Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en karl under Lundenæs gods, der hed Lars Lodal. Herremanden vilde have ham til soldat, og det var han ræd for. Da han nu mærker, det skal være alvor, så stikke: han af fra Skjærn og op ad Faster til. Men så havde ladefogden mærket det, og ham og en anden karl de sad til hest og satte efter ham, og så nåer de ham ved en høj oppe ved Kjelstrup i...
Nogle omrejsende rakkere skal have stjålet noget lærred fra provst Rost i Åsted, og så blev do mistænkt og sat ind i arresten. Men nogle børn, de havde med dem, blev så såt ud i pleje hos folk, for de kunde jo ikke sørge for dem selv. En ældre pige kom til Mejling. Bolette Marie Akselsdatter var født i Åby og skal bo oppe i Tværsted. Roland Peter er på...
Åsted ved Frederikshavn
A tjente som Høvre i Sludstrup i Skjærum i fire År. Vi Høvrer lå i et bitte Kammer i søndre Ende af Kohuset. Så skete det, a fik ondt i Maven, og a vågner en Nat og skal op. Det var sådan et pænt lyst Måneskin. A gik så ud på Møngen i bare Skjorte, men som a sidder der, kommer en bitte Månedsgris lige hen til mig, og den blev stående ganske stille at se...
Der har boet rakkere i et hus i den ovre ende af Tàning. Lige overfor det hus ligger Rakkertoften, og der er gravet og plovet en farlig mængde ben op, som blev solgt, eftersom man fandt dem. Tåning.
Rakkerne skjærer altid et stykke af en hængt tyvs klæder. Dette kjøber folk på landet, som mener, at når de stryger deres heste dermed, så bliver de glatte. Jeg har talt med folk i Odense, som havde set rakkeren skjæro således stykker af en tyvs klæder, og da de spurgte, hvorfor han gjorde det, svarede han, at det var for at tørre hans hænder på. J. B.
Der var to brødre, den ene var bosat i Vandborg (?), og han hed Jørgen, den anden Søren. Dem var folk så gruelig bange for, for de vilde tage selv og bedrage. Så træner det sådan, at der strandede en bitte norsk jagt, og han forliste det hele, den stakkel. De kom nok levende til land, men vintertide var det, og herremanden på Bøvling tog det. der var. Så...
Den forhenværende præstegård her var i en årrække bortfæstet. Præsten boede i Ribe, og den var en fæstegård indtil for en 30 år siden. Fæsteren havde en gang taget sig på selv at flå et dødt kreatur af. Så kom rakkeren og hug hans kniv ind i døringen. Derover blev manden så forbitret, at han snappede hans bøsse og vilde skyde ham nogle hagl i benene, men...
Der er nu en udbredt familie med navnet Oøndt i Gjenner og andetsteds i sognet. Den skal have fået sit navn på følgende måde En ungkarl ved navn FaJle,ova han var fra Gjenner eller ej, véd jeg ikke, tjente som ladefoged på en herregård etsteds, jeg troer i Holsten. Der tjente også en pige, hvis navn jeg ikke véd, og hun blev forelsket i denne Falle....
Der lå nogle rakkere om natten i et høhus i Anders Bærteisens gård i Stistrup. Ud på natten blev der sådan hurlumhej og tummel, og da var det en kone, der hk et barn. Det blev en tøde for dem, da de ikke kunde komme af sted den dag, og næste dag ikke heller. De drak og buldrede og sloges i den tid, og så tredjedagen barnet i posen og så af sted. Der blev...
Der boede en slem familie i Vinkelholm. Manden hed Niels Kræmmer. Når kornet var småt på marken, tog han negene, viste op til himlen og sagde, om Vorherre kunde være bekjendt at lade sådant korn gro til ham. Han sagde også, at han havde hverken Gud eller hans husbond eller kongen noget at takke, Gud havde taget hans søn, og husbonden havde taget et af...
