Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
To formuende bonder indgik en gang i et selskab et væddemål på 100 rigsdaler om, hvor vidt den ene af parterne vilde være i stand til at fore et lam forbi toldbommen og angive det uden dog at komme til at svare told deraf. På den bestemte dag samledes en hel del af dem, der havde været vidner til væddemålet, udenfor toldbommen og lod, som de forhandlede...
Min moder havde et søskendebarn, der var kniphngskræmmer, og han red omkring og havde en stor hund med sig. Somme tider lå han i Viborg ved hans moster, og somme tider hos en anden mand i byen. Så en gang han rider turen her igjennem, da bliver han henne, og de savner ham oppe fra den egn, hvor han er fra. Der kommer spørgsmål efter ham her ned, for han...
Ude i Vesteregnen ligger Skophuset, hvortil var mange tønder land, men næsten ingen af dem var opdyrket. En gang havde manden været i Viborg, og da han kom til sit hjem, så han, at der ude på havediget sad en nisse. Ham tog han med ind og gav ham både æde og drikke, så han fik lyst til at blive der for bestandig. Fra den tid af blev hvert år flere tønder...
I juli måned 1871 brændte sognefogdens gård i Kolby. Ilden opstod i udhusene, og da det var midt om natten, brændte et par heste. Det lykkedes ikke at få opdaget, hvorledes ilden var opstået. En gammel hvedebrødskræmmer fra Onsbjærg, kaldet Buh-Kristen, gav sig ud for at kjende en mand i Jylland, der kunde vise igjen, opdage ildebrandes opkomst o. s. v....
En lille pige var tagen af bjærgfolkene i en banke tæt ved Skovsgård på Langeland. Da huu havde været der i nogle år, fik hendes brødre at vide, hvor hun var, og vilde have hende ud. De fik sammenkaldt nogle præster, og en del mennesker samledes og slog kreds om banken for at gribe hende, når hun kom. Men da hun kom farende, foer hun ud over dem alle,...
En gammel mand i Asp, Niels Rasmussen, sagde tit: "A kunde have kjøbt Tulsled for 1100 rigsdaler. Da skulde a .læmme have haft et godt lag hug, for a kunde have tjent mange penge ved den gård. Dæmme det var sådan et mundheld, han havde. Mette Marie Olesdatter. Rav.
Ritmester Halling kom kjørende og skulde til Randers. Lidt før han kom til vadestedet imellem Helstrup og Langå, kom han til en kone og spurgte hende, om hun vilde op at kjøre. Hun takkede og sad op. Nu vilde han hore hende ud, om hun kjendte noget til den gale ritmester, om hun havde hørt sige af ham. Ja, hun havde nok hørt ham omtale, han skulde nok...
Ved Kyndelmisse, når karlene havde optorsken, skulde de om eftermiddagen ud med knipler og mode for kreaturerne. Karlene stod i lange kjæder, og når en af de ældre koer vilde bryde igjennem kjæden, gav de den én over hornene med knippelen. Det havde de respekt for. Koerne gik nemlig ude, om der end var en halv alen sne, og så gik de og kradsede i den og...
Døve-Lavs og en kjælling, han havde, kom en nat til at ligge i Mørke. Han var vist ikke gift med hende, for han var skilt ved hans rigtige kone. Han var glarmester og kjørte her omkring med den kjælling og så de børn, han havde både ved hende og den anden. Som de nu havde været der om natten, og konen om morgenen var ude at malke, så råber kjællingen til...
Der var en præst i Ringive, der hed Anker Bork, og han havde en søn, der hed Anker. Han og en mand fra Smedstrup, der hed Niels Sørensen, de fulgtes ad på en vej, og så kommer der én ridende om ved dem, og han red så meget rask. Så siger Anker til manden, han fulgtes med, om han troede ikke, de kunde nå ham. »Hvordan skulde vi kunne nå ham, han er kommen...
Min bedstemoder fortæller, at hun, mens hun tjente i Grå, iik fjorten rigsdaler i hin. Desuden fik hun ekstra fire rdl., fordi hun forstod sig på at brænde brændevin. .). j., Refsh.
Ved Sebbersund var fiskeriet så svært forhen, at fiskerne ikke regnede penge. Det var ikke sjældent, at en mand tog en tidalerseddel og tændte sin pibe ved. Fiskerne havde så mange sølvkruse og -kander. Da så fiskeriet ophørte, og de ikke var vant til arbejde, sad de på kroen og svirede, og så måtte de tilsidst af med deres sølvkander. Min bedstemoder var...
Nu går fjorden og kavet jo sammen, men der var en tid, da der var så meget land imellem dem, at man kunde kjøre langs op ad den jordstrimmel. Så var der en spåmand, der havde spået kongen, at dersom der kunde skaffes 3 drengebørn på 6 år, og de blev gravede ned i tønder der imellem fjorden og havet, så skulde det hjælpe. Så blev der en mand fra Kjøbenhavn...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
Ved Lyng so i Pedersborg sogn ligger en bakke, der hedder Brøndhøj, hvorpå ofte lå nogle småtrolde og solede sig. En mand kom en gang efter sådan en lille trold, men han krøb hurtig på alle fire hen til en tjørnetorn, og der blev den borte. Da manden kom til tornen, var der ikke så meget som et musehul at se ved den. En rask ungkarl kom en aften forbi...
Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham. Hun går også om morgenen tidlig ud...
Her omkring Vilsted var et markdige for driften, og turene var osten for byen hver eneste sommer. De havde en fårekaptain, der skulde passe hver sine får og lam nøjagtig, og derfor fik han et pund tov af hver eneste gårdmand. Unghøvederne gik også osten for byen, og køerne stod i tøjr på agrene. Oldermanden havde nøglen til leddet, og ingen måtte kjore...
Søren Malmbak er født i Malmbak i Skygge. Hans forældre var meget fattige. Sa blev han soldat i Kjøbenhavn, og da han havde udtjent, blev han der ovre og fik tilfældigt gårdskarlearbejde hos prins Ferdinand. Da så portnerpladsen der blev ledig, søgte han den og fik den. I løn havde han 100 daler om året, men måtte underholde sig selv. Fra barn af havde...
En mand i Vinding ved Horsens fortalte ofte, at i hans iormands tid var det skik at have en julebuk, som blev gjort af tag, og udsmykket som et menneske med udstrakte arme for at bruges til juleleg. Da folkene nu ved sådan en lejlighed var inde i stuen, og julebukken stod nede i laden, sagde de til hverandre, at hvem der vilde gå i mørke ned og hente...
