Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var henne på Føniksborg der var en dreng, som eu aften skulde hen at låne et sold til at rense korn med, og han kom i spil med en hund, han kom til. Han kom hjem med soldet øg var halvt vild i hovedet, og vilde absolut ud til hunden igjen. De måtte til at have bud efter præsten, og da han kom, blev drengen hunden kvit. Kristen Ebbesen, Egtved.
De havde skjægsolde her til at rense kornet med, som skulde til mollen. De var i bunden flettede af spån, men disse sad så tæt ved hinanden, at der kunde så godt som intet komme neden ud uden sandet. Snavset skummedes oven af. Mogens Kristensen, Guldager.
Der blev en gang trætte o.n arbejdet med at løse enge1) og skyde muldskud ud på marken til Skárupgárd. Nogle havde nemlig sendt drenge til at gjøre arbejdet, og de blev ikke færdige i ordentlig tid. Så vilde ladefogden, der hed Morten, have de andre til at gj<"re arbejdet, men det vilde de ikke, og derover blev klammeri. De vilde gjøre Morten fortræd,...
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Der var en Forvalter i Baggesvogn, Kræn Stokholm, som var ikke så helt ærlig. Der var en hel Del Penge sat ud til de fattige, og Renterne af dem skulde deles ud til dem. Sådan skulde hver i Hospitalet i Sindal have 10 Daler årlig; men det gik rent ud, så de fik ingen. Så døde en Prokurator i Hjørring, de kaldte Vesterby, og da de fik fat i hans Papirer,...
Hver aften, når én kommer af sine klæder, så skal en trække sine fingre imellem sine tæer og rense dem, så skal en aldrig få hovedpine, undtagen der da følger en sygen med. Pastor Hald i Sneftrup var meget plaget af hovedpine, mens han var præst og skolelærer på Mandø. Da gav en gi. mand ham det råd, og det hjalp også, han har aldrig haft hovedpine siden....
En karls løn var i det højeste fjorten, seksten daler, otte alen vadmel, tolv alen lærred. En pige fik seks daler, seks alen vadmel, otte alen lærred og to skpr. hørsæde, et pd. hosetov, et par træsko. En dreng fik to daler, et pd. hosetov, et par træsko, fire alen vadmel, otte alen lærred. N. Sv., Kjærby.
Ry møllerkone hængte sig inde i kakkelstuen - de gi. havde ikke anden storstue. Hun var ved at stryge tøj, da hun gjorde det. Pastor Wenzel kunde gå hjemme i sin stue og mærke det, og så sagde han til hans døtre: "Der kommer snart bud fra Ry mølle." Han blev buden til begravelsen, og lykkelige var de, at de havde ham med. Bæsterne havde ondt ved at slæbe...
Inærheden af Hyllebjærg kirke, vest for vejen, der fører til Svendstrup, er en hellig kilde, omsat med kampesten. Hvilken helgens navn den har båren, er glemt. De gamle fortæller, at da en gang en skabet hest forsøgtes renset i den, mistede den sin lægende kraft. vester-hornum.
Rasmus Knudsen boede i en Tvillingg;1rd i Otterup og var en lille net karl, men han var stærk og modig. Han var endnu ungkarl, og så var der en husmand, der hed Jørgen disen, ban var en grov stor én og havde været hestgarder, de var begge to til bove tilligemed andre på Ørriislevgård at gjore korn af (sådan kaldes det her at rense korn). Do andre kunde...
Forhen har her færdedes mange Riber-kræmmere, men det var ikke sjælden, at nogle af dem blev slagne ihjel. Sådan skete det i Øster-Dalsgárd i Pederstrup, hvor der boede en mand ved navn Jørgen. En gang hen ad vinteren havde han været i Hørup mølle, og da han kom til Løvelbro kro, var der to kræmmere, som vilde til Pederstrup. Det var en mand og en kone,...
En gammel kone her i Jannerup, der hed Ane Klovborg og var 96 år, da hun dode, kunde fortælle, at hun havde redet til Ulstrup på hovarbejde på en Lammel hest, de havde. Hun skulde ned at rense og havde hendes skjurt slået op over hovedet og soldet bundet fast på ryggen. Hun red jo der ned, for at hesten kunde få noget til foden. Anders Bang, Jannerup.
I en gård ude på Sletten på Fyen var der en nisse. Det var sådan en lille skikkelig én, som aldrig gjorde nogen fortræd, når man lod ham være i fred ; tværtimod var han al tid folkene behjælpelig med arbejdet både i stalden og i laden. Han mugede, skar hakkelse og tarsk korn, men al tid om natten, så der var sjælden nogen, der så ham. Dog kunde man...
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
I gamle dage plejede præsten og degnen i Besser at ride på én hest op til kirken om søndagen (kirken ligger et lille stykke fra byen). En julemorgen, da kirkegjængerne var forsamlede på kirkegården, ventende præst og degn, så de dem komme i en flyvende fart ridende op mod kirken, og begge klamrende sig fast til hestens ryg, denne løb nemlig løbsk med dem....
1684 kom en fattig Mand fra Rønnebæk, som havde gammel Skade i sine Ben, af en Hændelse lil en Kilde strags østen for Overdrevet på Næstved Byes Mark. Han satte sig ned og toede sine Ben i Vandet, som vældede op af Jorden, og efter få Dages Forløb og Toen blev han rask og slængte sine Klude. Så gik han til Næstved Og meddelte det til Kapellanen ved St....
I Målev-egnen sees der på marken en sten, som hviler på syv mindre. Tæt ved er en kilde med fersk vand, som kaldes st. Ibs kilde, hvorom der hos menig mand er den gamle tro, at man i den varme sommertid ikke let kunde vente at få regn, når denne kilde ikke omhyggelig var renset. Resen i, 28.
1785 blev begravelsen renset her ved Gadbjærg kirke. Der var 32 lig, store og små, i den, og de blev smidt ud i en firkantet kule på kirkegården, som bønderne var blevne bojede til at kaste. De blev smidt ned imellem hverandt, og der blev hverken sunget eller læst over dem. Siden blev begravelsen brugt til sten og kalk og materialier. For en snes år siden...
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han lagde...