Abraham var den mest velhavende af rakkerne i Estvad. Han var blikkenslager. I sine yngre år havde han en gang i fuldskab torsken politiet i Skive, han havde slået det i hovedet med en træsko. Derfor kom han på vand og brød. Siden den tid blev han fuldstændig ædruelig. I sin høje alder giftede han sig med en kjøn og ung rakkerkvinde, der siden kom til at...
Rakkeren i Odense har store privilegier. Når hans kone skal i barselseng, så lader han magistraten det vide, som sender ham en jordemoder, og når barnet skal døbes, så lader han igjen magistraten det vide, som da står fadder, og deres hustruer bærer barnet. Jeg har kjendt en borgmesters hustru, som, når hun kom tilbage, kastede strags sine handsker bort,...
Et sted ved Rold skov havde en rakker hængt sig, og så blev han begravet i et markskjel. Mens han var levende, gik han al tid med nogle store metalknapper i klæderne. En aften gik nogle folk (en flok rakkere) forbi hans grav. Så siger den ene: "Kom du her op, Mikkel, og lad os få nogle blanke knapper af din trøje, dem har du ikke nogen brug for." Så siger...
Den samme rakker i Hvalløs var en gang ved Klasholm at slagte et bæst, og det blev slagtet i hundegården. De havde sådan en stor hundegård der og en voldsom besætning af hunde. Så skulde de jo have kroppen af hesten. Da rakkeren nu havde stukket den, sprang den ind på ham og vilde da gjøre ham fortræd. Han skreg og puttede sig bag et træ, men bæstet blev...
I Hvalløs boede en rakker og en gjaller. Rakkeren og hans kone havde ingen børn, men gjalleren havde to, en datter og en søn. Så var der en karl, der tjente hos hans faster, som ejede en gård der i byen, han vilde altid så gjærne se over til gjallerens, for der var bestandig kommers. Men rakkeren og gjalleren kunde ikke godt komme til rette, for gjalleren...
Hornslet mark
I True var der en kone, som sad uden for gangdøren på hendes gård, og så i det samme kom der en hare rendende forbi og rendte ud ved deu anden side og så hen til nabogårdeu. Så tog hun noget og jog efter den med og tænkte så ikke mere ved det. Men nogle dage e'.ter, da hun var ude at læsse hø, faldt hun ned af læsset og brækkede sin arm. Hendes mand...
De rakkere, der var så villele, at de kunde få et hus at bo i om vinteren, de kaldtes de store rakkere. Den gang der blev jagt pa rakkerne, fangedes slet ingen her i kommunen, for de havde fået et nys om det i forvejen, og de vilde ikke fanges i Herredsfoged Jantzens jurisdiktion. Derfor strømmede de herfra, inden dagen kom. Andeis Kristian. Vesterbølle.
En kunde så godt høre, når rakkerne kom i en by, for så begyndte hundene at gjø fra den ene ende til den anden af byen, og de havde alle én lyd, det var ikke den sædvanlige lyd, det var sådan en gjælsterlyd. Vi snakkede om det så mange gange, at vi kunde hore. når der var rakkere i byen. just Tinter, Løgsted.
En Pige, der tjente på en Gård, skulde gå hen til en Naboby, som hedder Barmer, med nogle Penge. Nu havde der lige været en Bakker inde i Gården, og han havde set, hun havde fået Pengene. Som hun nu går, kommer hun ned igjennem en Dal, og der kommer så Rakkeren og overfalder hende. Hendes Kjæreste var netop på den samme Gård, og han kommer i Tanker om, at...
En gammel Mand her i Munkholm, Høg-Hans, har set Uens Jæger, og Hundene de kom og lugtede til ham, da han sad og sked en Aften uden for Huset. Han blev så bange, da deher Hunde kom ned fra Himmelen, at han sprang ind ad en Lem, og der faldt han så ned på en hel Del Rakkere, som lå der inde i Huset, og som han slet ikke vidste af. Den Slags Folk havde...
