Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
42 datasets found
Danish Keywords: respekt
Min kones fader, Knud Kristensen, lærte forstvæsenet på Rydhare. De kaldte ham Først spotvis "den grønne dreng". Det var en gang, folkene i loen havde bundet to tønder rug sammen og vilde prøve, hvem der kunde tage dem på sig og rejse sig med dem. Da kom han sulten og træt hjem fra jagten i det samme og stod og så på dem og siger så, at det troede han,...
På min faders mark ligger to høje, der kaldes Kaphuje, og i nærheden af disse en bakke ved navn Kiste!, hvor der går og altid har gået spøgeri. I den største og sydligste af disse Kaphøje har en Nordmand, der gik omkring som tigger, spået, at der ligger syv pund guld. Og det troes fuldt og fast af mange, ti Nordmændene var meget kloge folk, og de har...
Åkjær Fly ved Skive
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
Der var et sted i Vrove sogn, hvor kjæltringerne samledes meget. Sa kom de som tid for mange hold sammen og fik for meget brændevin, så de kom op at slas. Der kom da bud efter sognefogden. Endelig blev han kjed af den gang, tog et par stærke karle med sig og en tændt lygte. Han satte sig nu og gav sig til at skrive ved lygten, alt mens han sagde: “Nu skal...
I Mølgård i Tolstrup boede en mand, som kaldtes Mads Molgård. Det var en meget original personlighed, og tilmed var han meget rig. Han gik gjærne med sin tegnebog hos sig fuld af penge, og han kunde godt finde på at lægge sig til at sove med den ude på marken, men ingen vovede dog at stjæle den fra ham, da de havde sådan respekt for manden. Han var en...
På en gård i egnen syd for Hobro var en gårdmand, der havde en eneste datter, og hun blev frugtsommelig. Det blev jo dulgt, men folk tvivlede nok på, det var sådan. Så kommer jo tiden, at hun føder barnet, men det sker sådan, at moderen tager hende op i storstuen og er hende behjælpelig dermed. De havde to piger, der nok kunde forstå, at der var noget ved...
Da Engelskmanden var her, skulde borgervæbningen omkring i kjøbstæderne stå skildvagt, og i Ringkjøbing var Jens Harpøth borgerkapitain. En aften skulde en svensk garversvend stå skildvagt, og nogle lystige fyre fik da en figur stilt an som et kvindemenneske og med et reb på sig, som de kunde trække i for at få den til at bevæge sig. De fik ham jo også...
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: “Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen!” Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
En kone boede i Oplev i den gård, hvor Kristian Terkildsen nu boer; hun kaldtes Jåån Gjøruppes og var da udråbt for en pulverheks. Hun havde to sønner, den ene kunde hun ikke lide, men den anden var hendes kjære ven. Så var hun bleven ilde til sinds og vilde drukne sig selv, og hun gik ned til åen til et høl, de kalder Knaphøllet, det er imellem...
Sørup ved Støvring
På gården Urup var en grev Jørgen, der ejede 7 herregårde foruden Urup, og nærenstid han kjørte i stiv stads, så havde han 8 hvide hopper for. Gården var bygget svært op, og der var vindebro ind til den. Portstolperne og hammeren de var af hvalben, og vindekarmen var hugget af fine sten. Men denher grev Jørgen var en liderlig svend, med respekt at sige,...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: “Hor, æ troer, æ vil et lille...
En Bondemand lod sin Tjenestedreng gå med Øghøvederne om Natten i Vejgrøfterne og ved Digerne, hvor der var noget Græs — det kalder vi jo at søge dem, og herved fik han næsten ingen Søvn. Undertiden kunde det da hænde, at han sad og faldt i Søvn, og Hestene nyttede Lejligheden til at gjøre sig til gode i en nærliggende Kløver- eller Kornmark. Men han...
På Tølløsegård havde man en gang en barnepige, der kunde lidt mere end sit fadervor. Da bønderne en dag var til hove at pløje, gik det så rask, at herremanden morede sig ved at stå oppe på en forhøjning i baven og se på dem. Barnepigen gik med hornene der ude, men hun narrede dem, og det kunde herremanden ikke lide. Han sagde da: »Du er en slem én, du, og...
Rasmus Knudsen boede i en Tvillingg;1rd i Otterup og var en lille net karl, men han var stærk og modig. Han var endnu ungkarl, og så var der en husmand, der hed Jørgen disen, ban var en grov stor én og havde været hestgarder, de var begge to til bove tilligemed andre på Ørriislevgård at gjore korn af (sådan kaldes det her at rense korn). Do andre kunde...
Nørre-Nærå Fyen
Der er en Bakke i Gaverslund Skov, der kaldes Trindbakken, og Folk har fortalt, at der boede Bjærgfolk i den, og de har om Natten hørt Skrald i den, ligesom der blev slået Kister i Låse. Man har også set Fejeskarn ligge ude på Bakkeskrænten, uagtet der ingen Huse findes i Nærheden. Der er en lille Lavning eller et Hul oppe oven i den, og har altid været,...
Gamle-Hans var en gedigen kjæltring. Han havde to sønner: Smalle-Hans og Anders. Anders blev gift i Skive med et kvindfolk fra fattiggården der. Han fik et godt udstyr og klingende mønt for at tage hende. De lejede sig så et kjoietøj med to trompetere bag på og kjørte under musik gjennem byen og så meget af sognet, de kunde. Ovenpå gjorde de et stort...
Forfædrene har al tid båret sådan respekt for at komme over den strækning, hvor jærnbanen er kommen til at gå her ost for Silkebory (fra Svejbæk station efter Silkeborg te'n). Der var al tid noget, der færdsiede; der kunde høres sådan susen, og der var noget, der fløj sådan mellem himmel og jord med to store, gloende ojne, ligesom der også såes ild. De...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
I Aversi var der for mange år siden en præst, som var magister og gjærne kaldtes »magisteren«, det var vist Kofoed, han hed. Han var så umådelig lærd og var stærk i at binde tyve. En af pigerne blev ud på aftenen så svært lysten efter en slurk af præstens godtøl, så hun tog lyset og gik ned ikjælderen, hvor hun tappede en hel skummende kaude fuld, men da...
For en 15, 16 År siden var a ved Hæsum Skole i Hornum Sogn at arbejde, satte Glas ind og male. Så gik a hjem om Aftenen, og da a kommer forbi nogle Høje på Hæsum Hede, der kaldes Folhøjene, da horer a noget komme slæbende ved højre Side af mig, det lød ligesom en kom med et Stykke Mogfjæl, der slæbte med Enden på Jorden. A vender mig lige om og siger:...