Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
200 datasets found
Danish Keywords: røre Organizations: Berkeley
Han (Hr. B. Aggerholm, Ådum) berettede mig videre, at der var en Mand i Ringkjøbing, som han iblandt besøgte og kom til. Han havde en Løj bænk, som han tit lånte ud til andre at lægge Lig på. Der skete det ikke så få Gange, at Hr. Aggerholm om Aftenen så deres Gestalter ligge på samme Løj bænk, som skulde snart dø og lægges på samme Løj bænk, som blev...
Lige øst for den Mølle i Skallerup, som ligger sønden for Kirken, boede en Mand, som hed Kristen Glimsholt. Møllen hører nu for Resten til Gården. Så var Mandens Fader gået ud en Aften for at flytte Hestene, efter at han var kommen sent hjem, og så kom han om ved Stagehøj, der ligger lige i Skjellet ind til Nabogården, for Hestene stod tøjrede tæt ved...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
To piger på Skovgård gik avet om en nytårsaften med hver en skål vand og et håndklæde, og da de kom i stuen, så de en mørk skygge, som rørte vandet. Kirstens vand blev blodrodt, og der kom blodpletter på heades håndklæde, men Trines vaud og håndklæde blev uforandret. Trine gik det så rigtig godt, men Kirsten gik det meget dårlig; hendes mand skar sig...
Gadeild brænder de hver Philippi Jacobi eller, som det kaldes, Voldermisse aften. Det første jeg så denne skik at brænde gadeild, var 1686 henne i Tanderup sogn, hvor der blev antændt en ild på det højeste bjærg, der var på marken. Alle bønderkarle og piger kommer sammen med lange rafte og stænger og rører i ilden, at luen står så højt op i vejret, man...
da-etk-jah_04_0_00024
Forhen brugte mændene skindtrøjer og de gamle koner skindskjorter. De kunde bruges til mange ting, også til at røre æg ud i. Når diese var slåede behørigt, satte konen lige handen ind i slidsen og gav et stod, så fløj det hele over i Ilanden. Hvis en kone forud havde siddet med børn på skjødet, var skjørtet ikke altid så meget redeligt. Lærer Lauritsen,...
Sulsted Vendsyssel
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
Vesterbølle ved Gjedsted
Da jeg tjente på Resenborg, havde jeg et Par Heste at passe, der stod i et Hus lige uden for Gården, og mit Kammer var Uge ved Siden af Hestene, og der var Loft over begge Dele. Fra en Port førte en Stige op på Loftet, hvor Hakkelsen var. I længere Tid hørte jeg hver Aften, når jeg kom i Seng, Fodtrin i Gruset udenfor, og jeg hørte tydelig Døren gå. Det...
Vorbasse ved Vejle
Når brudeparret sidder til bords, må der altid stå to lys forved dem, som kaldes brudelys, og man lægge mærke til, hvis lys der brænder forst ud, ti den skal også dø først. Kr. Frederiksen.
Vidstrup ved Hjørring
I Balle præstegårdshave, i det nordostlige hjorne og ost for gården, står en meget boj ask, som der ikke må blive hugget ved, ti i så fald vil gården brænde. Man fortæller, at der en gang skal være set varestavn for ildebrand, og at en klog mand da skal have sat det hen, så længe de ikke rorte asken. Så en gang, at provst L., der hegnede godt om træet,...
Morten Bisp var den, der opfandt Rørepinden i Kværnen i Møllen, derfor er det, Møllerne holder Mortensaften hellig. Rørepinden i de gamle Møller er den Pind, der rører Kornet ned i Kværnen. Inde i Kværnen er der jo et Hul, der omsluttes af en Jærnring, og den er forsynet med Takker. Rørepinden er hæftet til Skoen, som Kornet løber ned i, med en Navle, men...
En Aften kom Iver Smed gående fra Varde med Kirkevejen, og som han nåede Tjørnehækken, hvor Kirkevejen tilligemed Vejen fra Præstegården ad Havremærsken danner en Korsvej, ser han en stor, sort Puddel stå i Gangstien. Den lagde Hovedet tilbage og rørte sig ikke af Stedet. Iver kaldte og klappede ad den, men den forblev ubevægelig. Da Iver Smed kom hjem,...
For omtrent tredsindstyve år siden var det kjær, som nu hører til Sebberkloster, et stort morads fuldt af damme og bække. En morgen tidlig gik en mand fra Barnier by ad vejen til Store-Ajstrup, der nu er anneks til Sebber, men tidligere hørte til Lundby. Han så da en mand svæve hen over kjæret, og ikke bedre manden kunde se, så havde han en skomagerlæst...
Åby ved Åbybro
Der var en Herremand på Donneruplund, der skulde ride til Kolding med Skatten. Da han kom til Blåkjær Skov, var det sådan lige i Mørkningen. Det første, han kom ind i den, da lå der så meget et kjønt rødt Æble på Vejen. Men han lod det ligge. Da han havde redet lidt igjen, da lå der så meget en kjøn ny Damesko på Vejen, og da han havde redet noget...
Der er en kjedel med penge i Sokjær nede i skoven mellem Silkeborg og Hårup, og de har stødt på den med mergelnavere og rørt ved den, men så snart de kom til den, så sank den længere ned. Der er også fuldt af eliefolk i det kjær. rebekka stovstrup, hårup.
Hårup ved Silkeborg
Der er 3 store Høje nord i Sognet, der hedder Skjellebjærg Høje, og der skal bo Bjærgfolk i. De har to Køer der inde ved dem, og hver Aften ved Midnat så går de ned til en Dam vesten for Gården, som ligger lige neden for Højene, og henter Vand i to Guldspande. En Aften gik en Gårdmand og en Nabomand, han havde om Høst, og satte Korn sammen, det var...
Karen Marie Jensdatter er født den 29. oktober 1814. Hendes moders farmoder var godsejerfrue Lange til Gyllingholm. Hun blev 100 år gammel og var til sidst rørt af et poppelsislag. Men tørst havde hun da solgt gården og endte sine dage i Kjøbenhavn. Den ene af hendes sønner, Jens Nielsen Lange, var vidtløftig og slem til at spille kort, og så satte han...
Der var en gård i Hosby ved Palsgård, hvor bonden og hans to karle døde næsten på samme tid. Da de nu var begravede, og alt dette her var forbi, så kom konen en gang op til præsten og beklagede sig over, at der var noget galt nede i gården, for når hun om aftenen gik ud i døren, så var det, som hele den nedre del af gården stod i lys lue. Men når hun så...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Der er en Høj på Barnehøjgårdens Mark i Djernisse, som kaldes liarnehøj, fordi et lille Barn en Gang er blevet gravet levende ned der. Man kan høre det græde der inde endnu. Når man rører ved den Høj, så brænder Gården, og det er sket to Gange. Frøkenerne Berg og andre, der er kommet kjørende hjem til Gården om Aftenen, har set Lys brænde i de...