Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Brændholm i Ikast, der er en Udflytter fra Lyngholm, boede et Par gamle Folk, og hos dem tjente en Pige. Imens hun var der, var der sådan Skraslen og Tumlen, især oppe på Loftet, det bankede, og der var en stadig Uro. De kunde også undertiden høre noget snakke. En overmodig Karl bankede i Væggen, da han hørte den Banken, og sagde: »Kan du slå hårdere.«...
Kristen Mikkelsen, der var født en Juleaften, og hans Søn de kom en Middag kjørende på en Markvej, der førte op til Kirken. Så siger Kristen: »Kjør af Vejen.« Men han blev ved. Da blat Studene lige ned. De kom dog snart op igjen, og han kjørte videre. Det var Ligskare for et lille Barn, der var druknet, og han kunde både høre Folkene snakke og kjende på...
Pastor Bang i Vilstrup stod en Søndag på Stolen og sagde midt i sin Prædiken lige med et og med høj Røst: »Stå!« og så gjorde han et lille Ophold og blev så ved at fortsætte med sin Prædiken. Da var der en Mand ude i Præstens Skov med Heste og Vogn og vilde stjæle Træ, men fik jo ikke noget ud af det, da han ikke kunde komme derfra, inden Præsten kom ud...
For nogle hundrede År siden har der ved Brede Å i Skjærbæk Sogn ligget en By, der hed Misthusum og bestod af 12 Gårde, hvoraf der endnu er Spor. Fra Skjærbæk gik der en Vej ud til Byen gjennem Engene, og Skjærbæk-Folkene sagde, at Vejen hørte dem til, men Folkene i Misthusum sagde, at den også hørte dem til. De trættedes meget om det, og Sagen kom for...
Ove Sø kræver et Menneskeliv hvert År. En Gang Pigerne fra Kovstrup i Sønderhå stod nede ved Søen og vaskede Får, da hører de en Røst ude fra den, der siger: »Tiden og Stunden er kommen, men Manden er ikke kommen.« I det samme kom en Dreng ridende med et Kobbel Heste og red dem til Vands i Søen. Pigerne advarede ham og fortalte om Røsten. Det brød Drengen...
Min Bedstefader hed Niels og boede i Hyrup i Stovby, og hans Broder hed Jens, der havde fået en Gård med sin Kone og i flere År levede sammen med hendes Forældre. Men så blev den ham tilskreven, og i Anledning deraf blev der holdt et lille Gilde. I Overmod kom han der til at udtale, at nu vilde han nok leve en Månedstid for at se, hvordan det var selv at...
En ung Løjtnant havde Vagt på et Skib, og da han nu gik op og ned ad Dækket, var der en Røst, som sagde: Styr imod Nordl men han gjorde det ikke, for han troede, det var noget Indbildning. Lidt efter hørte han den samme Røst, men brød sig endnu ikke om den og blev ved at gå. Da hørte han den igjen, og nu sagde den: Stop Maskinen! Det gjorde sådant Indtryk...
På Tyholm er der en Bakke, hvorigjennem går en Vej, og på den Del af Bakken, der er østen for Vejen, er en Høj. I den var der i gamle Dage Ellefolk. Der er et Hul i den ene Side af Bakken, og når Folk fyldte det med Sten, kunde de være vis på, at Stenene blev borte om Natten. En Mand lå en Dag og sov tæt ved Højen, og da hørte han, at der var nogen, som...
Min Farbroder Hans Kristensen stod en Middagsstund i en grumme Varme ved hans Hus i Ørtoft, og hans Nabo stod ved ham. Da hører de en Lyd oppe i Luften, det var, ligesom nogle Kartofler ruiret ned ovenfra ned i en Kobberkjedel, og så hørte de en Røst der ovenfor, der sagde noget. De stod og sagde: »Hvad mon det kan være?« og så svarte det: »De æ...
