Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra det sydvestlige Hjørne af Als går der et langt stort Rev ud, mindst en lille Mils Vej, og til daglig kaldes det Pøls Bro (Pøls Rev). Lige inden for det ligger Lysabild Skov, bestående af 12 Gårde og nogle Småsteder. Det yderste af de Steder kaldes Gammel-Pøl, og det er kun et lille Sted til to Køer, men Sagnet fortæller, at det er det eneste...
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som kom...
Hvor Ole Larsens gård i Fårdal ligger, så man lys flere år for, det blev bygget. Vi folk fra Fårdal vilde til Overviskum til legestue og så da lyset. Så sagde vi, at det var de Velds'er, der kom med en lygte. Ja, det kunde da ikke være rimeligt, for det var på overkanten af en bakke, og der gik de da ikke. Så varede det ikke længe, inden huset blev...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af dem,...
N. J. Termansens Moder og Søskende var født ovre på Eskelund Mark. Imen hend og hend Søskende var små Børn, gjorde deres Forældre Hove til Estrupgård, og da drog de fra Børnene tidlig om Morgenen og lod dem ligge i Sengen. Så var det en Morgen, Forældrene også var draget af, da blev de vågne, og det ene, Termansens Moster, så en lille Mand komme op i et...
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
På Svenskekrigens Tid boede på Hastrup en Jomfru Sandberg, der ejede Gården i Forening med sin Broder, som var Major. Da Fjenden nærmede sig, samlede hun sine Smykker og rede Penge, pakkede det i et Skrin og lod en tro Tjener rejse bort med det til hendes Broder, for at han kunde bringe det i Sikkerhed. Tjeneren red ved Daggry med Skrinet hos sig på...
Vejlby ved Middelfart ligger nu inde i Landet, men i ældre Tid, fortæller de gamle, skal Lille-Bælt have gået helt ind til Byen. Der findes en meget stor Engstrækning nordøst for Byen, som går lige ud til Havet, og da man enkelte Steder ved at grave ned deri finder Strandskaller, er det rimeligt nok, at en Fjord fra Båring Vig har gået ind her. Fort. af...
I Grætrup by skal tilforn have stået en kirke, hvorunder har ligget Grætrup by, Skove by, nogle lægger til også Brokholms tre gårde, daværende af hartkorn fri hovedgårdstaxt 14 tdr. 2 skpr., rimeligt hovedsognet til Tise, da præstegården endnu ligger i Grætrup. Når den er nedbrudt, vides ikke, men byerne er lagte under Junget sogn.
I Hornstrup ved Vejle var der en Kone, som havde et Barn, og det var så slatten og så sølle, at det kunde hverken det ene eller det andet, og der var ingen Doktorer, der kunde kurere det. En Dag kom der en gammel Kone derind, og så kom Pigen og skulde give hende en Almisse, og hun gik med dether Barn. Så vilde Konen have at vide, hvad det skadede. Ja, hun...
Der tjente en pige på Gammel-Steneqe, og hendes saks blev væk for hende en dag. Den var forgyldt fra øjnene til navlen, og hun vilde nødig have været af mod den. Netop samme dag som den blev henne, havde to karle, som begge havde tjent der i gården, været der og besøgt hende, og det var di rimeligt nok, te én af dem havde taget den med sig. Men ham, hun...
Sengestederne var som oftest alkover med forliK'iiL-' at' blåt lærred, eller også var der trælåger. l'a bunden af > nystedet satte man fastbundne lyngknipper sa tæt ved hverandre som mulig, og ovenpå dem bredtes sengehalmen. Det er ret rimeligt, at en sådan sengebund kunde være et yndet opholdssted for snoge. j. v. N., Hamten.
Niels Friis var en Gang oppe ved Konen i Vindblæs, og han fortæller, at hun gik ind i et mørkt Kammer med en Kjæp i Hånden. Det er jo rimeligt, at man spørger om, hvorfor hun tog den med. Men det var for at tvinge de onde Ånder med, det var jo ikke altid, de vilde lystre. Peder Krist. Jeppesen, Lem, Salling. Vindblæs S., Slet H.
En gang vi slagtede en gris, siger pigen: Å, herregud, hvordan ser det ud her i æ milt, her er både en hitte og en stor. Den store skal være din moder. Ja, det kan jo godt være rimeligt, hun er jo så gammel. Den hitte varet ham i familien. De døde også begge kort efter hinanden, der var ikke otte dage imellem. Yinkel.
På Kloster mark er en sig, de kalder Pers sig. Derude på en holm skal Skrive-Maren være frossen ihjel ved en dynge sten. Mindre rimeligt er det, hvad andre fortæller, at SkriveMaren er manet ned i sigen. Når folk kommer der forbi, bliver de altid vilde, de går og tramper og kommer altid tilbage til det samme sted. Møller-Ajes gik i mørkningen fra Fristrup...
Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
Der fortælles, at da Estrup by blev indlagt for at danne herregården, da var der én mand, der var selvejer, ham kunde herremanden ikke hverken med det gode eller med det onde få til at afstå hans gård, men de andre gårde, som rimeligvis var fæstere, havde han da faet alle til hobe. Så en aften, den bonde kom fra Ribe, så lod herremanden hans skytte lægge...
1739 blev Mari-Malene kirke i stand sat og forbedret, og ved samme lejlighed blev det forfaldne spir nedtaget. Der går endnu det sagn, at spiret havde været så højt, at det benyttedes til sømærke. Da det kan antages som afgjort, at hele engstrækningen sønden for Mari-Malene i ældre tider, man siger for 500 år siden, har været sejlbar, er det vel rimeligt,...
I Bramsens Gård i S Mer up står en gammel Eg, som ikke må hugges om, for så brænder Gården. Det er nu en almindelig Tro, og Egen står endnu. En Dag sad nogle Mænd og talte om, hvor vidt det kunde være rimeligt, og der var nogle, som tvivlede på Rigtigheden af den gamle Tro og mente, at Træet godt kunde hugges. Så tog en anden Ordet og fortalte, hvordan...
