Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om Bromølle, en stor Vandmølle i Hillerslev Sogn, fortælles, at en stor Lindorm i gamle Dage hver Nat kom ud af Bakken ved Siden af Gården. Den var så lang, at den kunde ligge rundt omkring hele Gården, og der lå den og brølte hele Natten. De var jo i en svær Nød med det, og så søgte de Råd hos en klog Mand eller Kone. Der blev givet dem det Råd, da de...
Nar vi bagede, satte vi også kager pa kålblade eller skræppeblade (også vejbred) ind i ovnen, og dem kaldte vi skræppekager. De var af temset rugmel. Søsterkage og knæppekager lavedes af pillemel. Bygmel var mere grovt. og deraf lavedes klumper, pandekager og grød. Det temsedes i et fint sold, så haserne kom fra. Vi fik rugmelsgrød kogt i kjærnemælk, også...
For Svindsot brugte man i gammel Tid at tage almindeligt Rugmel, som de ellers bagte Brød af, og brunede det i en Pande, ligesom når de brændte Kaffebønner, og kogte det så som Grød, der da spistes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
En kone kom ind et sted, hvor de sad og spiste pølse. De spurgte, om hun vilde ikke smage deres pølse. Jo, og hun tykte da, de var sa meget dejlige, det var meget bedre, end nar hun lavede sort pølse. Så skulde hun da have at vide, hvordan de lavede dem. Ja, de sultede deres svin et par dage forst, og så blev jo tarmene rensede. Så fik de rugmel en dags...
Strudder er firkantede småkager, takkede i kanten og lavede med et sporejærn. Så var der til stads lavet nogle streger hen ad dem. Der var rugstrudder, lavede af rugmel. Jacob Lykkesgård, Tørring.
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Gjelsted
Når eu hest haver forfangen sig, skal man lade ham på begge bovårerue og strengårerne og strø rugmel derudi. Item: Der findes en åre udi hans højre øre benved tre fingersbredt fra det øverste på øret, samme åre skal mau skjære korsvis over, og gnid deu med salt; så snart som det bloder, bliver det bedre. Aliter: Tag tør hønsemog og malurt og kom på nogle...
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
Min Farfader var født i en Gård oppe i Ravnebjærg i Sanderum Sogn, og han fortalte, at de havde Svenskere i Indkvartering i Svenskekrigen. De plyndrede og tog alt, hvad der fandtes i Huset. De havde også slagtet Køerne så nær som én, og til sidst havde Konen kun en Sæk Rugmel. Nu var hun bange for, at de skulde tage den med, og så smed hun den ind i sin...
Om morgenen fik de ollebrød og spegesild her omkring. Om middagen var det mest kål, for om søndagen kogte de så mange kål, te de kunde få et måltid hver dag hele ugen igjennem. Når kjødet slap op, så spiste de sild til kålene. Om aftenen fik de melgrød og mest sur mælk til. Mælken skulde sættes op på hylden over kakkelovnen, for at den snart kunde blive...
Forhen brugte mændene skindtrøjer og de gamle koner skindskjorter. De kunde bruges til mange ting, også til at røre æg ud i. Når diese var slåede behørigt, satte konen lige handen ind i slidsen og gav et stod, så fløj det hele over i Ilanden. Hvis en kone forud havde siddet med børn på skjødet, var skjørtet ikke altid så meget redeligt. Lærer Lauritsen,...
Rasmus kommer ind på mollen: Kan a få en tonde rugmel. En tonde, siger mollersvenden. Ja, en tonde så nær som 199 pund. Nå. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Min fader tjente i Gangsted hos en mand, der var ugift, og det var i den tid, de brændte brændevin. Politiet var så ude at tage tøj, og manden blev arresteret. Så fik de en gammel mand, der hed Hat-Rask til at gå der om hosten, og han var en rigtig gavtyv. En dag fik de fløjelsgrod, og dem tog folkene godt for dem af. Så siger Hat-Rask: "A kommer mæ til...
Rugmel, ligesom det kommer fra mollen, sæbe, sod og rå tjære, og det tredje lag fåremøg, en kan række ned og tage af, det skal røres sammen i en døj og lægges på indvortes edder (benedder), det bjælper næst Guds bjælp. Men er der først kommet hul på det, kan det ikke hjælpe. Sundstmp. E. T. K.