Hørby
I Agerskov ved Karup å var der for en del år siden tre gårde, hvoraf den ene senere er nedlagt, og jorderne lagt under nabogårdene. I denne gård boede en gjerrig mand, der gav sig af med at flytte markskjel. Da han døde som ung mand, fik han ikke ro i graven, men henvendte sig til en kone, som havde været skindød i tre døgn. En aften, hun var gået uden...
Der var et Sted to Søstre, den ene var gift, men den anden var ikke. Hende, der var gift, hun var kommen i Omstændighed og skulde føde et bitte jét, og så blev hun syg, og var syg så længe, så længe, men det kunde ingen Ting blive til. Det var Søsteren så bedrøvet over, hun var jo ved hende i den Tid, og gik sådan og sørgede. Nå, så er de ved at have Håb...
Mens jeg var Hjælpelærer, oplevede jeg en Aften en underlig Ting. Lige som jeg var gået i Seng og endnu ikke var falden i Søvn, kom der et Åndepust bestemt for mit venstre Øre og trak under min Nakke over imod Væggen, og så hørte jeg en Røst, der helt højt sagde: »Rasmus«. Lyden var overordentlig tydelig, og det gav et Gys i mig, men så mærkede jeg intet...
En mand gik udenfor hans hus en aften, og så hører han en røst i luften, der siger: "Pløj femten furer tilbage ved det vestre skjel." Manden svarer helt letsindig, for han var lidt svirende: "Ja, i morgen." Dagen efter var det et stort rendefog, og det var ikke godt vejr at pløje i, men han måtte lige godt ud at pløje i sneen, og det var kjendt om...
Det var i Tværsted Klit dether passerede, som a nu vil fortælle. Manden hed Wolle Høghave, og han var jo af dem, der gik ned til Stranden for at se efter at bjærge noget, der kom i Land. Så en Gang, han kom derned, da var der en kommen i Land på noget Vrag, og ham går han hen og slår ihjel og tager det, han har med sig, han havde en hel Del både Papirer...
Min Fader hed Jon Jensen og boede i Ravning Skov. En Nat, han og min Moder lå og sov, kom der én og bankede på Vinduet. Det var en Kvinderøst, der kaldte ham ved Navn, og hun sagde det helt tydelig, hun bad ham følge med, for hendes Mand lå i en Bæk i Nærheden og var druknet. Han rejste sig så og gik udenfor, men der var ingen. Otte Dage efter kom Røsten...
Vesterst i Lundby højt oppe på Bakken ligger en Gård, der kaldes æ Gåårsgård. Der havde de en Datter, som hed Karen, og hun var Kjæreste med deres Hyrde. Så boede der nogle Vikinger på en Borg ovre i Sjørring Sø. Den Gang var der Sejlads fra Vesterhavet gjennem Ty helt ud i Fjorden. De sejlede så ud på Vilsund og var her ovre og røvede denher Karen og...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
På Hæsum Mark i Øster-Hornum boede en Gårdmand, der lå syg. Konen hørte da en Nat en Røst ved Vinduet, som sagde: »Mads!« det var netop Mandens Navn. Hun stod op og så' ud, men kunde ingen opdage. Dagen efter døde han. Lærer Olesen, Gjerding.
Da Iver Smidt tjente hos mig i Daler, skød en af vore Køer Livet ud en Nat efter Kælvningen. Jeg lod strags Iver løbe over til gamle Mathias Lausten Wind at bede ham komme. Det var om Natten mellem 1 og 2, han løb derover, pikkede på Vinduet og bad ham komme. Han sagde: »Æ skal nok komme og sætte Livet ind, men det nytter ikke noget, den døer for jer. Æ...
En gammel Mand henne fra Gjærum druknede sig selv. En Forvalter på en Gård her sønder i Sognet var en Aften ude at kjøre med Fruen og en Pige. Så sad han og vilde kyse dem med, at nu kom den døde. Han havde Lygterne tændt, men så kom der et Vindpust og slukte dem, og der lød en Røst, som sagde: »Du skal lade de døde være i Fred.« Jens Larsen Jensen...
