Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Refshale Kragelund
Rakkerne lå en gang på den hullerede gade i Stistrup. Da kom Anders Bærteisen kjørende med et læs gjødning. Så siger han: A, I dovne hunde, I skulde bygge jer noget om sommeren, så havde I noget at bo i om vinteren. Så siger en af dem: A, sølle fåer, om vinteren så bygger vi, og om sommeren så ligger vi og sætter benene i vejret og siger, stolperne er...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
A tjente i Dolbyyård, da min husbonds fader blev begravet. Så kom Pludder-Mads og Lamme-Dorret også der den tredje dag og vilde have noget. Han hk steg og ogsekjod og mere, og det putter han til hobe i hans hat. Da den var nu fuld, og han sætter den på hovedet, så skulde resten i lommerne. Til sidst vilde han have noget af tobakskassen og rager ned og...
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen og...
Sognefogden i Stagsted og nogle andre mænd slog 4 eller 5 rakkere ihjel, der hørte til en familie, som kaldtes Klogfolkene eller Blårfolkene. Formanden for dem hed Skov-Kristian, og de boede i to bitte hytter i nærheden af Stagsted skov. De rakkere havde været til bal i Knudseje. i Skjæve, og der var de kommen i klammeri. Så blev der sendt bud efter...
Der har været snak om fra gammel tid, at der skulde 24 æg til en rakkerpandekage. En gang var nogle rakkere inde ved en mand i Farsø og svirede. De kaldte ham To-Kræsten, og han havde noget kaffe og sukker og brændevin at sælge og vilde gjærne tage lidt skillinger ind. Det traf en gang, som de sad der, at der blev en forlovelse imellem dem, og da gik det...
En mand i Aler, Skjern sogn, hed Stærke-Ole. På den tid var der nogle, der kaldtes Kvembjærg rakkere, og da der tit blev nogle vejfarende væk, og ingen vidste, hvor de blev af, så troede folk, at det var de rakkere, der fik dem sat veje for. Denber mand kom så i tanker om, at han vilde hen og se, om det kunde væve sandhed. Han kom ridende fra Ringkjøbing...
Det var farlig, det rakkerne kunde æde om aftenen, når de kom til kvarter. Der kunde blive sådan en tåge i stuen af dem, for de både f . . og sk . ., så det stod efter. Det var knap, en kone kunde bjærge sig ene hjemme i bjerringens tid, hvis hun skulde være så uheldig, at der kom en flok rakkere til gårde. De lå i flokke hos Kræn Pedersens i Hornum, og a...
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
I forrige Tider var Lilleballe den vigtigste By i Eltang Sogn. Da Tienden blev fastsat, kom Folkene fra Nørre-Bjært ingen Tiende til at give af Rug, fordi de ingen Bug kunde avle på deres stærke Lerjorder. Derimod var der stor Rugavl i Lilleballe. De kaldtes også de Bjært Rakkere, og der blev i det hele gjort Nar ad Folkene i Bjært. De havde meget Jord,...
Rakkerne foragtede i grunden bønderne. De var mere belevne og fingernemme og kunde bedre begå sig i en snæver vending. Men bønderne foragtede dem til gjengjæld. De sagde, at de lugtede. Der var nu for resten også en særegen metallisk lugt ved dem, hvilket jeg flere gange har lagt mærke til, og mener, at den sagtens var foranlediget ved blikkenslåeriet....
Tæt ved gården Torupgård på Vole mark boede en gang nogle rakkere. Så var det en aften, at der kom en bissekræmmer der til hytten, hvor de boede, han vilde blive der om natten, for han vidste nu ikke, at det var sådan noget kjæltringpak, som boede der. Rakkerne snakkede nu sammen om, at når kræmmeren kom til at sove, så vilde de slå ham ihjel og tage hans...
Vole ved Silkeborg
I Rønbjærg var der en jordhytte, hvor kjæltringkvindgrne passede på at være, når de skulde barsle. Da så den store natmandsjagt var, blev alle rakkerne vist hen, hvor de var fødte, og på den måde hk Rønbjærg sin broderpart af dem. Pastor Biilow, Todbjærg.
I det sydvestre Hjørne af Gram Slot i den gamle Fløj var dei' to Fangehuller, og der har siddet en Masse i. Sådan sad der også en Kone, hun havde myrdet hendes Barn af og blev halshugget mellem Gram By og Gram. Der lå en Høj, som kaldtes æ Kløvethøj, men nu er den kjørt væk, og der bliver pløjet over den. På den Høj blev hun henrettet, og hendes Hoved...
Folk brugte meget at rejse sønderpå og tage tjeneste om sommeren. På vejen hen og hjem vilde rakkerne, gjærne søge dem op og plyndre dem. Der var en pige, som drog hjem ad og kom ud i Kvembjærg hede. Der gik hun vild, men fandt så til et sted og kom ind og spurgte, om hun kunde være der om natten. Jo, hun kunde så meget godt blive, men ud på aftenen kom...
Rakkerne gik med armene flåede helt op til skuldrene og fangede ål. På åbæjeren jog de armene ned og hibsede dem op. Abæj o: et sted, hvor der er fast grand eller brink (lige ud til vandet. Just Yinter, Logsted.
Da a var 11 år, kom a til at tjene i Varhede i Avlum. Så kom en rakker derind, og min husbond siger til ham: Kan du fange mig en fisk nede i åen, så skal a give dig og dine tre børn et måltid mad. Ja, nu vil a provo det, siger lian. Han fik fat i en frø, og den flåede han, så skindet ding lede på henene af den, og så på krogen med den og ned til...
Rakkerne boede sådan i skove og udørkener. Der var også rakkere i ørting. Så kom den lov ud, at de skulde være ærlige, og præsten i Ørting sendte da bud til dem, te de skulde komme til ham hele familien, både mand og kone og børn. De kom også, og han lod dække bord og sendte bud til nogle af bønderne, at de skulde komme i besøg hos ham. Han lod også hans...
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og jagten...
