Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til julen skulde al rugen tærskes og al ulden spindes. Så skulde rokken op på loftet. Kvindfolkene stod op kl. 4 om morgenen og satte sig til at spinde. De gik i seng kl. 10. Min fader sad om aftenen og gjorde træsko, mens kvindfolkene spandt. Povl Sørensen, Vole.
Som kirsebærret blomstrer, blomstrer rugen og1 vinstokken. H. lir.
Min Moder, som er fra Ejdrup, har fortalt, at hun en Gang gik langs en Rugager. Da så hun en lille én, som løb inde i Rugen med en rød Lue på. Hun troede først, at det var Naboens Dreng, men da så hun, at han så så grim ud i Ansigtet, og så kunde hun forstå, at det var en Dværg. (Fortalt af Niels Kr. Kristensen). Søren Hansen, Giver.
Himmelkyllingen (mariehønen) betragtedes i foråret forventningsfuldt af mange især fattige folk, ti lige så mange prikker man talte på vingedækkerne, lige så mange mark kom rugen til at koste. A. L.
En karl fra Tolstrup døde i 0, og så kom hans søster over til os for at få noget rug til begravelsen. Det skulde være gammel rug, for det nye, de havde, var for ringe. Vi sagde jo, at hun kunde godt få det, vi havde. Det havde både mig og min moder hørt varsel for. Om aftenen for havde a så tydelig hørt det feje oppe på loftet, og så var det mig selv, der...
Når rugen kan skjule en rage om Voldborg dag, er det et godt kjende. Rr. Skovmand.
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Mens a var en knægt, var min fader en dag nede i marken at plove. Det var i efterårstiden, og vintersæden var grøn. Der gik eu sti tværs over den mark, han plovede på, og da kommer en mand ridende med tre heste lige side, og han vilde ride ind ad stien. Så råbte min fader ham an, han måtte ikke ride der. Manden holdt stille og sagde: »Nu passer du dine...
I en gård var konen en heks. Så havde bryggerpigen lagt mærke til, at konen st. Hans aften satte sig på skrævs over rugen og sagde to ord, og så snart hun havde sagt dem, så fløj hun op gjennem skorstenen og var væk. Nu vilde pigeu prøve, om hun kunde ikke bære sig lige sådan ad, og derfor puttede huu sig inde i bryggerset st. Hans aften, før konen kom,...
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
Jens Sø boede på Frisenborg gods, en fjerdingvej fra gården, og han gik hver dag derind og arbejdede. Nu havde han det jo småt, og så bad han en gang greven om at få en pose rug. Ja, han fik lovning på den, men så syede han et lagen sammen og kom nu med den pose, og den gik der 20 skjæpper rug i. De lagde den på ryggen af ham, og så gik han. Ladefogden...
I kong Eriks Menveds tid - forskrækkelig dyrtid. År 1315 og 1316, at man i Lifkiud åd de nylig begravede døde af hungersnød. 1380 god tid i dronning Margretes tid. en tønde rug 5 sk., 1 tonde øl 2 sk., 1 ko 3 sk., 6 pund smør en sk., 1 får 4 hvider. 1798 var det en god tid for den fattigdom og armod i Danmark. Da kjøbte vi rugen for 2 rigsdaler tonden,...
På herregården Kvistrup i Gimsing sogu tjente en arbejdsmand, der havde fået bygget et hus på en jordlod, som tilhørte gården. Der gik han så på dagleje om sommeren og arbejdede som tærsker om vinteren. Det skulde være på akkord, og så akkorderede han med herremanden om, at han skulde tærske der i ti år for de rugkjærner, der den første vinter fløj i hans...
Der var en mand, der pløjede med fire skårne heste på hans mark hver dag. Så var der en høj, og hver gang, han kom der, så siger manden til drengen, der kjorte for ham: "Gjen på æ gildinger, dreng!" Så kommer bjærgmanden ud, da han hører det nogle gange, og siger: "Er det de stærkeste, gildingerne ?" - "Ja," siger han manden. "Vil du så ikke gilde mig?"...
For flere år tilbage var der en præst i SønderHarritslev, der hed Weise, og tæt ved præstegården boede en husmand ved navn Anders Kusk. Denne Weise var vidt bekjendt for sin særhed. Således fortælles der om ham, at han en gang var til stede ved lysestøbning i kjøkkenet. Efter at støbningen var endt, hjalp præsten til med at samle lysene på spiler, og han...
De små bitte skud, som rugen skyder op om sommeren som rodskud, do kaldes her tt. Hans drenge. j. v. N.
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Der var en mand, der fæstede sig en stor plet øde hede, og han får jo et stort stykke brækket op og standet, men mangler til at så i det, og han var for fattig til at kjøbe noget sædekorn. Som han så går og er halv sorgmodig over det, for jorden var nu så godt standet, kommer der en lille mork mand til ham en aften, han går og grubelerer, og spørger ham...
Der gik en gammel skibspræst omkring her i egnen og halvt tiggede hos folk, særlig hjemsøgte han præsterne. Han spåede af, at der skulde komme mange store gryder penge inde fra Norge her til Eyen, og det traf også ind, for i fyrrerne kom vi til at sælge en masse korn til Norge. De lagde herind med deres skibe og fik den ene ladning efter den anden. Den...
