Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Byhyrden fik foruden hans korn af mændene tre æg for hvert ålam, han kom hjem med, og to æg for et vædderlam. Dernæst fik han et halvt pund tov af hver fire får om efteråret, når de klippede, og så julerente, der hvert sted bestod af en julebaj, et lår og en pølse, en flaske (o: en kovse) godt øl og et fjerdingkar malt. Kornet var to skp. rug af hver...
Der boede to Mænd i Sødover, og de var Naboer. Den ene hans Besætning var nogenlunde, for han passede hans Ting ret ordentlig, men den anden hans var dårlige, for det han var så slusket. Men Hovkrikker skulde de jo have, og dem havde de da begge to. Den Mand, der var slusket, han var misundelig på den anden, for det hans Besætning så ret godt ud. Så traf...
Lige så mange prikker der er på mariehønen, lige så mange skjæpper af traven af rugen.
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
Onde sgge. Dersom et barn får den onde syge, skal faderen tage en håndfuld rugstrå med akseue på, ligesom de er i kjærven, gå boglænds og stiltiende til barnet, hviste rugen over sit hoved og stiltiende slå det i ansigtet tre gange med bemældte rugvipper. Barnets moder skal tigge i Guds navn noget messevin, blande det med noget af hendes egen urin og give...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Svejrup Felsted Sønderjylland
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
En mand ovre på Sale hede sad på et marked og brovtede af, at han havde det stærkeste korn, der var fjærnt og nær. Især havde han da sådan stærk rug. Nu vidste tilhørerne godt, hvordan Sale hede er beskaffen, og flere tilbød at slå væddesmål med ham om, at deres dog var stærkere, og dagen blev bestemt, da de skulde møde at syne hans rug. Til den bestemte...
Der var en vognmand i Viborg, Kristen Veridelin, han kjørte fragt fra Viborg til Ålborg. En gang var han belæsset mest med uld og havde stort overlæs. Så var det lige i dagningen, men så lyst da, at en kunde se lidt fra sig, da kommer der en person til ham og beder om lov til at komme op at age med. Han kommer op at sidde på det øverste af læsset. Da han...
En gang var der en stranding på Grenen. Bjærgerne var ude at bjærge og kom hjem med båden fuld af rug. Nu var der lavvande på stranden og dybt inden for, så de kunde ikke komme i laud uden at vade. En af dem var kun i træsko, og det var koldt, men de andre vilde ikke hjælpe ham i land, for de var blevne fornærmede på ham, og han var kjed af at vade, så...
Der var en Karl nede østen for Haderslev, der manglede Plads. Det var den Gang de flyt om Mikkelsdag. Så lige før han skulde flytte af Tjenesten, var han ude i Marken at flytte Hestene og var noget forknyt i det, for den Gang var det ikke så nemt som nu at få Plads eller få noget at bestille. Som han nu går hen ad Vejen, så kommer han forbi en Mand, og...
Der var nogle Bjærgfolk i en Høj i Øster-Brønderslev. En Mand, der boede ved Højen, gik og klagede sig, han vidste ikke, hvordan han skulde få en halv Tønde Rug, og så kommer der en bitte Karl ud med en rød Toplue på og sagde til ham, han kunde gjærne låne ham en halv Tønde Rug, men han vilde have ren Rug tilbage. Ja, det kunde han da nok få, og han får...
De havde hyrde til fårene, og han havde et horn at tude i. Om efteråret var han ene, for han skulde vel fare med at holde fårene af rugen, men gjorde det jo ikke, så de gik overalt, hvor de vilde. Om foråret havde han en hjaer med. Når fårene fik lam, skulde hjorden bære dem hjem. Han havde en bitte tjaeld at svøbe hvert ind i, og sa trak han fåret med...
En mand i Gjødvad, der hed Mads Garder, eller sådan noget var det da, havde et plovjærn, jeg husker nu ikke, om det var skjæret eller langjærnet, men det har nu også det mindre at sige, der var blevet stjålet. Nu kuede manden jo nok bave lyst til at vide, hvem det havde været, og så gik ban ben til den kloge mand Præst-Jens i Svostrup og vilde bave barn...
Pintsedag skal rugen kunne skjule en krage. Ch. Weiss.
Mine forældre fortalte efter deres forældre, at en skjæppe kartofler kun kostede 6, 8 sk. De kaldte dem svineføde. I min tid kostede en gang rugen 25 rigsdaler en skj. Min fødegård kjøbtes for 3300 daler og solgtes en halv snes år efter for 33000. Thomas Søgård, Katrup.
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
