Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en Gård i Halling oppe mellem Horsens og Vejle, der dode Manden, og Konen bestyrede så selv Gården i flere År. Den Mand, han gik igjen, og han kom af og til og stilte sig da for Resten de fleste Aftener an ved en Kakkelovn, hvor han tit havde stået i levende Live og varmet sig både Dag og Aften, og han stod i selvsamme Stilling. Konen og Pigen havde...
I en gård her i Todbj&rg har der i mange år været hørt noget i enden af den gamle laderad. Det lød, ligesom en væver sad og slog med slagbordet, og der gik det gamle sagn, at det var en væverpige, der en gang havde boet i en gammel aftægtsbolig, og hun var bleven bedraget af en mandsperson i familien, og gik nu og hævnede sig ved at gjøre uro der. Det...
Der var en Husmand en Gang, der havde et dejligt Stykke Jord, men han kunde ikke få det drevet. Endelig akkorderer han med en Bjærgtrold om, at han skal hjælpe ham at trække en Plov, som han selv har stilt an. Men han får det sådan indrettet, da de nu skal til at trække sammen, ved at binde et Reb på Hammelen og til Åsen af Ploven, at Trolden kommer til...
Volstrup
Der var et Barn i Kastrup, der ikke vilde trives. Så tog Forældrene ned til Græstedbro og fik at vide ved den kloge Mand der, at der var én, der havde forhegset Barnet. Når de nu kom hjem, skulde de gjøre nogle Kunster med Barnet, men de måtte sørge for, at der ingen uvedkommende overværede det. De fulgte jo Hegsemesterens Råd og gik ud i et Rum, der var...
Kastrup
Udenfor Boltinggård var en eng, de kalder Huggensmade. En gang havde ladefogden været så slem, og folkene blev så enige om at hugge ham ihjel der. Karlene brugte deres leer, og pigerne brugte deres river, og de fik også held af at fæ ham af med livet. De fik ingen straf for det, da de var enige allesammen. Men engen fik sit navn af den begivenhed. Peder...
Efter 1801 blev det langt bedre på Dallund, men om end den nye herre var nok så god, var der dog så langt til de fleste marker, og det kunde da kun gå langsomt med al ting. Når de hostede, blev kun det halve slået af, og når de kjørte ind, tabtes det halve på vejen. Værst var det for dem, som skulde rive vej, de kunde fa mange læs at kjøre ind. For at...
I Beder lå en Tiendelade bag ved Kirkegården på den nordre Side, altså ad Saldrup til. Den var bygget af Kampesten, og den skulde så rives ned, for Materialierne af den skulde anvendes til Vilhelmsborgs Bygning, og der blev Folk fra Gården sendt derned for at splitte den ad, men Murene var så faste, at to Arbejdere og Stenmurere arbejdede en hel Dag for...
Når det rumsterer i kjokkenet, skal huset snart have eu anden kone. Går hakkelsekniven af sig selv, kommer der snart en ny karl i gårde. M. Meller.
Sir
På Tanderup i Bedsted var der en Bås i den gamle Studestald, hvor de ingen Stude kunde holde bunden. Man sagde, det var, for det der i den Bås er bleven nedgravet et Barnelig. Skelettet af det er i alt Fald funden, så det passer godt nok, at det har været der. Den Stald er nu reven ned. Fru Hørlyck, Bedsted. Bedsted S., Hassing H.
I Tranderup boede en gang en hestepranger, som havde sin fraskilte kone i Ringsted. Den gang hun døde, gik det noget sært til på gården, hvor hun lå. Om natten blev porten reven op, og der kom en karl kjørende ind i gården med fire heste for en karet. Folkene troede, det var manden, der kom fra Tranderup, men i det sted var der på vognen en mand, som...
Ormitslev Vemmelev sogn
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Knyger det Kyndelmisse dag, kan man gå oven på hogulvet og rive ned, men er det godt vejr den dag, skal høet plukkes igjennem et hjulnav. A. P.
da-etk-jat_01_0_00603
I Tovstrup siger de it, men i Vole, Linå og Mollerup siger de et. Ligeså i Horup og Skjellerup og Laven. Alle de steder er der ét mål. Gjern, Fårvang, Tvihun, Truust, Grølsted siger ei. I Linå begynder de at rive på r. Her siges huelst?<elen Og tællestHelen. 8øren Hansen, Hårup.
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
En gammel smed i Hillerup, Betidix Olesen var meget kunstfærdig. Han lavede en gang en hest, som han vilde have at ride på til hans fødeegn (han var nemlig fra Ålborg). Efter at have arbejdet på hesten i mangfoldig tid blev han endelig færdig, og så begyndte han sin rejse. Det gik godt, til han kom et stykke norden for Vilslev over i mosen. Der gik...
Da Englænderne gik i Land her 1807 var der en Kone i Løgteskovsgården, der blev så forfærdet, at hun tog sit Liggendefæ, nemlig en stor Pengepose, og benede af med den ad Tessebølle til, hvor hun oprindelig havde haft sit Hjem. Der råbte hun strags, da hun kom, at Englænderne var der. Men som hun nu står og fortæller det inde i Stuen, kommer der en Dreng...
Min moder hun havde en moster, som tjente degnefolkene i Strandby. En søndag morgen skulde hun have fejet i stuerne og skolen, mens folkene var i kirken, og som hun går og fejer, falder der nogle bøger ned af en hylde. Hun samler op på dem, men så lå der én opslået, og hun så på den, at det var ene røde bogstaver, og der stod på hver side: Læs bedre frem...
En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fælles. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top? - siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden...
Der var en roverbande i Gjellerup, som havde sin kule ved landevejen mellem Varde og Ollevad, og da han red hjem, rørte han ved kjæden. Roverne sprang op og én tog ved munden af hesten, en anden i halen, men han gav hesten af sporerne og huggede den andens hånd af. Da han kom til Varde å, var der flod oppe, og han må tilbage til Gjellerup. Der kom han til...
