Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Fjelkinge bg nær hos en mands gård, der står tre hoje stene, hvilke kaldes JRodis. Der siges at være ondt hos samme stene, og folk haver ofte set spogelse der. Og endnu denne dag om aftenen silde, når nogne går frem om samme sten og vil råbe : Rodis, da vederfares de visselig ondt. Rodis : Rådys, af rå: Huldre og dyss : dysse. Villands herred....
På Ærtbolle udflyttermark er der en stor, flad høj, der kaldes Bred høj. En dag for mange år siden gik en mand og pløjede på nogle agre, der går til højen med den ene ende og bærer navn af Bredhøjsagre. Som han nu en gang, mens han går og pløjer, kommer op til Bredhøj og vil til at vende, ser han, at der på højen ligger en ovnsrage og en skade, og begge...
En kjæltringkvinde kom ind i kirken under tjenesten og sagde til præsten, der stod på stolen: Godaw alle dem, som er i dette hus, og godaw fåer, som i skabet står, der er wol ent rå å døøb mi klontå å kåst måld æpo skroget! Lærer Thomsen, Tindbæk.
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Til et bryllup i Grindsted længtes de efter, at præsten skulde tage af sted, for han kunde ikke lide dands, og de vilde gjære til at dandse. Så siger æ hussmed, der var sådan noget rå, te han kunde sagtens skaffe ham væk, og så går han lige hen til ham og siger: Kristoffer! kan du gjore noget ved mine støvler? Præsten var nemlig en skomagersøn. Han blev...
En svanger må vogte sig for at gå over ild, hesteskum, afraget skjæg, ål, ovnragen, en uoprinket tommestreng, dørtrin, hvori er hugget, hvorpå er slebet knive, ej gå under rå huder, ej se i en afdøds grav. Har barnet fået hedeblegne, skal det sove på ildstedet. Traske kan være en følge af, at moderen har gået over hesteskum. Det skal da være godt at lægge...
Mens Polakkerne var her, holdt folkene i Elling legestue eu aften, og så frygtede de for, at fjenderne vilde komme og råde for den. Der var sådan en stærk mand i Elling, og ham fik karlene til at komme, for de vidste jo, at han kunde have Polakkerne. Så satte han sig forved eu åben kakkelovn af rå sten og ler, og der lagde han ildskovlen i ilden. Den gang...
Der var en gammel mand i Agerskov, han var også slem til at tage en dram, og når han kom til det, tog det gjærne flere dage for ham. Så stod dether store Lund marked for, og det vilde de nødig have ham til. Så gjorde de akkord med ham, at de vilde give ham en pot brændevin der hjemme, når han vilde så blive fra det. Den akkord gik han også ind på. Om...
Lundegård ejedes af forfærdelig rå og ugudelige mennesker. De fik en gris klædt ud og så præsten hentet. Han blev vred, og da han var kommen ud på sin vogn, manede han hele gården ned. Der er en grumme stor gravål vesten for, hvor den nu er, og der er den sunken. øster-hornum.
I Fredbjærg hede bor der en eneboer, Vogn, som har gravet sig ned i jorden og lever som et dyr. Han har så godt som ingen klæder, og der er en slem rådden lugt ved ham. Om vinteren går han omkring og ligger i folks nodser, da han ikke kan hytte sig der ude i hulen. Da han forleden vinter lå nede hos en mand i deres svinesti, fordi de havde solgt deres...
Den gamle Fangel i Gudum manede sin avlskarl. Han havde været ude i Mov at kjøbe gjæs til præsten, og så tilegnede han sig nogle af pengene. Ligeledes havde han solgt en ko for ham og selv forbeholdt sig de fleste af pengene. Da han kort efter døde, gik han igjen og kom til præstegården i mørkningen. Da præsten manede ham, stod en pige og løttede,...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
Der var en pige, der havde tjent i flere år hos murmester Jørgensen i Ålborg som husholder, for han var enkemand. Han var tillige bestyrer over frimurerlogen. Samme pige var gode venner med en rebslåersvend, der flere gange havde været med hende, når hun havde været oppe i logen at gjøre rent. Hun var nemlig vant til at varte op der, når der var...
På Sønderhoved gik ungdommen i rå og gjør det vel endnu. Karlfolkene gik nemlig ikke på kroen om aftenen, men fra sted til sted, hvor der var unge piger i den giftefærdige alder. Der præsenterede de sig så længe, indtil der blev kjæresteforhold mellem én af dem og pigen. Så standsede selvfølgelig de andres besøg på det sted. Disse besøg foregik ved...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Refshale Kragelund
Spiser man mange rå fugleæg, bliver man god til at synge, helst må det være af sangfugle, .hil. V. Bennike.
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
Thomas Hatholt havde altid svar til rede. Han lå en dag og [samlede kartofler, da Lars Vad kom forbi. God dag, Thomas, er det til halvs du løser? Ja, det er både til hals og til rov. Det var noget til Lars Vad, der både var næsvis og rå. Lærer Mortensen, Brændskov.
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham med...
