Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
197 datasets found
Danish Keywords: reb
Til 14. Husdyrene”. Efter 1036. Man mà ikke vride sikluden af i den mælk, man giver en kalv, som skal opdrættes, for så vil den komme til at æde reb.
da-etk-jat_01_0_01584
I Stormfloden 1634 gik Vandet ind i et Hus, hvor der boede et Par enlige Folk. De måtte op på Loftet for at frelse Livet, men så stikker det Ild i Huset, og da de nu kunde se, de ikke kunde frelse sig, så bandt de sig sammen med et Reb og sprang ud i Vandet og druknede. Siden fandt man deres Lig bundne sammen, og de var da fulgtes ad i Liv og Død. Det gik...
I forrige tider stjal de på kraft i skoven. De havde reb, de slog op om ronerne, og så spændte de bæster for rebet og rykte dem sådan ned. Dernæst red de ud og havde en øgpude liggende på hesten, og så lagde de en kjøvle oven på puden og red sådan hjem med det. Når de på den måde fik et læs træ samlet sammen, kjørte de til Århus med det og solgte det og...
Der var én i Vammen, de kaldte Johan Bjøti (o: Bjørn), han var dygtig til at kurere både på mennesker og kreaturer. En gang havde en karl kjørt løbsk ned ad Bjerring bakke, og havde fået hoften af led. Så blev distriktslægen hentet, og han fik to mand til at hjælpe sig at rykke i det. Han havde spændt et reb om ham, de skulde rykke i, og karlen selv sad...
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
da-etk-jat_04_0_00359
I Ålbæk levede for en 50 år siden den største pulverheks. Når hun havde taget enten hønselykke eller brændevinslykke fra bendes naboer, og disse gjorde hende bebrejdelser, var vedkommende altid vis på en meget større skade, mange gange måtte de ligge i sengen i flere år og visne hen. Der var kun to mænd i hele Ålbæk, der rigtig turde sige hende, hvem hun...
Skjørtholt ved Frederikshavn
I Bovlstrup ved Odder boede en gammel aftægtekone, som hed Bodil, og hun var vidt bekjendt for sit gale sind. Blandt andet provede hun på at skjære halsen over på sin mand, men det nåede hun dog ikke, da ban var så lang, at hun ikke kunde nå, og manden lob da ud. De to tog for resten så tit en torn. En gang de havde været oppe at slås, lukkede han Bodil i...
For en halvtredsindstyve år siden gik en karl, som havde været dragon, tit ud om aftenen at lede om heste, og han havde et reb i lommen med en pind i, som han brugte til mundbid. Når det nu traf sig, at han kom til en flok heste, satte han sig gjærne op på en af dem. Det var en gang, at han traf en broget hest, som var så meget smuk. Den satte han sig op...
Åby ved Åbybro
Inden jorderne blev udskiftede, holdt bønderne i Love så vel som andre steder en rogter, der skulde vogte alle deres bæster langt ude på marken. Han havde fået nys om, at der en vis nat vilde komme nogle piger, som havde i sinde at krybe gjennem en følleham. Han havde da tillige med nogle andre mandfolk lagt sig i baghold for at passe dem op. Ud på natten...
A har set. at der sad et ben af en hvalfisk ti: pandetræ over en dør. Den var en gang kommen op pá en sandrevle i Katvøvig, og da folk så den. fik de 12 par heste spændt for den for at slæbe den i land. Men som de nu bedst var i færd med* det. rejste det i havet, og så måtte de skjære rebene og se at bjærge sig i land. Fisken fik de ikke mere af. og den...
Sivested ved Kolind
Vor nabos fader, Lavst Guuderup, havde en rædsom tandpine. Han vidste ikke, hvordan han skulde være til, fandt et lille stykke reb og besluttede sig til at gå ud i skoven for at hænge sig. Tilfældigvis fandt han et lille ben der inde og gav sig til at stikke ved hans tænd med det ben. Da gik pinen over lige med ét, og han har aldrig haft ondt i tænderne...
Vrønding mølle ved Horsens
En mand i Tirstrup sogn havde kjøbt en tyr, delviste sig noget ustyrlig. Da lod han et reb med en rendeløkke lægge om dyrets pung og gik nu dag efter dag hos dyret, indtil strikken skar pungen bort. Da han derefter i retten talte store ord om, at han godt kunde betale en bøde, blev han dømt til Simpelt fængsel. 993 og 991. J. V. Nissen, Raniten.
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Der har været holdt Ting ved Terning Mølle, og Tinghuset står der endnu, men da a så det, var der hverken Vinduer eller Døre i det, Folkene i Møllen brugte det til Materialkammer, og de satte så nogle Lemme eller Fjæl for Hullerne. Der i det gamle Hus spøgte det, og Folkene sagde, at det var en gammel Herredsfoged, som havde gjort Svig på Tinget, der gik...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Næsborg Aggersund
Den, der har hængt sig, må have rebet med sig i graven. Jeg véd, at man har holdt midt på vejen for at hente rebet. a. l.
Døstrup Sønderjylland
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
En gårdmandsenke lod sin son gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter hende, men hun vilde være mand, så længe hun levede. Da hun tillige var stræng og gal, havde svigerdatteren det kun simpelt. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at udholde, og at hun vilde gå op på loftet og hænge sig. Men den...
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...