Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
Ved den første legestue efter jul blev gadebassen udnævnt. Den gamle gadebasse og de gamle gadebassedrenge fik fat i ham, om han end havde forstukket sig, og loftede ham op over alle de andre, og fik sà en rød lue sat på ham, så enhver kunde se og vide, at han nu var gadebasse det næste år, for det var manden med den røde lue. Drengene blev ikke løftede...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Der var en gammel degn i Lyby, der hed Jakob Christensen, han sad i et godt embede der fra 1856 til 1869 og samlede en hel del penge, ligesom han og fik sine to døtre godt afsatte. Han tog så sin afsked, da han var 68 år, nærmest fordi han ikke kunde få lov til at beholde Balles lærebog, flyttede så til Skive, levede der en 3 år og faldt pludselig sammen....
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
I de små huse i Amaliegade boede en tid en børstenbinderfamilie. Den mands kone kunde ikke ret vel dø, de måtte tage hende af sengen og rede på gulvet, og da hun døde, pegte hun stadig til sengen, men kunde ikke tale. Manden klagede for madam Vieht, hvor han nu skulde få hende begravet, da de ejede ingen ting. Han var en rask ung mand og uforsagt, og hun...
Trommen var hos oldermanden, og den blev flyttet ved kjørmisgildet Anden-kjørmisdag. Med trommen fulgte altid en krukke eller potte med terigels (lavet af teriak) i. Det var i regelen en af deher Vorup-gryder. Der stod en ske eller pind i den, som var flad forneden, og den tog de jo det op med, der var i krukken. Det var noget, køerne skulde have ind, når...
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
Store-Abraham i Horne er den sidste kjæltring, der er begravet her. Han var født i Fruerlund, havde tjeneste en gang imellem og var i familie med Kasper Hodde, der blev myrdet i Dejbjærg hede. Han havde til sidst en gammel en, der hed Trine Let, at rejse med, og hende pryglede han, så det var sært, hun ikke løb fra ham. En gang satte han hans demant i...
Min Fader kunde se Varsler, men i de sidste 20 År han levede, så' han aldrig noget. I Regelen så' han det et Par Måneder, før det indtraf i Virkeligheden. Når han så' en Ligskare, kunde han kjende Hestene, og hvad Kulør de havde. Han havde en Husmand, der hed Kristen Mortensen og boede i et Hus ved Siden af Gården og arbejdede altså for ham. De fulgtes ad...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Regelen var her, at når vi skulde have til mølle til brød, så skulde vi have 1 skp. vikker til hver 3 skp. rug. De brugte her meget Sønderherreds rug, for deres eget var så fuldt af ukrudt. Så kjørte de ud i Sønderherred efter sæderug om efteråret. Hver gang vi bagte, fik vi rugmelsgrød, og melet var rørt ud i vand. Vi fik også melgrød af bygmel og vand,...
Når vi har ende på Kjørmis. skal solen i regelen skinne hver dag. Odsgàrd.
Agerhunsene kalder som regel sammen tre gange hver nat. Der. som de skræber tredje gang, der bliver de siddende, og der kan man så finde dem. Ovstrup.
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
Et sted i Vonsild havde de et lille udskud til gang, og der stod svinetruget. Så gik svinet derind og drak sådan af og til, når det havde lyst, og gik ellers ude og lå ved fårene om natten. Folk havde forresten deres svin alle mulige steder, hvor der kunde blive en bøvl til dem. Om sommeren hk de kun græs på agrene om ved husene, og ellers gik de og...
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
