var i selskab, kom der en vogn rullende op for døren. De kom alle løbende, og Ole kom med lygten, men blev tagen ved vingebenet af vædderen og kastet langt hen i gården med sin lygte. Der var ellers hverken vogn eller heste. c. brogkd.
Landevejen går op igjennem Skanderborg ladegård. Der har været en stor skov, der kaldtes Hestehaven, og der er lidt endnu. I den skov sagde de, der gik spøgeri, og folkene i ladegården turde ikke gå der igjennem om aftenen. En tjenestekarl, der tjente til Peder Jensens, han var en aften i Skanderborg et ærende. Da han kommer hjem, er han så forpustet....
Nis Nissen, der ejede Spøtrup og ligger begravet på Rødding kirkegård, opstaldede 200 stude årlig og drev op til Holsten med. Han havde en umådelig stærk karl til at følge med sig, for den gang var det usikkert at rejse med penge. Dem havde han i fustager, som et par karle kunde rulle op i vognen, når han havde fået studene solgt. Men denher stærke karl...
Herregården Lykkesholin i Ellested sogn, Svendborg amt, har sit spøgeri såvelsom alle andre gamle herresæder. Husmand Chr. Rasmussen i Gulev Sølt har fortalt mig, at 0der er en port ind til borggården, som aldrig kan være lukket. Årsagen dertil kjender han ikke, men nogen natlig færd er det nok, som er skyld deri. Inde i borggården hører man dæ også...
Man var ræd for at gå forbi en gård i Stokkeby på Ærø om aftenen. Der kom en sten rullende tværs over gården og gav en skraldende lyd hen ad stenbroen. Når den kom ud af indkjørselen, fortsatte den sin vej og forsvandt. urban hansen.
Der har i gamle dage været spøgeri i Vejen præstegård. Ovre i nørre ende af det østre hus var et rullekammer, og der stod en seng ovre, men ingen kunde ligge i den om natten. Så var der en småmand, som arbejdede i gården, og han var meget dristig, og ingen ting kunde kyse ham. En aften sad folkene og snakkede om det spøgeri. "A gad nok vide, hvad det er,"...
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde i...
Peder Skram har lige til vore tider haft for skik årlig en gang at besøge sin gård Urup. Det er ikke ret længe siden han var der. Da hans vogn kom rullende ind i gården, troede beboerne, at det var almindelige fremmede, og manden ilede ud for at modtage dem. Men han kunde ingen få øje på; alt var forsvundet, mens han fra sin stue var løben ud på trappen....
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
