Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Efter 956. Når to arbejder sammen, og de kommer til at lade deres redskaber støde mod hinanden, så skal de komme til at arbejde sammen til næste år igjen. chr. M., P.
På toppen af Skarreklit skal stå et sølvfad fuldt af guldpenge. Man siger, at der har været prøvet på at tage det, men dette har altid ført til ulykke, og nu står skatten i fred. En meget gjerrig mand hørte om skatten og besluttede at tage den. Han fik lavet stiger og andre nødvendige redskaber og gjorde sig så rede til at komme derud selve st.-Hans nat,...
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
Smedens Hammer må ikke ligge på Ambolten og Snedkerens Høvl på Høvlbænken Natten over, for hvis de skulde komme til at lave Ligsøm og Ligkister, så vil Redskaberne gå af sig selv. Ghr. Møller, Ringive.
På skjellet mellem ØsterJwdne og Nørrehalne findes to høje, der kaldes Balbunes høje. Den nordligste kaldes den lille, og den sydligste den store. 1 gammel tid gik Sundby-vejen tæt osten om den lille høj. Her boede en smed. Når man om aftenen tingede med ham, var redskabet færdigt om morgenen, og man kunde da tage det og lægge sin betaling i stedet. De...
Vendelboerne kom kjorende hertil med lange rækker af hjul bundne bag efter vognen, for at sælge til os. Det var jo ene træhjul. Der var nogle lange djævle afvæderer med tværpinde, som de løb på. De lå jo og firkede med skidt bæster og redskab. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Nede i Risby i Bårse Sogn havde de en Gang en Kirke, for da var Risby et Sogn for sig i Hammer Herred. Kirken er for længst borte, men på Stedet ligger der endnu en hel Del Kampesten, store Munkesten og Kalkbrokker, så man kan nok se, hvor den har ligget. Da en ny Landevej skulde anlægges, kom den til at gå tværs over Kirkegården, det kunde skjonnes af,...
Der skulde komme håndværkere til Understed kirke, og en karl havde været i Sæby og faet noget redskab med sig, som han skulde sætte ind i våbenhuset. Da han havde sat det, hørte han en stemme, som sagde: «Vil du ikke herind ?» Han svarede: «Nej, der har jeg ikke noget at gjøre.» Så hørte han en latter, der skingrede gjennem hele kirken, men han skyndte...
I Vrads herred siges, at når det på graven sidst lagte redskab er en spade, bliver det næste lig i sognet af mandkjøn, er det en skovl, bliver liget af kvindkjøn. Den retning, hvori skaftet peger, viser retningen, hvorfra liget skal komme. C. L. Rasmussen.
Der har i ældre Tid været Sejlads fra Vesterhavet ind gjennem Kjærsgård Å til Skibsby. Manden i Kjærsgård Mølle det var Faderen til ham med den ene Arm havde en Gang Møllebyggeri, og så da han rejste, vilde de sejle hans Redskab i en Båd fra Møllen og ad Åen ud imod Havet og så et Stykke ad Havet til de kom til Skallerup Klit, hvor han boede. Som de...
Nørre-Bindslev Vendsyssel
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
A kom ned fra Fredbjærg med mit redskab på nakken og vilde hjem. Da a kommer forbi Fugslkoj og går over Fuglsjavning, og det var ligeså månelyst, da kom Knarkvognen, men den sagde ingen ting, tor den kom lige tæt til mig. Men så begyndte den at knarke og tog på som den slemmeste vogn og lod, te det var farligt. A stod al stille og så på det. A kunde ikke...
Om Karen Stigsen her i Tarup fortælles, at der blev stjålet en del penge fra hende. En varm sommerdag, da hun havde sine sengklæder ude i haven for at vejres, bar hun også sine penge derud på en stor melselde. Det var om middagen, da alle folkene sov, men da hun den formiddag havde nydt vel meget brændevin, og det var meget varmt, blev hun tung i hovedet...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Min bedstefader, som var født 1735, fortalte, at i hans ungdom, kom han en gang over E11 u m banke r, da der nylig havde været klapjagt i Dravitskov nær derved, og så der 14 ulve hængende i en til dette øjemed oprejst galge. i B o r r i g har folk fortalt om en følhoppe, der forsvarede sit føl mod en ulv o. s. v. Peder Andersen på Aspe, hvis datter lever...
Der var en Herremand på Boller, han var så stræng mod hans Bønder, lod dem ride Træhesten og brugte flere andre Torturredskaber. Så blev han syg og døde da også. Efter ham kom der en ny Ejer på Boller, men han kunde ikke være der, for den anden gik og spøgte, og der kunde ingen Ro være for ham. De fik så en Præst til at komme der og mane ham, og han fik...
Bønderne viste stor tjenstagtighed mod hverandre overfor brændevinsspederne. Ridende bud fløj gjennem byerne med råbet: Br. er ude! og så fik enhver travlt med på alle mulige og umulige steder at forvare deres redskaber, og udslætte spor af brændingen. Nar de fandt et kobberlag og pibe, blev det strags passet på grubekjedlen, og passede det, lagde de...
