Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
Til Præjst-Jens i Gjødvad kom en gang en mand, som boede der i nærheden, og klagede sin nød, et skarns menneske havde om natten overskåret hans plovås, (den gang var en plov for største delen af træ), og han bad ham nu om at sige ham, hvem gjerningsmanden var. Præjst-Jens var kjendt i mange miles omkreds for at være en klog mand, der havde gået igjennem...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Om Kristen Spåmand, i Ty fortælles, at han var en stor slagsbroder, der kunde sætte sig i respekt i kroer og værtshuse, som han jævnlig besøgte, og det må da vel have været efter hans affære med heksene i Hørdum, der jo fik ham forført til et vildt levnet. Gode kræfter havde han til enhver tid, men når det kneb for ham, drak han af en lille flaske med en...
En ejer af gården her, der hed Frederik, var meget stærk. Hans nabo havde en karl, der var så ubehagelig og ustyrlig. Så en dag Frederik kom derom, sad karlen på bænken inden for bordet og var helt uartig mod sin husbonde. Da tog han i ham og trak ham over bordet og smed ham ud i gården. Så fik folkene respekt for ham. Frøken Marie Skau, Sommersted.
Tæt øst for Stybbæk By er nogle Løkker lige til venstre for Vejen, der kaldes Flyg, og der flygtede Beboerne med Kvindfolk og Børn ind, lav Taterne var her. Den eneste Mand i Stybbæk By, der ikke var ræd for dem og kunde sætte sig i lidt Respekt hos dem, var en Mand, der hed Thaisen. Peter Jørgensen, stybbæk. Ensted S., Åbenrå A. Jeg har selv set de...
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
I Hårby havde de en vægter, der hed Xiels Frederiksen, og ham fik de på folgende måde. Som folkene i Sjelle en søndag står uden for kirken og venter efter præsten, ser de et syn hen efter Hårby, og det var for deres øjne, som hele byen stod i lys lue. Det var om sommeren og om hjemlys dag. Peder Skriver i Sjelle stod også ved kirken og så synet, og nu...
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
De havde en Hegs ude i Lindeballe Skov, der hed Dorte, og hende havde de megen Respekt for. Når hun kom et Sted og vilde tigge Mælk, så havde de en Stoppenål, der aldrig havde været Garn i, og den blev lagt på Dørtræet. Når hun så gik derover, så havde hun ingen Magt til at forhegse dem, der var i Huset. Lindeballe S., Torrild H. Ane Marie Nielsen,...
Der var en Mand på Kobberbøl Gård, der hed Vest, og han var så sær. Han havde altid Penge nok, og Folk skyldte ham da for, han var Frimurer. Han gik så grov meget om Natten og særlig, når det var rigtig mørkt, og så satte han over Tværmarker og alting. Når han så havde et bitte Smule Ærinde et Sted, så kom han ind og forrettede det. Han havde sådan et...
Lærer Jakobsen i Tisted, der har gjort sig bekjendt som landbrugskonsulent, sad en dag og læste i en gammel udgave af Holberg, trykt på titelbladet med store røde bogstaver. I det samme kom en bonde ind, som vilde spørge ham til råds om en syg gris, han havde, den led af indreskjærelse. A, siger Jakobsen noget kort, da han ingen lyst havde til at give...
En mand her i byen, der hed Lars, tog altid et stykke brod med i sengen om aftenen i den tid, kukken kukkede, for at han ikke skulde blive gjækket. Et år havde nemlig kukken gjækket hans moder, og det år havde de sådan et farligt uheld der i gården. Forst faldt der en væg ned og slog et får ihjel, så blev kvien ovsen og blev ikke boldt til tyr, så blev...
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
Da Svenskerne var her på Fyen, var der en Godsejer nede på Hvcrringe, der hed Krabbe Juel. Han var en stor Tamp og pantserklædt, og han havde en Lue, som hans Tjener knap kunde løfte på hans Hoved. Tillige med var han skudfri og kunde vise de store Kugler fra sig, de små kunde jo ikke gjøre ham noget, for det han havde Pantseret på. Han gik i et Par store...
Kandidat A. Ingerslev, der havde en Gård ved Vordingborg, som hedder Skovlængegård, var Dobbeltgjænger, og når han var rejst til Kjøbenhavn, kunde man alligevel se ham sidde hjemme på sit Kontor på Gården og arbejde. Folk havde megen Respekt for ham, og han var hård ved sin Kone og pryglede hende, sagde man. (Præstø A.) Lærer H. P. Hansen, Utterslev.
Ved Kyndelmisse, når karlene havde optorsken, skulde de om eftermiddagen ud med knipler og mode for kreaturerne. Karlene stod i lange kjæder, og når en af de ældre koer vilde bryde igjennem kjæden, gav de den én over hornene med knippelen. Det havde de respekt for. Koerne gik nemlig ude, om der end var en halv alen sne, og så gik de og kradsede i den og...
I Karlby ved Grenå var et boelssted, hvor der døde en kone, og hun gik og spøgte både ved nat og ved dag i hendes gamle klæder og med reb om livet, akkurat som hun havde været vant til i levende live; hun plejede nemlig at snære hendes klæder sammen med reb. Hun gik i huset og i kostalden og gav en klynkende lyd fra sig og jamrede stadig. Undertiden stod...
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
Pastor Momme i Gammelby havde man dyb Respekt for, skjøndt hans Liv ikke indbød dertil, ti han spillede og svirede de fleste Søgnedage hen og kom ofte om Morgenen fra et sådant Gilde lige til Kirken. Men man sagde, at han prædikede ganske udmærket, og hans Mage fandtes ikke viden om. Han var i alt Fald en højt begavet Mand og havde fået Embedet, et af de...
Smidstrup
