Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
Ved andendags bryllup, når det var ved den tid, de skulde have bordene ind og have dem dækkede, for det maden var færdig, skulde de dandsende jo ud på gaden. Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundenom (der ikke varede længe), dernæst en monnevet, og...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Dagen før st. Hans dag holdes kildemarkedet i Frørup. Dette har vel egentlig sin oprindelse deraf, at der i umindelige tider hvert år st. Hans aften har samledes en stor mængde folk, der førte alle slags syge og krøblinger til kilden, da det har været og endnu er en almindelig tro, at kildens vand er lægende. Fra hele Fyen, ofte fra egne udenfor Fyen,...
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: Du pisser...
Der var en heks, som var død, og da folkene gik til kirkegården med hende for at begrave hende og ikke vidste bedre, end at hun var der, da sad hun i gården og rækkede tunge efter dem. Den gang de fik suppegryden på ilden, var der en lille dreng, som sagde: "Se til min oldemoder, hun sidder og rider på sodstangen." Så faldt alle gryder i ilden, og de...
Bødker-Marianes faders bedstefader var møller i Lindegårds mølle, han havde Cyprianus. En dag var der kommen en mand til mølle, og mens han fik sin pose malet, gik han jo ind i raøllerstuen. Der var en hylde ved loftet med bøger på; han rækker op og tager én ned og sætter sig til at læse. Men det var Cyprianus, han havde fået fat i, og som han allerbedst...
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå nu...
Der var en Kone i Siggård, som var meget stræng af sig. Da hun så var død og blev begravet, og de havde fået hende vel i Jorden, så Naboerne, der gik og høstede på Marken, en vældig stor, sort Hund komme løbende forbi dem oppe fra Kirkegården, og idet den kom forbi, kunde de mærke Liglugt. Der stod nogle Tjenestefolk uden for Gården ved Porten, og de så,...
I Hallum, Kvong sogn, var der for en del år siden en mand, som hed Per Tuesen, han var så urimelig klog, og derfor kaldte de ham Hallum præst. Men han havde pløjet sin nabo for nær, og en aften i hostens tid, sådan i mørkningen, da han var i færd med at tage korn ind også af den jord, han havde stjålet fra sin nabo, kom der en sort én til ham og spurgte...
I Størtum var der en gang en gammel kone, som døde, hun havde boet sammen med hendes søn og hans kone. Da hun så var begravet, gik hun igjen og var helt hvidklædt, hun gik og rodede inde i sengen ved børnene og ude i loen. Så så de efter i sengen og fandt der nogle nøgler garn, og i loen hang der et rødt skjørt, som havde tilhørt den døde. Det tog de da...
En ung Mand havde overtaget sin Faders Gård efter at den gamle var død. Så var der nogen, der sagde til ham, at de havde set hans Fader gå både der og der. Ja, han kunde da ikke tro, det passede. »Da skal du selv prøve, om du ikke kan få det at se,« siger de. Han skulde gå ud i Marken lige ved Middagstid, og så fik han ham nok at se. Han gjør det også og...
En mand på Stavnsholt mark tæt ved Birkerøds sognegrændse fortæller, at han en gang i mørkningen, som han gik forbi en række graner langs ad et hegn, så en høj hvid skikkelse gå langs med granerne, men på én gang fare hen over marken og skrige i flere stærke hvin, så det klang efter. Han rendte alt hvad han kunde hjem efter, og hans fader sagde da, at der...
En sommermorgen lidt for solens opgang stod jeg og sendte korn ind ad en luge på den østre længe af min faders gård. Vi var komne lidt silde hjem med læsset aftenen forud, og da luften var god, lod vi det stå natten over; men nu skulde vi have det ind, for vi skulde have davre, at vi straks kunde tage fat på at kjore ind igjen. Som jeg stod, horte jeg, at...
Lige før Jul passerede noget mærkeligt for en Karl, der tjente i Lyngholm. Han var en Aften gået en Tur ned til Hedegård i Hvidbjærg, og det var så inderlig godt lyst Måneskinsvejr, og han kunde se alting. Da han kommer så til den Høj, der ligger på Marken norden for Vejen, og går forbi, da er den lige så overbelagt med levende Tørvebassier. Han står og...
I en gård i Nielstrup i Rude sogn lå konen i barselseng. Det var i hostens tid, og manden og hans folk var ude i marken at binde korn. Det var en månelys, klar hostnat, og som hun nu lå i sengen, blev doren reven op, og der kom det pæneste kvindfolk springende ind ad den, og hun satte sig for bordenden, men sagde ikke et ord. Konen, der lå i sengen, var...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Råd for Blegsot. Jeg lægger mig ned på Jord den grønne, og skuer op mod Himlen den skjønne, jeg rækker mig og strækker mig for Blegsot, for Gulsot, for Svindsot. I Navn G. F. G. S. G. H. A. Tilsagt af Sognefogdens Kone i Hygum ved Vejle Frederikke Olesdatter. Kollerup S., Tørrild H. Skrædder Davidsens Kone i Vinding.
Vejen gjennem Skårupgårds Skov i Todbjærg Sogn er påfaldende bred. Grunden skal efter Sigende være den, at Bønderne nord fra her plejede at bede, når de kjørte til og fra Århus. De kunde holde her i to lange Rækker, og da der alligevel skulde være fri Færdsel, måtte Vejen blive temmelig bred på det Strøg.
I Lund i Skåne var der altid sjov og spektakler i kirken, og stolene de lå og var vælt. Præsten han kunde ikke komme ind på, hvordan det kunde være, og vilde gjærne have det opdaget. Men han turde ikke selv være i kirken og opdage det. Så var der en fattig skomager i byen, ham byder han en stor betaling for at gå der op og være der en nat. Ja, det vilde...
