Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gang a sa ribetop, da var al min fodring ædt op, og den gang a sæ storkebenen di røø, da var all' mi' kreaturer Den . Kristen Kasmussen Egendal, Tern.
Der var Ellefolk oppe i Jons Eller på Jongyde Mark. Jesper Hjorde lå og brændte Mile der oppe, og så kommer der en Ellekj ælling, og hun sad og skrævede over Ilden og sagde: »Skuriskrip, skuriskripl« »Ja, a skal missel skuriskrip dig!« sagde han, og så jagede han en tændt Brand op imellem hendes Ben. Så råbte hun: »Lille roø Elidreng, lille røø...
Et Sted var der en Gårdbo, der gik og røgtede nogle Køer, det var i Vester-Borup i Ingstrup. Så skulde de hver Aften have Sødegrød med Smør i......De havde to røde Køer, og der vred Gårdboen Halsen om på den ene af dem......Nu vidste han, hvor der stod én lige sådan, for det skulde jo være samlødt Køer, og tog den og satte i Steden. Men han havde nær...
I ældre Tid skar de Tørv og brændte til Kul i Miler, og så solgte de Kullene til Smedene omkring i Landet. Det var nu en Indtægt for Egnen her. Men Kulmilen skulde jo passes, når der var stukket Ild i den. En Nat sad så en Karl ved en Mile her nede i Longemose og tænkte ikke på noget, og da stod der med et en rigtig smuk Pige forved ham. Han blev helt...
Der var en gang en gammel pige, de kaldte An Ovster (Ovesdatter), hun satte sig oppe vesten for Sønderlem by, og der faldt hun i dumsen. Så var der én, der sagde: "Ånn, Ann, An' Ovster." Hun fortalte os det bag efter der nede i byen. "A tyt Fan uløk," sagde hun, "te det kund et vær ajer end di smo bitte nåwer mæ æ røø luer o." Hans Kirks kone, Rødding.
Fåwåer jæ få Bisser å Basser å røø Myrer å manndwolm Tyrer, katholsk Præster å vrensk Hæster. Lovise Hansen.
Når børn i Salling anstiller giftermåls-leg. A gir jer sammel mæ Avåend å blae å Guds nae å koel å kjød til forligelsesmål. Hwar der æ hæder å æær, dæær ska I wæær, hwar dær æ last å skam, dær ska I gå frarn. I ska forwåår jer for di røø myrer å di mandhwolm tyrer. Dær liger jen stowr stien på Tustrup mark (sønden for Salling) dær ska I hålld å møød tre...
Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun Smør...
Da men Fåer war en Knæjt å wa hjæmm i hans Føøbøj Tistrup, wa han en Gang mæ uud å graww i en Høw po Marken, å så støøt di te en Kiist mæ Spåjen, så di ku tyddele høør å si en. No had di lø øwer mæ hinåån, at di endt wil sæjj nued, får at den endt sku blyw wæk, mæn så kam dæ tåw stue røø Kåkker kyeren mæ ed stowe Læs Tuen å spuur, om di endt trowed, di...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
o æ froww da* skal m howworm å si graw a æ stork øwwer æ røø haw. K I.. Vestergård.
Fra Borglum by til Vollerup by går der en stor hede, som kaldes Skrolles kede. Den er rundt ombygget af steder, og i et af dem boer en nisse, som passer mandens køer om vinteren, så at de ser meget bedre ud end andres. Men nissen vil også heve sin Ion derfor, han vil have et fad sødgrød med smor i, og træffer det sig, at der er lovlig lidt, så hævner han...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
I Orre løber en å, Løverå kaldet. Et af de største heller i denne kaldes æ røde høl, og navnet kommer af, at en rover efter at have myrdet en kone og hendes lille barn, stod oveofor heilet med ét ben på hvert land og vaskede sine blodige hænder og sin kniv, Blodet farvede vandet rødt i det store høl, som så siden kaldtes æ røø høl. Et lignende sagn...
Der var lige sådan en dreng, som var kommen med ellefolkene i Havreballe skov. Heroppe i Lovpåren {Lovpurrerne) ved Kyvlingshoj har der også været ellefolk. De brændte miler, men kunde ikke have dem i fred for de kanaljer. Det var nu de Tebstntpper, der brændte der, og min fader var med. Så kom ellekonerne og vilde varme dem. En karl fra Tebstrup tog en...
Hænve søten hunder boi dær i Kåpshåldt en riig hooskrææmer, dæ hit Nels Jakobsen. Riig va ban, få han å hanstoo broer di skængket et åldterklææ te Løjem kirrk. Jæt ganng law han vår te Kiiler ommslaw, da drømmt han dæær tree næter i træk, te hans kuen jæmm i Kåpshåldt vår møje plawet a tyww. Så ræjst han jæmm, å de viist sæ, te va han haj drømt vå regte....
Jens Knob i Ry var en Gang ude at brænde Mile. Som han nu sad om Aftenen ved hans Ild, kom to Ellekj ællinger, og de stillede dem an forved Ilden og samlede op og skrævede for at varme dem. Så blev han bange, men han havde en Kammerat med sig, der ikke var bange, og han tager en Brand og stikker op efter hende. Så råber hun: »Røø Dreng og Ell'dreng ¦...
Gulderos' å Guldravn de er æ køer djer navn, Spanglilli å Spanglet de er æ kvier djer ret, Silkitop å Gulderop å lille røø rønn di eeder ålld wå hawer åp å skiider i Avå grønn. Eller: Silketop å Gulderop å roden á en rønn han eder alld wå hawer åp, der grover i wå grønn. E. T. K.
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
Bæsterne gik løse om Efteråret i forrige Tider, men man måtte passe, at de ikke gik på Kalbygårds Mark. De Folk, der lå og skulde passe på dem, var fra Soning. Da de kom ned i Krattet, var der et Bål der nede, og der sad Koner og Børn runden om det Bål for at varme dem. Så vilde Folkene hen at se til det. Da var der en Kjælling, der sad lige ud for Ilden...
