Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der skal have været en præst i Vesterbølle, der hed Farsirup, og den præst han var sådan en god mand, og folk havde sådan en tillid til fåer og snakkede med ham om, hvad der var i vejen for dem. Så var i hans tiden ridefoged nede på hovedgården Lerkenjeldt, der hed Stejlbjærg, og han plagede bonderne. De sagde, at han var værre end Fanden, herremanden var...
Der boede en Bonde her nede i den vesterste Gård i Mollerup, og han skulde ned ad Trøjborg og betale Herremanden sin Skat. Men da han kommer derned, da er Herren så grov syg. Nu er der jo sådan en Ridefoged, han tager imod Pengene, og han lover, at Kvitteringen den skulde nok komme, når Herremanden blev rask. Men han døde kort efter, og der kom ingen...
Der var en herre på Palsgård, og så hans ridefoged og så en anden én, de var slemme ved bønderne, hvorfor de spøgte imellem kirken og gården ved Langkjærslåge. Præsten i Assens skulde mane dem, men det vilde ikke gå. Spøgelserne slog bogen fra ham to gange, og skete det tredje gang, skulde Djævelen have hans sjæl. Men præstens broder, der var præst i...
Ude ved Frisenborg havde de fået en ny ridefoged, der var så slem til at plage hovbønderne. En dag om hosten, de var nede ved Mosager ved Hammel at arbejde, flokkedes de så om ham og slog ham ihjel. Det blev aldrig opdaget, hvem det var, der havde gjort det. Kristen Kristensen, Ry højskole.
Når hovfolkene fra Kjærgnrd bjærgede hu ude ved havet, brugte de meget at putte det ned i nogle store huller og dække tang over. Men fik ridefogden det at se. tvang han dem til at slæbe høet op igjen. P. Chr. Pedersen, Frøsigg.
Der er en ligsten i Gudum kirke over en ridefoged, som boede i Østergård. Han kjører hver nat ad en vej ude i Kloster hede, som hedder æ Karetvej eller Povl Eliases vej og kommer der ovre fra Holmgård i Møborg. Han færdes ad den vej så langt ned, indtil han kan se Østergårds skorsten, så er han fri, men jeg véd ikke, om han så synker i jorden eller kjører...
Der gik et gjenfærd fra Kokkedal og sydvest ned til en stor stenfold, der lå ved vejen ad Atrup til. De lod til, det var én, de kaldte Lavst Ridefoged, som skal have gjort uret, da skjellet blev gjort imellem Kokkedal og Atrup. Nogle har været i følge med ham, han kunde gå i lige side ved dem, men så snart de kom til podehaven, så var de skilt ved ham....
Der var en hovbonde i Hyllested, der hed Jørgen Samsing, og han var en bomstærk mand. En gang kom han ud i bymarken, og der søgte byens mandolme tyr ham. Han greb fat i hornene på den, og der kom til at stå en hård kamp imellem dem. Somtid havde tyren overtaget og løb ham tilbage, men derefter fik Jørgen overtaget og rendte tyren tilbage. Til sidst udbrod...
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
De har meget høbjærgning til Sebber-kloster, især ude på holmene. Det skulde bønderne jo så bjærge og kjøre hjem. Byen Valsted, der havde en 13, 14 små gårde, lå midt imellem holmene og Sebber-kloster, og de skulde så kjøre det hjem, for fra deres by kunde de godt kjøre ud på grundene og behøvede ikke at sejle. Da de fik det kjørt, skulde de også gulve...
På bagsiden af Glenstrup kirkes alter står udskåret: Anno 1711 var pesten i Haclist (det udtales endnu Hajest). Der fortælles, at i den sydostlige side af byen lå den gang et bus, hvor der boede en enke med to voksne døtre. Man vidste ikke, hvor de stammede fra. De var lidt fine, og herremanden på Tjele havde sat dem ind i huset, han ejede nemlig hele...
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
En lille Fjerdingvej øst for Frejlev By ved Vejen, der går ned til Roden Skov, står en lang Stang af Eg og med et Kors oppe foroven. Den kaldes Frejlev Skalkekors og er sat til Skamstøtte for Frejlev Beboere, fordi de på det Sted havde vedtaget at slå deres Ridefoged ihjel og virkelig også udførte det, idet de derefter drog ud i Skoven og dræbte ham. Den...
Der var en stævnegård her i Gadbjærg ligesom i andre byer, og der holdt bymændene selv stævne. Så var der hvert år en videfoged, og det gik på omgang imellem mændene. Han skulde have alle bylammene en måned, mens de blev vante fra patten, for at samle gjødningen af dem, og derfor skulde han give fire,potter brændevin og to brød. Bymændene skulde så samles...
En pensioneret ridefoged fortalte min fader, at det slet ingen kunst var at gj^re levende bier. Han havde kjendt en mand, som øvede denne kunst og lavede bier til tusender. Men da han blev båren til graven, kom alle bierne i store sværme og sang i luften: »O Jesu, sødt at mindes dig!« Af den årsag lod han det være. Manden boede ved Åbenrå, hvor min fader...
Vi har i sin tid som fæstere hørt ind under Engelsholm, de ejede gårde og folk og det hele. På en gård her i byen lige syd for vejrmøllen var laden udsat til ombygning, og træet blev udvist oppe i den skov der omkring, hvor Engelsholms ladegård nu ligger, den var der ikke den gang. Bymændene hjalp så hverandre med at kjore træet hjem, men skovede ved...
Til herregården Ørbæklunde i Fyen kom der en ung fyr sidst i forrige århundrede .som skriverdreng. Han var snild og tjente sig snart op, så han få år efter blev ridefoged. Det viste sig nu, at han var et ondt og slet menneske, og da han døde, kunde ingen være der på gården, da han gik igjen. Folkene måtte til sidst søge hjælp hos præsten. Han kom da op...
I en af stuerne på Sandholt bar været et maleri, forestillende en nøgen dame. Huu menes at være af Hardenlergs slægt. Jakob Hardenberg sværmede for de smukke piger og bavde samme tilbøjelighed som ovennævnte dame. Han blev også forelsket i en datter af Sandholts møller, men hun var så dum at have sig en bondekarl til kjæreste og vilde hverken skjænke...
Vi havde også en stodderkonge i Osse, han hed Thomas Ridefoged og gik i Øsse og Næsborg. Når han traf en tigger, transporterede han den ud af sognet. Kristen Søreusen, Baldsluudhns, Fåborg.
Balslundhus Fåborg
Sydost for Tinghøj i Vellev står nu fem sten, men der har forhen været flere, man nævner syv, og sagnet siger, at der holdtes ting på højen, og at en uretfærdig ridefoged vilde tvinge Frisbækmanden til at være herremandens tjener. Men syv sandemænd stillede sig ved hver sin sten og gjorde deres ed på, at Frisbæk- eller Fribækmanden og hans forfædre var...
