Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gang auktion i Tørring præstegård, hvortil mange præster og andre storhanser var komne. Præstekonen havde rettet an og dækket bord til alle fine gjæster, der skulde spise hos hende. Imellem dem, som var mødt til auktionen, var også en lille herremand, som hed Povl Skov, og en kjæltring eller rakker, der hed Kristen Tand. Povl Skov var en del af...
Min bedstefader var præst i Olstrup og Hover og hed Møller. Så traf det sig en dag, at nogle rakkere kom bærende hen til en gård med Niels Kats kone, hun var bleven syg. og der døde hun. Så skulde det jo da mældes til præsten, og Niels Kat kommer jo selv personlig til præstegården og forklarede, at hans kone var død på Bjærg. Iblandt andet spurgte præsten...
Her har vi endnu en rakkertavle, som opbevares i kirken. Hvem der havde den tavle, skulde have indkvartering af rakkerne. Flere af mændene vilde ikke losere dem, og på den måde fik andre for mange, de blev da enige om at lade det gå på omgang. Hvor tavlen var, kunde rakkerne så få nattely, og de gik lange veje for at komme til Lundo om natten. Kristen...
I min faders opvægst da kjørte rakkerne omkring og var fint påklædte. Når de fik opstaldet, gik konen byen rundt og tiggede, men det befattede manden sig ikke med, ban havde penge og spilte kort og tumlede med byssens folk. A véd en rakker, der satte sig ned på BjØrnsholm gods og bavde flere hundrede daler. Senere i min tid har det ikke været så stort. De...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
En gammel rakker ovre på Tyholm kom til Hindsels og skulde tage skindet af en hund. Nu var der en masse ister i den, og han sorger jo for at få fedtet taget af den, for det vil rakkerne altid gjærne have. Da han så er færdig, kommer han ind og skal have en meldmad og nogle drammer. Da kommer madammen på gården ind og spørger efter, hvor fedtet blev af,...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene fik...
I Vrove boede mange rakkere, og det var skik, at når en mand havde en gammel krik, som skulde skydes, sendte han bud til rakkerne, at de skulde komme og tage huden af den. Så træffer det sig en dag, at en mand havde en krik, der skulde skydes, og han sendte bud til rakkerne. Der kom også snart en gammel kone, som skulde forrette arbejdet. Det var...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Egå
Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
På bagsiden af Glenstrup kirkes alter står udskåret: Anno 1711 var pesten i Haclist (det udtales endnu Hajest). Der fortælles, at i den sydostlige side af byen lå den gang et bus, hvor der boede en enke med to voksne døtre. Man vidste ikke, hvor de stammede fra. De var lidt fine, og herremanden på Tjele havde sat dem ind i huset, han ejede nemlig hele...
Når rakkerne var vrede på hinanden, vidste de ikke noget værre at sige end: A vilde rele nok onske, æ torden vilde slå ned i din glååskiste. En herregård kaldte de en skrupkasse, en dreng en knevels, sover æ dreng: slemmedegger æ knevels? Niels Ottosen, Rønbjærg.
A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
To rakkere fra Sønder-Resen var i Skive for at kjobe glar. Den ene hed Daniel, og den anden Aksel Tallehals. Daniel fik hans glarkiste fuld hos kjøbmand Knot, men selv blev han også fuld, og det blev Aksel for resten også. Så skulde de ud af byen. Den gang var der ingen bygninger på højre side af vejen ned efter banegården, men der var en dyb grob, og der...
Syd for Tårs kirke i Vendsyssel boede i gamle dage flere natmandsfamiljer. De boede der i al skikkelighed og bestræbte sig for at blive som folk i almindelighed. Hr. Trap, den daværende præst i Tårs, talte med dem om, at de skulde se at få deres børn i kirke. Ja, det vilde natmandsfolket også; men selv kunde de jo ikke komme i kirke, der vilde nemlig...
Der opholdt sig en gammel Karl ved Jens Kristian i Agerleddet, de fik Penge for at have ham, men så var de så onde ved ham, at han gik hen og hængte sig. Nu var det i den Tid, de ikke måtte blive begravet på Kirkegården, der gik hen og ødte dem selv. Konen går nu til Provsten og mælder det, og så siger han: »Det er bedst at tie stille med det, nu kan I...
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller i...
Der var rakkere i Nørager i Drurup, de kaldtes de Nørager rakkere. De fik en gang fat i en pige, som de tog op på vejen, og trak hende af klæderne og vilde have undlivet hende. Men i det samme kom der en kjørende, og ham kom hun op at kjøre med og kom sådan fra det med livet; men hun blev tosset og duede aldrig siden. Svingelbjærg.
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
