Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
200 datasets found
Danish Keywords: røre Organizations: Berkeley
En Morsingbo vilde holde en tale for fædrelandet og for Sønderjylland i særdeleshed. Han begyndte da sådan: “Deler noget, der rører sig, der er noget, der rører sig”. I det samme sidder en hund blandt tilhorerne og basker sig bag ørerne, og da siger én af dem : “A, det er ikke andet end kontrollorens hund”. Da fik han luft og tilføjede hurtig: “Der or...
Der var en Hestehandler nede fra Ty, de kaldte Store-Klavs, han kom her over til Sønderlund i Sinding og vilde være om Natten, for han havde sådan Kjendskab med Manden. Han blev også loseret ind der og kom op i et Gjæstekammer — a har nu selv ligget i det samme Kaminer. Da han nu havde læjen et Stød, enten han nu havde sovet eller ej, ved a ikke, men han...
da-etk-dsnr_05_0_00673
Når de skulde kline og kalke her i Dønip i forrige tider, skulde pigerne op i hvidlergravene i Yding skov og have en posefuld hvidler. Det kalkede de med, om også det var inden døre, og de brugte aldrig anden kalk. Det smittede jo af, så snart de rørte ved det, men det så nogenledes ud lige strags, og de havde ikke råd til at kjøbe kalk. Også kakkelovnene...
Der kom et efterår 40 Sallingbokarle til ritmester Halling på Frisholt og bad om arbejde. De klagede sig elendig og vidste ikke, hvordan de skulde få føden. "Ja, den kan jeg Dæwlen fo give jer, men I skal gjøre, hvad jeg vil sætte jer til, og I får ingen løn." Det gik de ind på. Så lod han dem slæbe sten hjem; og de tog formelig her over til Vindum og...
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....
Der var en klog mand, der boede i Hvarregård tæt ved Hune kirke, de kaldte bam Povl Boes. Så var der en kone i Blokhus, de kaldte bende Johanne Marie Bro. Hun boede på søndre side af vejen i et bus, som gjæstgiv6ren ejer nu. På uordre side boede Povl Hoven, der var gift anden gang ogbavde fået en kone, der kunde en bitte korn seppeletikunster. Så blev det...
De sad og skulde spise kartofler i Gundesbøl, og duelsen var kommen på bordet. Da kom der noget ned fra katten oppe på loftet. Så sagde gamle Iver: "Nå, er æ kat nu der oppe." og så rørte han om, og de spiste som ingen ting. Så kom der noget mere, og han rører atter om: "Da er det endda i bande, er det nu det samme igjen." Hans Nielsen, Adum.
På Tjele kom nogle karle ud i gården om aftenen. Én af dem var noget beskjænket. Så kommer der en stor hund løbende, og han går så hen til den store dør, hvor der hængte en ridepisk inden for, og vilde slå den med de ord: »Nu har du gået og skuttet her i flere år, nu skal a hjælpe dig herfra.« Så gav han den et par skrald eller tre, men så sætter den ham...
På "slottet" på Liselund (Lilleklint) går der spøgeri, og det er ganske bestemt, for der er så mange, der har set det. Det viser sig i mange forskjellige skikkelser, som to store sorte hunde, grå katte o. s. v. der så forsvinder igjen lige med ét. I et af værelserne har en høj hvid dame sin gang, og undertiden høres om natten den dejligste musik. I et...
Ved barnedåb må man passe, at der ikke går noget fejl, ti det er slemt. L. Fr.
Etatsråd Rambusch i Korsør holdt examineret gartner, og så havde han én, der hed Jensen, som min fader var kommen i lære hos. Han havde desuden en dreng til i lære, og det var en enkes eneste barn. Nu skulde deher drenge om aftenen sidde i et gartnerhus nede i udkanten af haven op imod kirkegården og binde kurve for at bestille noget. Så en aften sad...
Æ ivi — udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
Marri Hop kom en dag ind til en mand i Mønsted. Der gik et af mandens børn og legede på gulvet, men da det så Marri Hop, gav det sig til at kalde hende øgenavne. Så siger Marie: »Kom herben, mit barn, der sidder et halmstrå ved din næse, lad mig tage det væk.« Aldrig så snart hun havde rørt ved barnet, blev det helt tåbeligt; det rendte panden imod væggen...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
Funder ved Silkeborg
På Als fortalte en gammel mand mig, at han i sin ungdom tillige med andre lå og spiste meldmad på en herregårds mark. Man lagde nu mærke til en snog, der kom op af sit hul og lob et stykke til siden. »Den skal ikke komme i det hul tiere!« råbte en skøjen knægt iblandt folkene, og lob så til og stoppede en sten i. Lidt efter, da alt var blevet roligt...
Lige vesten for Sønderlev Mølle i Skallerup ligger en Høj, som kaldes Stagehøj. Her kom en Mand forbi en Morgen tidlig, han var gået ud for at flytte hans Får, og da havde Bjærgfolkene alt deres Sølvtøj ude på Højen, og de var endnu ikke blevne færdige med deres Gilde, men dandsede der uden for. Da Manden kom i Nærheden, forsvandt de i stor Skynding, men...
En arbejdsmand gik over kirkegården, når han gik til og fra arbejde. En aften, han kom derover, syntes han, der stod en mand ved kirkedøren.^ Nu vilde han jo til at snakke ham til, men syntes i det samme, han rørte sig, og blev da bange og stak af. Så kom han om ved smedjedøren, og der fortalte han, hvad han havde set. Smeden spørger så, om han havde...
Fru Ribert i Nanderup slog hendes kusk ihjel og forvarte ham i et hul ude i kjæret. Der sidder endnu en sten dernede, som man kan skyde op og ned; men den har aldrig været oppe. Den gamle Buchwaldt vilde have haft den op, men Lavst Ladefoged sagde nej, det vilde ikke bekomme ham godt, og så lod han den sidde, og ingen har siden rørt den. Hun havde også...
Der har ligget en Høj nord for Søndbjærg Kirke, der hed Bavnehøj, men nu er den sløjfet, og den har der boet en Smed i. Den gamle Niels Korsgård forsikrede, at han havde hørt, der havde gået to Hamre der inde. Han ejede Marken, hvorpå den lå, og mens han levede, måtte den ikke blive rørt. Niels Andersen, Søndbjærg.
Mens a i min ungdomstid gik omkring og murede, kom a en dag i hostens tid til Sennels. Hen på formiddagen gik konen jo hjem fra marken for at lave onden til os, og da folkene så var komne hjem også og havde fået stenet, skulde vi jo ind at spise. Forst fik vi grød, og det var nu godt nok. Så skulde vi have kartofler, konen kom ind med dyppelsen i en pande...