Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der nede i Høgsgård var også en heks, og hun havde en søn, som hed Anders Høgsgård, han boede i Øster-Trabjærg i Gudum, og han havde lært at hekse efter sin moder. Han har fortalt, at da han flyttede og vilde sige farvel til hende, da gav han hende et kys, men det skulde han ikke have gjort, for det var et slemt kys, hun der gav ham. Anders Høgsgårds...
Der var en gård i Hosby ved Palsgård, hvor bonden og hans to karle døde næsten på samme tid. Da de nu var begravede, og alt dette her var forbi, så kom konen en gang op til præsten og beklagede sig over, at der var noget galt nede i gården, for når hun om aftenen gik ud i døren, så var det, som hele den nedre del af gården stod i lys lue. Men når hun så...
I Ure, den største gård der var i Tirstrup sogn, havde de aldrig lys tændt. A tjente der i tre år, og vi brugte aldrig lys. Vi sad ved en åben skorsten, og der sad en af de ringeste i huset og lavede eramerbasser at se ved. Det rar bål af lyseklyne. Når de havde fået grøden lavet om aftenen, var der jo kun lidt ild tilbage, og så blev der tændt en...
Jeg skulde lægge en Have an på Refstrup, og om Aftenen skulde Mejersken lyse mig til det Værelse, hvor jeg skulde ligge. Hun spurgte mig, om jeg var bange. Nej, ikke så meget. Jo, for det var ikke redeligt her. »Ja, når det bliver for galt, så kommer jeg og kalder på Dem.« Jeg sov til midt om Natten. Da vågnede jeg ved at høre et slemt Spektakel, men om...
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. Hvad skal De have? siger slagteren. Jeg skal vel have 25 daler. Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15. Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
En pige var henne at besøge sin kjæreste, og da hun kom hjem, spurgte de hende om, hvordan hun huede det henne hos ham. "Jo," svarede hun, "det var rigtig nogen rare folk, for de lod mig sidde midt på gulvet på en stol og fejede rundt om mig." For det hun ikke kunde rejse sig, mens der blev fejet, slog kjæresten op med hende. X. C.
Der var et lille hus i det vesterste af Tårs på søndre side af Amdal; der var en lo i den vestre ende, og alle de, der havde boet der, de vidste, at der på den nordre og søndre side af loen var to huller. De kunde mure dem til igjen så tit de vilde, de var der dog bestandig. Der var også sådant et spektakel der i loen. De troede, at det rar en so med en...
En kone i Hørning, de kaldte Graverkonen, hun gik ned i Jegsen dale og Bjertrup dale og samlede bylli (o: boller). Da så hun dwarrene sidde ved et bitte bord under en enebærbusk og spille kort. Kortene var ikke større end en negl. Nu havde hun bort, at når hun kunde få en dwarrehat på, så kunde hun gå ind, hvor hun vilde, uden at blive sét, og da de nu...
Niels Andersen i Kollemorten havde en Ko, der ikke kunde rejse sig selv og ikke gav Mælk. Så blev Jens Kusk i Smidstrup hent op til den. Da han nu kommer der, så sidder han og skræver for Kakkelovnen og pisser ind i Ilden. Da bliver Konen gal og skjælder ud og dansker op. »Det var et rart Svin, du der har hent os,« siger hun til Manden, »havde vi endda...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
En kone her i sognet siger: "Det er så rart at have et gilde, for så har vi da noget at brække op af." Huu mener jo, at hun har levninger af steg at brække op. Opstuvede kartofler kaldes her opbrækkede kartofler, og konen siger til pigen: "Bræk os nogle kartofler op." Letbæk mølle.
Niels Villumsen fødtes i Vindinge sydost for Roskilde 1627. Da han var 25 år, holdt han 83 tommer. Han og den navnkundige Hans Mosede gjæstererede tit på hans gård og den såkaldte Mosehovgård, som var indesluttet med volde. De drak en halv tønde øl i ét døgn. Undertiden traf det sig, at sørøvere gjorde strandhug her, men de kom til kort, da disse to...
Biskop Munter kom en gang ned i en handskemagerbjælder og kjøbte sig et par handsker. Men da han nu så, at de var sammensyede ved de Jange fingre, så sagde han: Ja, lille jomfru, det er vist nogle meget rare handsker, men jeg kan dog vist ikke bruge dem, for jeg skal sige Dem, jeg plejer gjærne at gå med hænderne på ryggen, og det kan jeg ikke godt, når...
Møllebygger Madsen i Sterup fortalte mig, at han en gang var taget ud til Vrå (?) mølle for at besøge sin broder, der var møllerkarl. Han havde travlt, men sagde: " Jeg skal komme op i gjæstekammeret og ligge ved dig i nat, så kan vi tale sammen." Det blev sengetid, og han kom ikke. Nu gik Madsen i seng og faldt straks efter i søvn. Noget efter vågnede...
Knævort,: dejligt, rart; unys : næsvis. Samsø. Er. Poulsen.
De fik altid me^rød om aftenen. Det var i en gård i Tistrup de havde skræddere, og hvor de fik rugmelsgrød som sædvanlig, men manden vilde give det udseende af, at dette ikke var tilfældet, og så siger han: "Det er ste da nyt, Mette, skal vi have melgrød i aften, æja, det er da rart." Letbæk mølle.
Ved Fristrup var der en flydebro over Ry å, der hængte i jærnlænker, som var fastgjorte på pæle. Tæt ved den bro boede en beks, som forstod at lave et pulver, der benyttedes af mange mennesker for mavesyge, og derved fik bun ord på sig for at være klog. Da jeg var bleven kaldet til Fristrup som lærer og kom dertil, var bun den første, der bilsede på mig...
Man har tit brugt, når man havde en svaghed, man vilde af med, at lægge noget for det, en eller anden ting, som man håbede, en anden skulde tage op, og derved få den svaghed, man så selv blev fri for. Således havde Anders Rasmussen i Nebstrup nogle bylder, og for at komme af med dem smurte han noget materie af dem på en rose, og kastede den på gaden. Så...
Til beboelse haves næsten kun et par stuer med lofteskud over, og også her og der intet andet over end en hjald af lægter med flaver (d. e. lange torv, gravet på stærk grøn jord og tørrede i solvejr). Skorstenene er åbne til begge sider i stuerne med en mellemmur udi, så at varmen kan sættes i begge værelserne og således laves maden og tages varme for...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
