Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når viben om foråret nærmer sig husene, får vi mere vinter. Der er mange, der mener, at den ligger i dvale et eller andet sted. Den skjælder alle folk ud, både ven og uven, ti den råber bestandig: Tywi, tywi! Den kan ikke fanges i snøre, den er alt for kLg; sætter man snøren i dens rede, forlader den enten reden eller skubber snøren til side. Man kan...
Når man reder sit hår, skal man brænde det, man reder af. Man må ikke smide det ud, for hvis fuglene får fat på det til at bygge reder af, får man tandpine. Lars Frederiksen.
Barselkvinders bryster, når de pines af mælken. Så tag en børste, som man borster og reder hår med, og borst brysterne tit om dagen avet om dermed. Probatum. Af et gi. håndskrift. Mad. Dreyer.
På Engelsholm er der firo tårne, og allerøverst oppe i det ene spir er der en seng, hvor en hund kommer og lægger sig hvert år. De kan se på lejet, når den har været der, og hvis sengen ikke bliver redt, efter at den har været der, så skal gården synke ned i søen. Når pigen kommer op at rede sengen, finder hun en gammel skilling i lejet. Der er en gammel...
Jens Jensen, der boede ved Skipie Made, sådan kaldes et torvekjær, han tjente forhen i en gård i Grejs, og der var det lige så vist, at maren kom og red øgene hver nat, og når den havde redet dem, så kom den på ham, hvordan siden han så bar sig ad. Enten han vendte træskoene, eller han stillede havrekjærve for den eller skrev marekors eller satte vand for...
Mariæ bebudelses dag (25. marts) skal viben have fire æg i reden, så bliver det et godt år.
Gråspurvenes Reder skal man gjøre sig Umage for at ødelægge, fordi den har »spurvet« Vorherre. Hvad det er, kunde man ikke sige mig. Chr. Weiss. Præstø.
Per Hjulmand mente, at menneskets sjæl kunde forlade legemet i skikkelse af en mus eller sådant et dyr. Det kaldte han for en mare, og den foer på mennesker eller heste, redte dem ilde til, og filtrede hestens manke. En anden skulde slå en spand vand over hovedet, så stod den i menneskeskikkelse og jamrede sig og havde ofte mange mil at gå hjem. (Se :...
Ovre har sin Kirkehest, der har sit Tilhold oppe over Hvælvingerne. Hullet, den går igjennem, er dog så smalt, at det er tydeligt, den må trykke sig igjennem, hvorfor det er fedtet på begge Sider. En Mand, der endnu lever, fortæller, at hans Moder havde en Gang været i Kartelag, og som hun så gik hjem om Natten i Mørke og dårligt Føre, ønskede hun at have...
Min Oldefader, Johan Georg Boye, der var tysk Adelsmand, men Officer i dansk Tjeneste, red en Gang som Ordonnants i en fremmed Egn. Han mente, at han skulde til højre, skjøndt Hesten vilde til venstre. Men da han holdt Hesten til højre, var det, som om en Tornehæk mødte ham til den Side. Han prøvede det to Gange til; men hver Gang hindrede Tornehækken til...
Hestene kan også få e natmål, og da bliver mankerne, somme tider kun noget af dem, men somme tider også det hele, sådan snoet og Altret sammen, at det næsten ikke er muligt at få dem rigtig redt ud igjen. Vor hest havde for kort tid siden en nat således fået en del af manken snoet og filtret sammen. Det er for resten pudsigt at se en sådan manke. Marie...
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?« Jo,...
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
En Brud med sin Brudeskare skulde redet over Nesum Bro, hvilket Nesum er Annex til Gjemsø Sogn, af hvilken Bro hun er falden i Nesum Å, hvor en Trold hende strags haver antaget og ført hende ind på Brattingsborg, hvorfra hendes Brudgom nogle Gange haver forsøgt at ville have hende igjen og haver sig yderlig vovet, men haver været forgjæves og kunde hende...
En Gårdmandskone fra Søndermarken her i Jærnved var meget syg. Så drømte hun en Nat, at dersom de red efter Doktor til hende, så vilde hun dø. Da hun den næste Dag var meget dårlig, fortalte hun sin Mand, hvad hun havde drømt. Det blev endnu ringere med hende, og Manden vilde så sende Karlen ridende af Sted efter Doktor. Men da hun hørte det, bad hun ham...
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Langøre har i sin tid været en 0. I den tid der var quarantaine på Kyholm, var Langøre endnu omgivet af vand, så at posten, der skulde til Kyholm, måtte ride gjennem vandet fra Armhoved til Langøre. Den gamle Bærtel Skrædder var post i mange år og har tit redet den tur. Så blev vejen opfyldt, og man færdedes da på land. jens søren gylling, besser.
I et af tårnene på Engelsholm, som de kalder Fandens tårn, er en opredt seng, som blev redt til hver højtid. Gamle Sidsel i vor nabogård har redt sengen. Jens Pedersen, Billund.
Yingsted Mølle var forhen en meget betydelig Mølle, og da var der en Møller, som hed Steensen. En Aftenstund sådan i Mørkningen kom der en rejsende Kræmmer derind, og han vilde nordpå. Der sad flere i Stuen og blandt andre var der en Arbejdsmand, som sad og spiste hans Aftensmad. Steensen rådede ham nu fra at tage derop gjennem Hvolbusk i Aften, for den...
Specifikation på de femten slags fisk, som Erik Krist. Skipper i Sonder-Bork fangede en nat i fjorden i en ruse, er: 1. En laks, 2. Et par ørreder, 3. Nogle buggere eller små ørreder, 4. Nogle små torsk, 5. Hvillinger, 6. Hornfisk, 7. Ål, 8. Nogle ålekvabber, 9. Flynder, 10. Hundetunger eller de såkaldede butter, 11. En stor, 12. En sælhund, 13. Helt, 14....
